Valgkampen er inde i slutfasen. Den endelige kandidatliste viser, at de 11 partier har opstillet 169 kandidater, og med få ændringer, er den ikke så forskellig fra den tidligere oversigt. Oversigten viser stadig, at der er stor forskel på, hvor mange kandidater partierne opstiller, samtidig med at den bekræfter, at en række partier er organiseret i tre valgforbund.
Den tidligere oversigt over kandidaterne på sociale medier omfattede 172 kandidater, og den var fra 27. marts 2024, hvilket var en måned tidligere end den officielle kandidatliste var klar 24. april 2024. Og der er sket lidt med kandidatfeltet. For det første er der blevet skåret lidt ned i kandidatfeltet, som nu er barberet ned til 169 kandidater. Og så er sket en række udskiftninger på partiernes opstillingslister.
En interessant detalje blandt kandidaterne er, at Anton Rosenstrøm Lauersen, som er opstillet for Danmarksdemokraterne, helt har fravalgt sociale medier. Det er en anelse kuriøst, men det skal blive spændende at se på, når stemmerne er afgivet.
Selv med udskiftninger, er det overordnede billede stort set det samme, når det drejer sig om kandidaterne på sociale medier. Næsten alle kandidater er på Facebook, der mangler kun en. Instagram er nummer to og LinkedIn er kandidaternes tredje valg af platform. X stadig er henvist til fjerdepladsen. Lidt flere kandidater har meldt sig på TikTok, mens det stort set er uændret på YouTube og Threads. Den samlede oversigt kan ses øverst på siden.
I forhold til kandidatfeltet er Socialdemokratiet partiet med færrest kandidater. Partiet stiller med 10 kandidater. Det er det mindste antal kandidater man skal opstille, hvis man vil sikre at få stemmer med fra samtlige storkredse. I forhold til, hvor man mandater, der er i spil, kan man argumentere for, at det er bedre med et lille antal kandidater, som til gengæld burde stå skarpt i valgkampen.
I den anden ende finder man det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, hvor hvert parti stiller med 20 kandidater. Det er det maksimale antal kandidater, som et parti kan stille med til parlamentsvalg. Argumentet for at stille med så mange kandidater, kan være, at det burde give bedre rækkevidde – og måske sikre større lokal forankring. Et problem, som kan vise sig i valgkampe, kan være at ressourcer og budgetter bliver smurt for tyndt ud blandt de store kandidatlister.
Kampen om hjælpere og penge ser ud til at blive hårdere for hver valgkamp. Det gælder alle dele af valgkampen, også på sociale medier.
Hvad angår valgforbund, så er de sammensat således:
I. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Alternativet
II. Radikale Venstre, Moderaterne og Venstre
III. Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Dermed står kun tre partier uden valgforbund, nemlig Enhedslisten, samt Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Fordele og ulemper vil vise sig i forbindelse med valgresultatet, men valgforbundene giver et fingerpeg om, hvilke partigrupper partierne vil indgå i i det kommende parlamentet. Samtidig antyder det retning i forhold til de politiske uenigheder, som der er i mellem partierne. Det sidste er måske vigtigere for valgkampen.
Facebook
Som tidligere nævnt, er alle kandidater på Facebook, lige bortset fra en. Det betyder imidlertid ikke, at kandidaterne anvender Facebook på samme måde. 138 kandidater benytter en Facebookside, og blandt denne gruppe af kandidater, er der 128, som også anvender deres Facebookprofil i valgkampen, mens 10 har skjult den. 22 kandidater bruger kun deres Facebookprofil i valgkampen, heriblandt Alternativet spidskandidat, Jan Kristoffersen, mens 8 kandidater anvender en Facebookprofil i professionel tilstand, heriblandt Enhedslistens spidskandidat, Per Clausen.
Der er nogen forskel på kandidaterne fra forskellige partier. Kandidaterne fra Liberal Alliance og Venstre anvender alle Facebooksider, mens det er over 90% af kandidaterne fra Det Konservative Folkeparti og Moderaterne. Hos kandidaterne fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre er det over 80% af kandidaterne, der anvender Facebooksider.
Blandt kandidaterne fra Danmarksdemokraterne er der tale om 76,5%, kandidaterne fra Enhedslisten lander på 64,3%, mens det kun bliver til 53,8% af kandidaterne fra Alternativet, som anvender Facebooksider. Af samme grund er brugen af Facebookprofiler og Facebookprofiler i professionel tilstand mere udbredt disse partiers kandidater.
Anvendelsen af Facebook blandt de 168 kandidater, som kan findes på platformen.
Forskellen på at anvende Facebooksider og Facebookprofiler har blandt kunne ses på rækkevidden og synligheden, og så naturligvis, at man kan bruge Facebooksider til at annoncere fra. En af tankerne bag Facebookprofiler i professionel tilstand er, at forskellen burde udjævnes noget. Det lyder godt, men lige nu, er der ikke noget, som peger i den retning.
Instagram
På Instagram finder jeg 128 kandidater, som anvender platformen i valgkampen, hvilket svarer til at 75,7% af kandidatfeltet. Men der er store forskelle på kandidaterne fra de forskellige partier.
Alle kandidater fra Socialdemokratiet og Venstre er på Instagram, mens det kun er halvdelen af kandidaterne fra Socialistisk Folkeparti. Instagram er åbenlyst heller ikke den foretrukne platform for kandidaterne fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som det fremgår af grafikken til højre, der er en oversigt over kandidaterne på Instagram.
Noget kunne tyde på, at kandidaterne ikke ønsker en sammenblanding af deres politiske liv og det personlige. Det er interessant på mange måder, men måske mest af alt, fordi det vidner om, at der findes meget forskellige kommunikationskulturer blandt kandidaterne og i partierne.
LinkedIn
Noget der er bemærkelsesværdigt i denne valgkamp er, at der er lige så mange kandidater på LinkedIn som på Instagram. På LinkedIn finder jeg også 128 kandidater, men med en noget anderledes fordeling blandt kandidaterne fra de forskellige partier.
Jeg ved ikke om det er tilfældigt, men Liberal Alliance og Moderaterne har alle deres kandidater på LinkedIn, som det fremgår af grafikken til højre. Venstre og Socialdemokratiet er godt med, men så går det ned ad bakke. Det gælder også for kandidaterne fra det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, hvilket er en anelse anderledes.
I forbindelse med andre valg, har der været en overvægt af kandidater fra de borgerlige partier, samt Radikale og Socialdemokratiet, mens kandidater fra fløjpartierne ikke rigtigt har fundet vej til LinkedIn. Det mønster ser ud til, at passe i denne omgang.
X
119 kandidater har fundet vej til X, der tidligere var kendt som Twitter, og platformen ligger således stadig på en fjerdeplads blandt de platforme, kandidaterne vælger at anvende. Niveauet svarer nogenlunde til andre valgkampe.
Det Radikale Venstre og Enhedslisten er de partier med flest kandidater på X. Det eneste parti, der rigtigt falder igennem er Danmarksdemokraterne, hvor det kun er 22,2% af kandidaterne, der er på platformen.
TikTok, YouTube og Threads
Endelig er der de mindre platforme i valgkampen, som kandidaterne har fundet vej til. På TikTok er andel af kandidater steget, så der nu er 48 kandidater, hvilket svarer til 28,4% af feltet. Det betyder samtidig, at der nu er flere kandidater, der anvender TikTok, end YouTube.
På YouTube finder man lige nu 45 kandidater, altså cirka 26,6%, hvilket er lidt lavt. På den anden side er det heller ikke den store overraskelse. Med få få mandater i spil, kan det virke som en ekstra byrde i valgkampen, hvis man skulle få en YouTube-kanal til, at fungere bare nogenlunde hæderligt. Og for de fleste kandidater er det er oplagt nemmere, at anvende de andre platforme til video.
Den mindste platform i valgkampen er Threads, og her finder man for øjeblikket kun 13 kandidater. Det virker lidt underligt, siden Threads er en naturlig forlængelse af Instagram, som mange anvender, men måske kan det være en måde, at begrænse arbejdsbyrden i valgkampen. Og det tæller også.
Skriv et svar