Konservativ suppedas

16. maj 2011 skrev jeg om de politiske partiers ledere og deres brug af nettet, heriblandt Lars Barfoed, der som bekendt er formand for Det Konservative Folkeparti og landets justitsminister.

Et af de problemer, jeg havde med Barfoeds brug af sociale medier, var, at der var oprettet en profil på Twitter, som åbenbart ikke kunne være hans. Kontoen hedder @larsbarfoed, og den findes på http://twitter.com/#!/larsbarfoed.

Jeg skriver åbenbart, fordi det ville være temmelig mærkeligt, hvis Lars Barfoed undsagde sin egen regeringsleder. På Twitter-kontoen kan man læse bizarre udsagn som dette fra 3. februar 2011: “Det er uheldigt at Statsministeren undsiger præsident Mubarak, da han er demokratisk valgt og vores samarbejdspartner i regionen.” Eller dette fra 29. marts 2011: “Lars Løkke bør koncentrere sig om dansk politik, og ikke de ultraliberale udmeldinger fra Omaba i den forgangne uge.”

Det er blevet bekræftet fra partiet, at der er tale om en falsk Barfoed-profil på Twitter, og at misbruget af den er blevet anmeldt til Twitter for noget tid siden.

Og så kunne man være fristet til at tænke: “problemet er løst, og alt er godt”.

Værre end en stavefejl
Men så let går det ikke, for på Lars Barfoeds ægte Facebook profil, som du finder her, linkes der til den falske Twitter-profil. Og det er jo nemt at narre den almindelige vælger, når partiformanden selv linker til den falske profil.

Og som om det ikke var nok, har formandens egen partifælle, økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, valgt at følge formandens falske Twitterprofil. Brian Mikkelsen er på Twitter og kan følges på http://twitter.com/#!/BrianListeC.

Måske har han kunnet se den konservative tråd i udsagn som dette fra 23. februar 2011:
“Fængslede bør bidrage til statskassen ved min. 8 timers arbejde for staten om dagen, og naturligvis betale kost og logi som enhver anden”.

Det Konservative Folkepartis brug af digitale medier har ikke været nogen køn affære i lang tid. Hvis Lars Barfoed og Det Konservative Folkeparti gør sig nogle forhåbninger om at kunne bruge disse medier troværdigt fremover, er det på tide, at de strammer gevaldigt op, så pinlige episoder som denne undgås.

For et er, at være ofre for beskidte kampagnetricks eller simple stavefejl, noget andet er ikke at have styr på egne kanaler. Og valgkampen er i gang.