Danskerne er storforbrugere af sociale medier. Mere end 91% af de danske Internetbrugere anvender mindst et socialt medie og alle unge er i dag på mindst et socialt medie. Den største platform er Facebook, og her finder man over 80% af danskerne. Det er her vi interagerer med hinanden, om de små spørgsmål i livet og de store emner i hverdagen, en til en, mange til mange. Sociale medier gennemsyrer alting og de er med alle vegne. Det handler ikke kun om teknik og værktøj, men i høj grad også om mennesker og kultur.
Sociale medier er et grundvilkår i dansk politik. Deres logik er med til at drive den politiske kommunikation. Det er svært at forestille sig en politiker eller et parti, som ikke prøver at møde vælgerne, der hvor de er, på sociale medier. Det har ikke gjort den politiske kommunikationskultur mindre kompliceret: Den er hybrid og mediemultipleks, analog og digital, og udleves på gader og stræder, organiseres via smartphones, formidles via aviser og broadcast fjernsyn og vendes på sociale medier.
Mig, mig, mig = Troels Runge
Mit navn er Troels Runge og jeg er forsker. I foråret 2021 afleverede jeg min PhD afhandling, Politics in Digital Society, som jeg så forsvarede succesfuldt i august 2021 ved Institut for Digital Design på IT-Universitetet i København, ITU.
Afhandlingen tager udgangspunkt i, at sociale medier er blevet en forudsætning for politikere og partier i dag, et grundvilkår. Sociale medier er blevet fremstillet som en ny mulighed for at nå og engagere vælgerne, som en mulighed for at omgå massemedier, og som en mulighed for at udligne forskellene i det politiske landskab. Men brugen af sociale medier betyder også at politikere og partier må leve med de begrænsninger og den kontrol, disse platforme udøver, og at de må underordne sig nye medielogikker, den øgede medialisering af politik.
Afhandlingen afspejler, hvor min primære forskningsinteresse er, nemlig politisk kommunikation på digitale og sociale medier. Jeg er optaget af politik, valg og valgkampagner, politisk kommunikationskultur, samt mediesystemer, medielogik og medialisering. Og selvsagt også platforme og medier.
Jeg har været med i forskningsinitiativet DECIDIS, Democracy and Citizenship in Digital Society, og i forskningsgruppen the Digital Platforms and Data research group på IT Universitetet i København.
I efteråret 2018 var jeg research fellow ved Weizenbaum-Instituts für die vernetzte Gesellschaft i Berlin, også kendt som det tyske Internet Institut, hvor jeg indgik i en forskningsgruppe, der hedder News, campaigns, and the rationality of public discourse.
Jeg blev cand. mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet i 2013, hvor jeg skrev et speciale med titlen Medialisering: De sociale medier og politik. En empirisk undersøgelse af sociale mediers betydning for medialiseringen af politik.
Jeg har ingen økonomiske interesser i de sociale medier, jeg undersøger. Og selvom jeg har mine meninger, er jeg ikke medlem af noget parti, og så ved du det.
Hvis du vil se noget der minder mere om et CV, så besøg mig på LinkedIn