Vi er nu i den korte del af valgkampen. Med 23 dage til valgdagen, skulle man tro, at kampagneplanerne er klar og kandidaterne på plads. Alligevel har der været en pæn tilstrømning af nye kandidater siden Mette Frederiksen udskrev valget 26. februar 2026. Det er blevet til mere 30 nye kandidater på få dage, og nogle af dem er lige så overraskede, som resten af os.
Der kan være mange gode grund til at få flere kandidater i spil, selv på et sent tidspunkt. Gruppen af spidskandidater er på plads, men der kan opstå et pludseligt behov for udskiftninger, eksempelvis på grund af personlige forhold, dødsfald, sygdom eller nyt arbejde.
Problemet er, at en stor del af de nytilkommende tydeligvis, hverken er skolet i deres respektive partiers politik, er diskussions- og medievante, eller har et særligt godt fundament på sociale medier.
Måske har kredsen valgt en anden på generalforsamlingen, og nu får bestyrelsen kolde fødder, fordi kandidaten kun ruller med en vennekonto på Facebook, der har været forbeholdt kommunikation med de næreste og kæreste. Eller fordi der er opstået en politisk uenighed. Eller kandidaten ikke er så likable alligevel. Det er nok ikke så vigtigt i virkeligheden. Valgkredsen skal på stemmesedlen inden der bliver lukket for flere opstillinger. Nogle gange bliver den type kandidater – meget nedladende – kaldt for listefyld. Man bliver kandidat i den gruppe af kandidater, som skal få partiets kandidatfeltet til at større ud. Det er om muligt værre end at stille op som skyggekandidat.
Der er undtagelser. Nogle af dem, er folk der har været kandidater i et godt stykke tid, men så er blevet pillet af listen over kandidater – og nogle ganske kort før valgudskrivelsen. Det er den type kandidater, som har brugt et år eller tre+ på at bygge en politisk identitet op og gøre sig spilbar på sociale medier og i lokalsamfundet, i kredsen.
Jeg holder jo bare øje med valgkampen, og derfor er det heldigvis ikke mig, der skal tage den slags beslutninger. Men hvis der er en ting, jeg skal sige om den sag, er det, at det er bedre med en kampagne med færre kompetente kandidater, der forstår hvad opgaven er og hvad de skal, end at udsætte uprøvede kræfter for en valgkamp.
Det lyder sikkert godt, “jeg var opstillet til folketingsvalget”, men sandheden er, at det er hårdt arbejde at være kandidat – og det burde partierne også vide, når det tager sådan en beslutning.
Det skøre er, at der nok støder flere nye kandidater til de næste dage.
Kandidaterne på sociale medier nu
De nye kandidater har givet nogle små forskydninger i det store billede. Der er en lille stigning i brugen af Facebook, men fald for LinkedIn, Instagram og X. Mest af alt har de sænket niveauet i en række partier. Det er ikke meget, men nok, hvis man kigger efter. Det kan du se på diagrammet herunder.
En anden ting, som måske er mere interessant er, at flere kandidater finder vej til TikTok i disse dage. De skal lige lande, men mange ser ud til at være aktive. Det bliver dancealicious, som de unge siger!
Og på Bluesky sker der faktisk både det ene og det andet, men mest for kandidaterne fra det Radikale Venstre, SF og Alternativet. Der er også nogle få aktive socialdemokrater. Det skal nok blive interessant at følge.
God vind på kampagnesporet!
