Alle kandidater er på Facebook – enten med en Facebookside eller en Facebookprofil. Herefter følger Instagram og lidt overraskende er LinkedIn på tredjepladsen, mens X er henvist til fjerdepladsen. Og så er det bemærkelsesværdig, at kun 25,6% finder det interessant at være på YouTube, mens 22,1% er på TikTok og kun 6,4% af kandidaterne finder vej til Threads. Tilsyneladende er disse platforme blevet vejet og fundet for lette, hvilket til gengæld giver de kandidater, som er aktive på platformene mere plads – og dermed mere synlighed.
Og nu hvor jeg er ved synlighed, så er det påfaldende, hvor stor forskel der er på måden partierne gør opmærksom på deres kandidater og deres tilstedeværelse på sociale medier. Nogle partier linker fint til de mest gængse platforme, som Facebook, Instagram og X. Men det er få – og selv her er der plads til forbedring. De fleste partier er stadig overraskende dårlige til det. Stadig fordi det sker valgkamp efter valgkamp. Det er en metodisk udfordring for mig, og det er hvad det er, men at partierne gør det svært for vælgerne, at finde kandidaterne på sociale medier virker tåbeligt. Særligt i en valgkamp, hvor partierne maksimalt kan opstille 20 kandidater, burde det ikke være en svær opgave at løse.
Det bringer mig til formålet med dette indlæg, for i denne omgang drejer det sig ikke om kandidaternes aktiviteter på de forskellige platforme, men om deres tilstedeværelse. Lidt banalt kan man sige, at registreringen af tilstedeværelse på forskellige sociale medier, er forudsætningen for efterfølgende registrering af aktivitet. Det er naturligvis klart, men registreringen af tilstedeværelse giver også nogle indikationer af, hvor valgkampen bevæger sig hen, hvilke medier der er vigtige for kandidaterne og hvilke interaktionsformer de tilbyder vælgerne. Og når det er på plads, så bare rolig: Der kommer mere om kandidaternes aktivitet i løbet af valgkampen.
Facebook
Selvom alle kandidater er på Facebook, er der stor forskel på tilgangen fra parti til parti, som det fremgår af diagrammet herover. Som det eneste parti er alle kandidater fra Liberal Alliance (I) på Facebook med både side og profil. Hos Venstre (V) og Socialdemokratiet (A) er det næsten alle kandidater der anvender Facebooksider. Til gengæld ser det meget tungt ud for Alternativet (Å), hvor det kun er 46,7% af kandidaterne, som anvender sider.
Der er fem partier, hvor alle kandidater anvender Facebookprofiler. Det er Liberal Alliance (I), Det Konservative Folkeparti (C), Socialistisk Folkeparti (F), Dansk Folkeparti (O) og Enhedslisten (Ø). Kandidaterne fra de andre partier er godt repræsenteret med profiler.
Instagram
Instagram har i nogle år været blandt politikere og kandidaters foretrukne sociale medier. Og med god grund, for på platformen er det muligt, vise billeder fra det politiske liv og det personlige. På den måde, kan politikere og kandidater opbygge en visuel identitet, hvor de kan præsentere vælgerne for deres egen visuelle historie. Denne form for selvfremstilling er interessant, af flere grunde. Den er sjældent ens for alle kandidater, selv indenfor samme parti, og den er ofte forskellig fra parti til parti, selvom platformen er veletableret i den politiske kommunikationskultur.
Kandidaterne fra to partier, Socialdemokratiet og Venstre, er alle på Instagram, mens næsten alle fra Enhedslisten, Radikale Venstre og Moderaterne er godt repræsenteret. Lidt overraskende er kandidaterne fra Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti endt i den bløde midte, for partiets kandidater har i de senere år været blandt de skarpe på sociale medier. Hvad angår kandidaterne fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, så er det ikke overraskende, at Instagram ikke er en prioritet. Partiernes kandidater trives godt på Facebook, og det kan måske være svært for dem at se, hvad de egentligt skulle få mere af på Instagram.
Den store sløje overraskelse, hvad angår tilstedeværelse på Instagram er SFs kandidater. Kun halvdelen af dem findes på Instagram, hvilket ikke er typisk for partiets kandidater, der i forbindelse med folketingsvalgkampen i 2022 nåede op på en tilstedeværelse på 74,75 på platformen.
LinkedIn
LinkedIn er en løjerlig platform, også i valgkampssammenhæng. Platformens har det erhvervsmæssige og professionelle som omdrejningspunkt, og her kan man præsentere sine faglige fortræffeligheder, curriculum vitaes og ens seneste meritter for de netværk man deltager i. Men i forbindelse med de seneste valgkampe er platformen vokset i betydning og er LinkedIn så den tredje-største platform i valgkampen, større end X.
Det er et åbenlyst argument, at det er interessant for vælgerne, at få indblik i kandidaternes faglighed meritter. mens det for kandidaterne er væsentligt, at opbygge deres netværk og styrke relationerne til vælgerne. I en mediemultipleks valgkamp er nærhed væsentligt.
Tidligere er platformen primært blevet anvendt af kandidater fra de borgerlige partier, midterpartierne og Socialdemokratiet. Det er for så vidt ikke anderledes denne gang – platformen er bare vokset. Det kan vise sig, at være en svaghed for kandidaterne fra Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, samt Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. En mindre svaghed måske, men det er stadig en svaghed.
X
På en fjerdeplads blandt kandidaternes foretrukne platforme finder man X, det tidligere Twitter. 68% af kandidaterne findes på platformen, hvilket cirka svarer til brugen ved tidligere valg. Tilstedeværelsen på X er vel i den pæne del af det jævne, med Enhedslisten bedst repræsenteret – og så med Danmarksdemokraterne falder helt igennem.
Platformen er på flere måde interessant i valgkampen. X fungerer godt til dialog mellem kandidaterne, mellem kandidater og deres følgere, og naturligvis til dialog mellem kandidater og journalister. Men X er også godt til live-kommentering i forbindelse med valgritualer og medieevents, eksempelvis fjernsynsdebatter eller præsentationsprogrammer.
YouTube
YouTube er blandt de mest underprioriterede sociale medier i valgkampe. Tidligere blev brugt som en platform, hvor man dumpede sine videoclips og kampagnefilm, så man kunne linke til dem fra andre platforme. Sådan er det stadigvæk.
Det er på sin vis misforstået og ærgerligt, for YouTube er mere end det, i særdeleshed fordi platformen fungerer på tværs af enheder (eksempelvis smartphones, tablets, computer og fjernsynsapparater), som giver nogle multifacetterede anvendelsesmuligheder – også til gensidig interaktion med brugere og følgere. Man skulle tro, at i en tid, hvor flere og flere benytter streamingtjenester fremfor broadcast-fjernsyn, at YouTube ligger lige til højrebenet.
Lige nu er det egentlig kun kandidater fra Socialdemokratiet og Liberal Alliance, som kan siges at omfavne platformen. Det tilmed på en lunken facon, der ikke tyder på, at platformen er et strategisk tilvalg. For kandidater i de andre partier virker tilstedeværelsen for det meste sporadisk og tilfældig.
TikTok
Et af de nye – og mere kontroversielle – sociale medier i valgkamp og kampagnesammenhæng er TikTok. Platformen blev først anvendt i forbindelse med folkeafstemningen om det danske forsvarsforbehold, som blev afholdt 1. juni 2022, og i forbindelse med valgkampen til folketinget i november 2022. Anvendelsen af platformen viste sig at være spektakulær, hvor kandidaterne fangede de unge og der ikke var plads til Boomere. TikTok var hjemsted for Daddy Vanopslagh, Rosa Lund og SupersejeJan. Sidstnævnte er i denne omgang spidskandidat for Alternativet.
Lige nu er cirka 22% af kandidaterne der samlet er tilstede på TikTok, hvilket er lidt under tilstedeværelsen i forbindelse med folketingsvalget, der endte på 26,5% af kandidaterne.
På TikTok er Liberal Alliance godt repræsenteret, da 61,5% af deres kandidater har fundet vej til platformen. Spørgsmålet er (vel), om Henrik Dahl og kompagni formår at engagere de unge vælgere. For de fleste andre partier, er det kun omkring 30% af kandidaterne, der er på TikTok.
Helt galt ser det ud for Socialistisk Folkeparti og Venstre. Det er ikke muligt, at finde en eneste kandidat fra disse to partier. Ikke en. Det burde ellers være gefundenes fressen for kandidater med rod i enten SFU eller VU?
Threads
Endelig er der den nye platform i valgkampen, Threads fra Meta. Threads eksisterer i forlængelse af Instagram og bliver af nogle betragtet, som det nye dialogmedie på tværs af følgernetværk. Indtil videre er det blevet ved omtalen, hvilket nok mest skyldes, at platformen ikke rigtigt har fået luft under vingerne.
I den aktuelle valgkamp er Threads en af de platforme, som bobler under overfladen. Lige nu er det kun 6,4% af kandidaterne, som er tilstede på platformen. Nogle få viser sig i korte glimt, for så at forsvinde igen. Enhedslisten og Alternativet er de partier, hvis kandidater er mest tilstede på platformen (13-14%), men her er mest marginalt bedre end resten. Der er dog tre partier, hvorfra ingen kandidater har fundet vej til Threads endnu.
Threads er ikke det mindste sociale medie i valgkampen, men de andre små platforme, som eksempelvis Mastodon og Pinterest. Og selvom man kan finde nogle få kandidater på dem, ser det ikke ud til, at de kommer til at spille den store rolle i valgkampen.
Skriv et svar