SFs valg: Mens vi venter på resultatet

Herover Astrid Krag og Annette Vilhelmsens akkumulering af venner på Facebook siden valgkampens start.

Da den romerske statsmand, Marcus Tullius Cicero søgte at vinde plads i det romerske senat, forsynede hans lillebror Quintus Tullius Cicero ham med en række gode fif til, hvordan han skulle opnå succes. Han skrev blandt andet til ham, frit oversat, at enhver kandidats ”kampagne kunne deles ind i to former for aktiviteter: At sikre vennernes opbakning, og at vinde folket for sin sag”.

Nu er mange dages valgkamp ved at være slut for SFs formandskandidater, Astrid Krag og Annette Vilhelmsen. Efter at partiformand Villy Søvndal i september smed tøjlerne, har den stået på intens valgkamp i partiet, hvor de to kandidater er tørnet sammen ved en række debatmøder, i aviserne og på tv. Men valgkampen har også udspillet sig på de to kandidaters Facebooksider.

Don’t mention the war!
Lad os starte med det sidste af Ciceros råd først: At vinde folket for sin sag. Valget af en ny formand har naturligvis ikke drejet sig om, at det var vælgerne, der skulle tage stilling til, hvilken kandidat der egnede sig bedst som ny formand for SF. Det har hele tiden stået klokkeklart, at det er medlemmerne af partiet, der tager den beslutning. Alligevel har det være tydeligt fra starten, at begge kandidater har brugt valget til at sikre sig bred opbakning til deres retning for SFs deltagelse i regeringssamarbejdet.

Det har nærmest været et kardinalpunkt for diskussionerne at undgå, at der på nogen måde blev stillet spørgsmålstegn ved regeringsgrundlaget. Det er bemærkelsesværdigt, al den stund at de to andre partier i regeringen ikke har haft kvababbelser ved at markere selvstændige synspunkter. Tag eksempelvis socialdemokraterne Corydon, Sass Larsen, Frederiksen og Hansens kronik, Socialdemokraterne er bedst for Danmark, med visioner om en stærk stat, bragt i Politiken 20. august 2012, eller Det Radikale Venstres tilkendegivelse af en forhøjelse af boligbeskatningen ved landsmødet i september.

Udadtil har det betydet, at valgkampen har budt på megen snak om proces, ministerposter, ledelse og medlemsdemokrati, men knap så meget på politisk substans. Og det er lidt ærgerligt for SF, for er der noget, som kan få folk op ad stolene, så er det en god diskussion af politiske standpunkter.

Et godt eksempel på ønsket om at begrænse den substantielle, politiske diskussion og et muligt spin til fordel for en bestemt kandidat, er afgående formand Villy Søvndals udtalelser til Berlingske 18. september. Ligeledes hans “stilfærdige understregning”, 2. oktober, hvor han skriver på Facebook, at “man ikke både kan udfordre regeringsgrundlaget og samtidig være en del af et regeringssamarbejde. Vi har en fælles opgave i, at regeringen fremstår stærkere”.

Konsekvenserne
Hvis nogen havde forestillet sig, at man kunne vinde nye followers til partiet med den form for kampagne, må de tro om.

I perioden med formandsvalget er SFs skare af followers på Facebook vokset fra 13.725 followers 14. september til 13.777 followers 11. oktober 2012. Hele balladen har altså kun givet sølle 52 followers på Facebook.

For Villy Søvndal har det heller ikke været nogen vinderkurs. Søvndal har siden 25. august og frem til 11. oktober 2012 tabt hele 809 followers på sin Facebookside. I forvejen var tallet på vej ned, men noget tyder på, at den retning har fået yderligere fart under formandsvalgkampen.

Hvad angår SF folketingsmedlemmer, er de tilsammen gået en anelse frem. De kunne tilsammen mønstre en stigning på 738 followers i perioden fra 17. september til 11. oktober 2012, hvilket ikke ligefrem kan siges at være prangende.

Det lover ikke godt for den kommende partileder, uanset hvem der bliver valgt. Hvis man ikke som parti kan høste frugten af massiv eksponering i samtlige massemedier, hvor man selv kan sætte dagsordenen og give partiet retning, så bliver det kun op ad bakke.

Omvendtslev
Kampen om massemedierne er ifølge Information blevet vundet af Astrid Krag, mens kampen om medlemmerne, hvis man skal tro de meningsmålinger, der er lavet i løbet af valgkampen, ser ud til at blive vundet af Annette Vilhelmsen.

Man kan roligt konstatere, at der har været en massiv mediedækning i massemedierne af formandsvalget. At det så har været en mærkelig affære, er en anden sag. Mediebilledet er i den grad præget af en kampagne tynget af gammelt nag, obskure personslagsmål, retorik, skyggefægtning og ikke mindst spin. En stor del af skytset er kommet via de sociale medier, hvor journalisterne har høstet lystigt fra denne og hin statusopdatering eller tweet. Det pudsige er, at det er svært at skyde journalisterne noget i skoene denne gang, eftersom kandidaterne undervejs hårdnakket har forsøgt at undvige substans.

Jeg kan henvise til de udsendelser, der har været på fjernsynet (DR Deadline og TV2 News), samt et par af de artikler, der har været i pressen. Hans Engells analyse i Berlingske 18. september, Lotte Hansens Cirkus SF, på BT 28. september, Mikkel Skov Petersens SF: Vind valget med svinere på Facebook, på Kforum 3. oktober, og Trine Nebels glimrende argumentationsanalyse, SF-ledelsen argumenterer FOR Vilhelmsen, 23. september 2012.

Krag – Vilhelmsen
På Facebook er SFs deroute tydelig. Kun et medlem skiller sig for alvor ud fra resten og formår at sikre vennernes opbakning, både når det gælder folketingsgruppen, men også formandsvalget. Og det er Annette Vilhelmsen.

Vilhelmsens kampagne har haft momentum på Facebook fra den dag, hun annoncerede sit kandidatur. Astrid Krags kampagne har haft en enkelt god dag eller to. Ellers har den stået på stagnation.

Men Annette Vilhelmsens momentum gør det ikke alene.  Det er værd at notere sig, at Astrid Krag i forvejen havde et betragteligt højere antal followers end Vilhelmsen. 17. september havde Krag således 7.326 followers, mens Vilhelmsen havde 657. Og selvom Krag kun har formået at samle 12 nye followers i hele perioden, mens Vilhelmsen samlede nye 972 followers, så kan Krag større netværk vise sig at være afgørende.

Kigger man på de former for kommunikation, som de to kandidater har anvendt i løbet af valgkampen, er der flere ting, der springer i øjnene – og selv hvis de ikke får betydning for selve valget, så fortæller de i hvert fald noget om kandidaternes kommunikation.

Den første er en simpel lille feature, nemlig hvem der har adgang til at poste indlæg på kandidaternes sider. På Astrid Krags side har det ikke været muligt for andre at skrive selvstændige indlæg, mens det til gengæld har kunnet lade sig gøre på Annette Vilhelmsens side. I princippet betyder det, at Astrid Krag selv har sat dagsordenen på sin Facebookside, mens Vilhelmsen har valgt en mere åben tilgang ved at tillade andre at skrive indlæg på sin side.

En anden bemærkelsesværdig forskel er det indhold, der bliver lagt på kandidaternes respektive sider. På Vilhelmsens side er indholdet stort set kun orienteret mod det politiske indhold. Faren ved den tilgang er, at Vilhelmsen kan komme til at virke endimensionel. På Krags side vises flere facetter af personen Astrid Krag; som minister, ven, kæreste og mor. Faren ved den tilgang er, at det kan virke en anelse for sukkersødt. Men man kan tale for begge tilgange. Hvad der virker, er nok en smagssag for den enkelte modtager.

En tredje ting, som er relateret til indholdet, og som kan vise sig, at få betydning, er kandidaternes opdateringsfrekvens. Hver gang Vilhelmsen foretager en opdatering, gør Krag det to gange. Det er klart, at med Krags mere omfattende content, er det muligt for hende at gennemføre flere opdateringer og dermed få flere berøringspunkter i sine followers feeds.

På den personlige side
Kandidaterne har ikke begrænset sig til at have Facebooksider. De har begge personlige Facebookprofiler, og her ser udviklingen ser lidt mere dramatisk ud: Astrid Krags side havde ved begyndelsen af formandsvalgkampen 4.999 venner. Det vil sige, at hun har nået det maksimale antal, man kan have på en personlig side.

For Astrid Krag kom de største udsving for dagene 20. september 2012 og 21. september 2012. Her tabte hun den ene dag 502 followers, mens hun den næste fik 499 nye. Udefra ser det store pludselige tab mærkeligt ud, men der er to mulige forklaringer, der kan virke logiske:

Den ene er, at Astrid Krag er blevet ramt af Facebooks oprydning blandt falske profiler og likes. Den anden er, at en stor gruppe venner har forladt Krag, da de så Vilhelmsens kandidatur. Under alle omstændigheder har det givet plads til en opfyldning af followers, som ventede på at blive venner med Astrid Krag.

Men ud over de første dages turbulens, har Astrid Krags personlige profil været præget af en sivning af followers, ind til i dag, hvor hun har 4949 followers, og dermed samlet set har tabt 50 followers i løbet af formandsvalgkampen.

For Annette Vilhelmsen har udviklingen på hendes personlige Facebookprofil været mere markant. De største udsving er bemærkelsesværdige. Det næststørste udsving sker 27. september, hvor Holger K. tilkendegav sin støtte til Vilhelmsen. Den dag fik hun 203 nye followers.
Det største sker 7. oktober, altså den dag hvor Astrid Krag og Annette Vilhelmsen debatterede på DR Deadline 22.30. Den dag fik Vilhelmsen 243 nye followers, mens Krag til sammenligning tabte 2.
Vilhelmsen er gået fra 1.559 til 3.031 followers og dermed har hun fået samlet sig 1.472 nye venner i løbet af valgkampen.

Lørdag
Der er ikke lang tid, til resultatet bliver offentliggjort, og det er svært at udpege en entydig vinder på baggrund af den valgkamp, som er blevet ført. Det har været en forvirrende omgang, som har været præget af fraværet af politisk indhold.

Det eneste, der giver et fingerpeg om en retning for SF, er Vilhelmsens momentum. Spørgsmålet er, om det er nok.

Fakta
Afstemningen for SFere, der brugte stemmeseddel og postvæsenet, sluttede 8. oktober, mens den elektroniske afstemning sluttede 12. oktober. SF holder Konvent 13. oktober kl. 13 – 17 i Det Kongelige Bibliotek i København, hvor valgresultatet bliver offentliggjort.

Her finder du Astrid Krag: www.astridkrag.dk linker til Astrid Krags personlige Facebook profil, www.facebook.com/astrid.krag, og ikke på hendes Facebookside, som findes på www.facebook.com/pages/Astrid-Krag/26982505900

Herudover har Astrid Krag en meget personlig profil, med en eksklusiv kreds af venner.

Astrid Krag er på Twitter, men bruger kun kontoen til at skubbe information om nye statusopdateringer på Facebooksiden. Krags Twitterkonto findes her: www.twitter.com/Astridkrag

Her finder du Annette Vilhelmsen: Annette Vilhelmsen har en personlig profil på Facebook, som findes på www.facebook.com/annettevilhelmsen

Hun har også en Facebookside, som findes på www.facebook.com/vilhelmsen.sf.

Vilhelmsen er foreløbig ikke at finde på Twitter.

2 Replies to “SFs valg: Mens vi venter på resultatet”

  1. Jeg synes du overser en enkelt ting i din analyse: Når en politiker skriver en status, smider vedkommende fans, hvis politikeren ellers har nået sit ‘umiddelbare fantoppunkt’ uden annoncering. Har man nået sit toppunkt for normal tilstrømning, kan man kun få flere ved annoncering.

    Villy har tabt fans, fordi SF ikke har annonceret. Krag taber fans, hver gang hun opdaterer, og hendes nettotilslutning er dalende, fordi hun har opdateret ofte. Vilhelmsen vinder fans, fordi hun ikke har nået sit toppunkt for normal tilstrømning, når man bliver ‘kendt politiker’. Det er præcis af den grund, en politisk digital rådgiver aldrig vil bede en ny politiker på FB om at annoncere, før de har nået deres toppunkt.

  2. Indrømmet: Jeg havde ikke tænkt annoncering ind i billedet. Og det er interessant perspektiv, som i den grad giver mening ift. Søvndal. Annoncering ville nok kunne fastholde nogle af hans followers, men ikke alle.

    Men det gør ikke sagen meget bedre for SF og de to kandidater. Hvis Krag bliver valgt, men allerede har nået sit toppunkt, så bliver det en svær og dyr opgave, at opbygge en solid base for hende på Facebook.

    Hvis Vilhelmsen bliver valgt, så er der i det mindste et momentum, at bygge videre på. Indtil hun når et fantoppunkt.

    Jeg tror, at min pointe er, at hvis man ikke kan eller vil snakke med ens venner, når man har talerstolen, om det som burde være kernen, politik, så bliver det meget svært at skabe en troværdig kommunikation.

    Og så står folk af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *