Sommer

Kun 11 folketingsmedlemmer var meget aktive i uge 28, men sommer står også for døren. Og det begynder man at kunne mærker på aktivitetsniveauet på Facebook, hvor folketingsmedlemmerne kun fik postet 314 statusopdateringer. Og hele 33,8 procent af statusopdateringerne var personlige.

Partilederrunden på Facebook i uge 28
11 statusopdateringer fra partilederne var alt hvad det blev til i uge 28. Det er ikke synderligt imponerende. Kristian Thulesen Dahl viste sig, som den mest aktive partileder på Facebook i uge 28. Helle Thorning-Schmidt, Lars Barfoed og Annette Vilhelmsen glimrede ved deres fravær.

Kristian Thulesen Dahl 6
Margrethe Vestager 2
Johanne Schmidt-Nielsen 1
Anders Samuelsen 1
Lars Løkke Rasmussen 1

89 folketingsmedlemmer var aktive på Facebook i uge 28
I uge 28 var 89 folketingsmedlemmer aktive på Facebook. Det svarer til, at 56 procent af folketingsmedlemmerne på Facebook postede mindst én statusopdatering i løbet af ugen.

Kigger man på aktiviteterne i forhold til, hvor mange der har foretaget en statusopdatering i løbet af de seneste 30 dage, så drejer det sig om 138 folketingsmedlemmer af de 160 der er på Facebook, hvilket svarer til 87 procent af folketingsmedlemmerne på Facebook.

Kigger man på partitilhørsforholdet, så er det folketingsmedlemmerne fra Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, samt Dansk Folkeparti, som har været de mest aktive. Hos Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre har 71 procent af folketingsmedlemmerne været aktive. Hos Dansk Folkeparti har 67 procent været aktive.

I denne opgørelse er folketingsmedlemmernes statusopdateringer sat i forhold til tid, dvs. hvornår hver enkelt politiker har gennemført den seneste statusopdatering i intervallerne indenfor den seneste uge, måned, kvartal, et halvt år, et år eller længere. Og kigger man på lagkagediagram A kan man se fordelingen fra aktivitet indenfor den seneste uge til længere tid, mens hvis man kigger man på det søjlediagram, der hedder B, så kan man se, hvordan aktiviteten fordeler sig på tværs af partierne.

11 folketingsmedlemmer var meget aktive
Af de 89 folketingsmedlemmer, der foretog mindst en statusopdatering på Facebook i den forløbne uge, var der 11 folketingsmedlemmer, som var meget aktive på Facebook. Det er de folketingsmedlemmer, som havde en høj grad af aktivitet, dvs. postede 7 eller flere statusopdateringer. I uge 28 udgjorde de 12 procent af de aktive folketingsmedlemmer på Facebook.

Gruppen med middelaktivitet, dvs. som postede mellem 4 til 6 statusopdateringer i løbet af ugen, bestod i uge 28 af 18 folketingsmedlemmer.

Der var 59 folketingsmedlemmer i de to sidste grupper, som postede 2 til 3 statusopdateringer eller bare én. Fordelingen kan se i lagkagediagram C, mens diagram D viser fordelingen af de aktive bruger efter parti.

Kigger man på tilhørsforholdet for de meget aktive, kan man se at der er 3 folketingsmedlemmer fra Venstre og 3 fra Dansk Folkeparti. Der er 2 Socialdemokrater og 2 fra Liberal Alliance, og endelig en fra Enhedslisten.
Fordelingen kan se på diagram E og på diagram F.

Listen over de 11 mest aktive er herunder:
Liselott Blixt (O)
Morten Marinus (O)
Søren Espersen (O)
Ole Birk Olesen (I)
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Per Clausen (Ø)
Kristian Jensen (V)
Anni Matthiesen (V)
Karin Gaardsted (S)
Karen Johanne Klint (S)
Simon Emil Ammitzbøll (I)

Hvad snakkede folketingsmedlemmerne om på Facebook i uge 28?

De personlige spørgsmål
De personlige spørgsmål topper listen i uge 28, hvor de udgjorde hele 33,8 procent af det samlede antal statusopdateringer. Det er meget højt for emnet, men sommeren er begyndt at sætte sit præg på statusopdateringerne.

Medier
Medierne nåede ind på en andenplads, hvor der overvejende snakkes om deltagelse i det ene eller andet program. Emnet udgjorde 8,3 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Støjberg
Inger Støjberg var temaet for statusopdateringerne på tredjepladsen. Emnet udgjorde 6,1 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Kritik af partier
Det var primært Socialdemokrater, som kritiserede andre partiers gøren og laden. Partiets folketingsmedlemmer stod for over halvdelen af de kritiske statusopdateringer. Kritikken udgjorde imidlertid kun 5,4 procent af alle statusopdateringer.

Social
De socialpolitiske emner rykkede ind på femtepladsen i uge 28. Det var fortrinsvist folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som postede om emnet, som udgjorde 5,1 procent af alle statusopdateringer.

Hyllesteds tabeller* i uge 28: Dansk Folkeparti igen langt over gennemsnittet på Facebook
Dansk Folkeparti ligger langt over gennemsnittet på Facebook, ved indgangen til sommeren. Det eneste parti, som også ligger over gennemsnittet er Liberal Alliance.

Alle de andre partier ligger under gennemsnittet. Og værst ser det ud for SF, som er gået helt i stå. Samlet set fik partiets folketingsmedlemmer kun postet 8 statusopdateringer i løbet af ugen.

Gennemsnittet, der vises som den stiplede linje på grafen, som lå på 2,3 statusopdateringer pr. folketingsmedlem.

Hyllesteds lille tabel for uge 28:
Dansk Folkeparti 6,8
Det Konservative Folkeparti 1,3
Det Radikale Venstre 1,9
Enhedslisten 1,6
Liberal Alliance 3
SF 0,4
Socialdemokraterne 1,3
Venstre 1,8
AVG 2,3

Folketingsmedlemmerne foretog 314 statusopdateringer i uge 28
I uge 28 blev der foretaget 314 statusopdateringer af de folketingsmedlemmer, der er på Facebook. Det er et fald på 16,3 procent i forhold til ugen før. Men sommeren er for alvor ved at melde sig.

For de fleste. Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer på Facebook holder dampen oppe og partiets medlemmer postede det fleste antal statusopdateringer i det hele taget. Det blev til 88 statusopdateringer for DF’erne, mens Venstres folketingsmedlemmer, der plejer at være de meste aktive, til sammenligning kun fik postet 79 statusopdateringer.

Udviklingen for de seneste 8 uger kan ses på grafen, mens fordelingen af statusopdateringer vises på lagkagediagrammet. Procenttallene er afrundet.

Folketingsmedlemmerne fik 2.059 nye followers på Facebook i uge 28
I uge 28 var Venstre, som fik samlet flest nye followers på Facebook. Og de var gode til det. Hele 2.108 nye followers blev det til. Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten fik få nye followers, mens de øvrige partier havde små tab.

Med de 2.059 nye followers har folketingsmedlemmerne i alt fået 154.336 nye followers.

Herunder kan du se fordelingen:
Dansk Folkeparti 28.768
Det Konservative Folkeparti 7.419
Det Radikale Venstre 9.263
Enhedslisten 23.229
Liberal Alliance 15.518
SF 27.428
Socialdemokraterne 19.404
Venstre 23.307

Folketingsmedlemmernes samlede antal followers er per 14. juli 2013 på 1.105.555.

Socialdemokraterne har stadig flest, efterfulgt af Venstre og SF. Den samlede fordeling ser således ud:

Dansk Folkeparti 60.777
Det Konservative Folkeparti 35.527
Det Radikale Venstre 97.350
Enhedslisten 124.532
Liberal Alliance 45.654
SF 172.083
Socialdemokraterne 323.415
Venstre 246.217


*Med Hyllesteds tabeller beregnes aktivitetsniveauet i forholdet mellem antallet af statusopdateringer relativt til antallet folketingsmedlemmer. Hyllesteds lille tabel viser aktivitetsniveauet for en uges statusopdateringer, mens Hyllesteds store tabel beskriver et partis folketingsmedlemmers aktivitetsniveau fra uge til uge og den kan ses på udtrykt på grafen.

Hyllesteds tabeller bygger på en ret enkel metode, som er foreslået af Kasper Hyllested, https://twitter.com/kasperhyllested. Man tager antallet af statusopdateringer relativt til antal personer/mandater for at givet et retvisende billede.

Fordeler man eksempelvis Socialdemokraternes 43 folketingsmedlemmer, så poster denne gruppe eksempelvis 124 statusopdateringer i en uge, hvilket giver en fordeling på 2,9 statusopdatering per medlem.


Tallene her er taget med for historikkens og fuldstændighedens skyld. Derfor er det ikke muligt, at kommentere dem yderligere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *