En ualmindelig valgkamp

Efterhånden er der kun få dage til bage, til at du skal sætte dit kryds ved Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om patentdomstolen. Eller måske er du en af dem, som allerede har brevstemt. I hvert fald stemmer du, og du ved allerede, hvem du skal have din stemme. Du følger også din ønskede kandidat på et eller flere af sociale medier; næsten helt sikkert på Facebook, formentlig på Twitter, og måske på Instagram. Nogle få vil følge med på Snapchat og Tinder. Det er selvfølgelig gætværk, men hvis du læser med på denne blog, er der en vis sandsynlighed for, at du er en af dem.

Resultatet af det kommende Europa-Parlamentsvalg er ikke så let at forudsige. Heller ikke på de sociale medier.

Var alt nu forløbet som i en almindelig valgkamp, ville jeg ikke have tøvet med at pege på Morten Messerschmidt og Bendt Bendtsen som valgets vindere allerede nu. Og jeg ville påstå, at Ulla Tørnæs, Margrete Auken og Jeppe Kofod ville få moderat gode valg. Mere tvivlende ville jeg stille mig overfor Morten Helveg Petersen, Rina Ronja Kari og Christina Egelunds valgresultater.

I samme åndedrag ville jeg sige, at det var med det store forbehold, at Rina Ronja Kari ville klare sig en del bedre end tilslutningen på de sociale medier tilsiger. Sådan gik det med Enhedslisten ved folketingsvalget i 2011, samt ved kommunal- og regionsvalget i 2013.

Og så ville jeg have sammenlignet tallene med det samlede antal vægtede meningsmålinger, så tallene fra de sociale medier gav et nogenlunde fornuftigt match.

Alt sammen i den rækkefølge.

Men meget er anderledes, end det plejer at være. For på valgdagen vil deltagelsen nok kun ligge i omegnen af de 60 til 65 procent. Og det kun, hvis det går godt. Tilmed stritter meningsmålingerne i alle retninger. Og endelig har en stor andel af de vælgere, der har planer om at stemme, endnu ikke besluttet sig for, hvor de skal sætte deres kryds 25. maj.

Valgkampen har også været underlig. På mange forskellige måder. På den ene side er der 10 – 15 kandidater, som giver alt hvad de har i sig, også på de sociale medier. Men ind i mellem tjekker de ud af valgkampen. For det meste kun en dags tid, men nogle gange mere. En af spidskandidaterne har netop været fraværende i valgkampen, i hvert fald de sociale medier, i noget der ligner 36 timer.

Og de fleste partimaskiner er aldrig rigtigt kommet i gang. På Twitter er undtagelsen det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, der begge har haft nogenlunde hæderlige og sammenhængende indsatser. Resten er lidt lala og enkelte gange tilmed lidt pinlige. Som når partiet ikke kan ramme det rigtige handle på spidskandidatens Twitterkonto. For det meste virker det, som om opmærksomheden er alle mulige andre steder.

Og vælgerne er ved dette valg ekstra uforudsigelige. Ligesom partierne kan de være drevet af både nationale hensyn og interesser. Deres dagsordener kan være direkte modstridende. På den ene side kan de stemme nej til patentdomstolen og samtidig stemme på en kandidat fra et af ja-partierne. Eller stemme ja, men vælge en kandidat fra et af nej-partierne.  Eller stemme på en kandidat ved parlamentsvalget, og så stemme blankt ved folkeafstemningen.

Alligevel  begynder tingene så småt at ligne de tilstande, der normalt hersker på sociale medier ved valg i Danmark. Så måske er det alligevel muligt at give et forsigtigt bud på, hvor vi ender ved valget:

Når man ser på spidskandidaterne, er deres tilslutning på Facebook tiltagende. Siden november 2013 har spidskandidaterne tilsammen fået 63.387 nye følgere. Udviklingen ses på grafen herunder.

20141405aspids001

Men spidskandidaternes andel af følgere er ved at se normal ud. I november 2013 var spidskandidaternes andel af kandidaternes samlede antal følgere på Facebook på 35,9 procent. 14. maj 2014 var tallet 47,4 procent. Spidskandidaterne er efterhånden ved at have en ganske pæn andel af de følgere, som indtil nu har fundet en kandidat på Facebook.  Udviklingen kan ses på grafen herunder, og det viser en tilstand nu, som nogenlunde matcher fordelingen ved folketingsvalget i 2011.

20141405aspids002

Som jeg tidligere har været inde på, er det interessant at se på udviklingen af følgere for spidskandidaterne. Af nedenstående graf fremgår det tydeligt, at Morten Messerschmidt har ført en lang og solid valgkamp på Facebook – konstant med tilslutning af nye følgere. Herefter følger Bendt Bendtsen med en lidt mere kompakt kampagne. Som en sidebemærkning til den del, vil du måske have lagt mærke til, at Bendtsens kampagne flader lidt ud. Årsagen er formentlig, at man langt om længe har fået renset ud i de mange uønskede følgere, som ramte Bendtsen tidligere i kampagnen.

20141405aspids003

Også er det naturligvis interessant at se på fordelingen af følgere blandt spidskandidaterne på Facebook: Morten Messerschmidt og Bendt Bendtsen er i front. De efterfølges af Ulla Tørnæs, Margrete Auken og Jeppe Kofod. I bunden finder man Morten Helveg Petersen, Rina Ronja Kari og Christina Egelund. På søjlediagrammet herunder ses antallet af følgere for hver af spidskandidaterne.

20141405aspids004

Og herunder viser lagediagrammet den procentvise fordeling af spidskandidaternes følgere på Facebook. Det er tydeligt og i den grad bemærkelsesværdigt, at Morten Messerschmidt tegner sig for hele 36 procent af følgerne, imens Bendt Bendtsen er oppe på 19 procent.

20141405aspids005

Udvikling i valgkampen
Der er begyndt at danne sig et forholdsvis fast billede af udviklingen på Facebook, hvor Venstre og Dansk Folkeparti følges godt ad, og begge partier har været gode til at samle nye følgere op. Socialdemokraterne følger med, men er ikke i nærheden af de to forreste partiers kandidater.

Det Konservative Folkepartis kampagne flader en del ud, men det skyldes før omtalt oprydning hos Bendtsen.  SF og Folkebevægelsen ser ud til at kunne fastholde den udvikling, som sås i forrige uge.

Hos det Radikale Venstre og Liberal Alliance er der grund til en meget forsigtig optimisme. Begge partier ser ud til at nå ud til nye følgere. Det er ikke mange, og nok for sent, men det er bedre end tidligere. Partiernes samlede udvikling på Facebook ses på grafen herunder.

20141405gft001

Herunder ses fordelingen af det aktuelle antal følgere efter parti på Facebook.

20141405gft002

Samlet set har kandidaterne på Facebook hentet 111.176 følgere på Facebook siden november 2013, og kandidaterne har nu 204.483 følgere. Udviklingen ses på grafen herunder.

20141405gft003

På Twitter har kandidaterne hentet 22.388 nye følgere siden december 2013. Kandidaterne følges af 50.765 på Twitter, hvor udviklingen udelukkende bærer præg af øget tilslutning, men ikke nogen dramatiske skift. Det Radikale Venstre er stadig størst, efterfulgt af Dansk Folkeparti.

20141405gft004

Herunder ses fordelingen af aktuelle følgere efter parti på Twitter.

20141405gft005

De seneste tal er hentet 14. maj 2014.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *