Jeg er storforbruger af nyheder og viden om sociale medier og politik, hvad enten det kommer i form af videnskabelige artikler, rapporter, bøger eller nyhedsartikler, Heldigvis er der flere, som skriver om både danske og udenlandske forhold.
December 2024
Magtudredningen 2.0: Essays
Magtudredningen 2.0 er et overflødighedshorn, hvis man er interesseret i politik, samfund, magt og medier. Og det bliver bedre og bedre, efterhånden som der kommer mere kød på projektet.
En kæmpegevinst er de essays indenfor 15 temaer, som publiceres af Magtudredningen.
Jeg synes, at Tema 14: Hvilken indflydelse har tech-giganterne på det danske demokrati? og Tema 15: Hvordan påvirker brugen af sociale platforme den offentlige samtale blandt politikere, medier og borgere? er særligt spændende. Men de andre er også læsningen værd.
Find det på Essays
November 2024
U.S. Election Analysis 2024: Media, Voters and the Campaign
Jeg er fan af de første skarpe analyser af den amerikanske valgkamp = #MustRead
Afsnittet om de digitale kampagner er spændende og det peger i retning af en øget fragmentering af den offentlige politiske samtale (nær kollaps), hvor man er gået fra digitale fællesskaber til partiske platforme.
Det finder du på U.S. Election Analysis 2024: Media, Voters and the Campaign
Og mens du er der, kan du med fordele læse nogle af de ældre rapporter.
April 2024
Spidskandidaterne på Facebook
4. april 2024 — Den tredje rapport om spidskandidaterne til Europa-Parlamentsvalget er udgivet af Digital Media Lab på RUC. Det er interessant læsning, hvor de blandt andet skriver, at valgkampen ser ud til at stagnere på Facebook. Eller med deres ord: “At valgdatoen er rykket en måned nærmere, afspejler sig således ikke samlet set i spidskandidaternes aktivitetsniveau på Facebook.”
Digital Media Lab på RUC følger spidskandidaterne på deres Facebooksider frem til valget. De første rapporter er allerede klar, og du finder dem på Digital Media Lab Reports Series.
Marts 2024
The Future of the Nordic Media Model
27. marts 2024 — En ny bog de nordiske mediesystemer, digitale medier og velfærdsstaten er netop udkommet fra Nordicom. Bogen er redigeret af Peter Jakobsson, Johan Lindell og Fredrik Stiernstedt har titlen The Future of the Nordic Media Model. A Digital Media Welfare State? – og den kan hentes eller købes hos Nordicom.
Danske Internetbrugere er storforbrugere af sociale medier
19. marts 2024 — Ifølge Eurostat er 91% af danskerne aktive, hvilket gør danskerne til de mest aktive i EU.
De er mest aktive i Midtjylland (93%), efterfulgt af Hovedstaden (92%), Syddanmark (90%), Nordjylland og Sjælland (89%).
Man kan læse mere hos Eurostat, hvor det også er muligt at sammenligne data for anvendelsen af sociale medier over tid og på tværs af den Europæiske Union.
Medlemmernes af Europa-Parlamentets brug af sociale medier
18. marts 2024 — Common Consultancy har leveret en større analyse af medlemmerne af Europa-Parlamentets (MEP) brug af Facebook fra 2019 til 2023. Den store konklusion er, at nationalistiske og højreorienterede parlamentarikere dominerede den digitale samtale og samtidig var de mest effektive til at vinde opbakning.
Det er interessant læsning, som du finder her: Report: These European parliamentarians shape the political conversation on Facebook
PS. Det er værd at følge @Common_Consult på X for analyser om sociale medier og politik.
Spidskandidaterne på Facebook
7. marts 2024 — Digital Media Lab på RUC følger spidskandidaterne på deres Facebooksider frem til valget. De første rapporter er allerede klar, og du finder dem på Digital Media Lab Reports Series.
Et af de opsigtsvækkende træk fra rapporterne er, at spidskandidaterne Per Clausen, Enhedslisten, og Jan Kristoffersen, Alternativet, ikke anvender Facebooksider i valgkampen, men ruller med personlige Facebookprofiler.
Tip: Følg Digital Media Lab på X
—
Siden er senest opdateret 21. december 2024.