Plakatnat 2014

twitsyplakatI nat blev der hængt valgplakater op rundt omkring i Danmark til det kommende Europa-Parlamentsvalg, og som sædvanlig gik det ikke stille for sig. Flere steder resulterede natten i de rituelle skænderier om starttidspunkter og ophængningssteder.

I København bidrog det kun til forvirringen, at partierne her har indgået en tvivlsom lokal aftale mellem partierne og Københavns politi, som betyder at plakatophængningen må begynde fire timer tidligere end den lovfastsatte tidsgrænse ved midnat. Tvivlsom, både fordi aftalen ikke fremgår af officielle dokumenter, og fordi tilsyneladende ikke alle partier er opmærksomme på den aftale.

På overfladen virker det som et atavistisk valgkampstræk, et levn fra industrisamfundets massemedierede valgkampe, hvor det var et af de medier, som bragte kampagnens budskaber ud til vælgerne. I dag kan det virke barokt, at man anvender store ressourcer på plakater, både i form af pap, papir og tryksværte, og af de frivilliges arbejdskraft, eftersom det koster en hulens masse energi at få hængt plakaterne op.

Og tilmed viser forskning, at valgplakater har en tvivlsom effekt, som ofte er begrænset til den interne fordeling mellem kandidater på samme liste.

Medialisering af valgplakater
Men valgplakaterne repræsenterer noget andet og mere end bare plakaterne og deres budskaber i sig selv. Ophængningen er ikke kun den simple handling at hænge plakater op. Det er blevet til en del af det politiske game, hvor partierne og kandidaterne viser deres evner i at mobilisere frivillige, som så kan fremvise deres evner udi at kravle i lygtepæle og få placeret plakaterne på det rette attraktive spot på det rigtige tidspunkt. Og naturligvis måles en del af succesen på, hvor mange steder man kan få plastret til i valgplakater.

Her er altså tale om en politisk konkurrence, som skal demonstrere kompetencer i det politiske håndværk.

I forhold til de sociale medier er der mindst to relaterede forhold, som giver mening til den traditionelle valgplakat:

Det første er det åbenbare, at ophængningen kan deles vidt og bredt vha. af sociale medier. Valgplakaterne remedieres på de sociale medier, så budskabet og succesen deles ud til venner og fjender via sociale medier.

Og netop remedieringen er et væsentligt forhold, når det drejer sig om rekruttering og aktivering af flere aktivister til kampagnen; et fænomen, der kendes under begrebet laddering, hvorved man kan bruge sociale medier til i stigende grad at involvere frivillige. På sin vis er det ligegyldigt, om de frivillige deler flyers ud eller hænge valgplakater op, det afgørende er at de i stigende grad deltager i valgkampen, og at de viser deres engagement til deres venner.

Men remedieringen af valgplakaterne og de frivilliges indsats for at få den gode plads på det rigtige tidspunkt, er også væsentlig for holdningsbearbejdningen på de sociale medier. Ved at fremvise sin aktivisme i en social kontekst, kan man medvirke til en yderligere påvirkning af ens sociale netværk.

Når ens venner ser, på Facebook, Instagram, YouTube eller Twitter, at man knokler for at få et politisk budskab ud, vil det medføre øget interesse for selve budskabet.

Herunder ses Lars Løkke Rasmussen fx. på plakatophængning sammen med Harry Jensen og Ulla Tørnæs i Jylland.

Og herunder Karen Melchior i København, som bl.a. er spredt via Twitter.

flipradikale

Hos de radikale har man yderligere valgt, at lægge endnu et lag på. Partiet benytter flipboard til samle posts, tekster og billeder fra plakatnatten, som så remedieres yderligere, og distribueres via flipboards app og/eller Facebook og Twitter. Med det ekstra lag vises ikke kun kandidaternes evne til plakatophængning, formidling af plakatophængning, men også partiets samlede kompetencer, i.e. formidling af det gode budskab og de glade kandidater.

Men pointen er den samme: Det er guld værd for kampagnen.

appsf

Talking Heads: Udvidelser af valgplakaten
Men der er mere, for hos SF er man gået hele vejen og har givet valgplakaterne en ekstra dimension med augmented reality. Den udvidelse af valgplakaterne betyder, at man nu kan få serveret en monolog fra SFs kandidater. Og det er smart, for man kan dele oplevelsen med sine venner via Facebook. Og rent faktisk, og lidt overraskende, virker det tilmed godt.

Men der er en hage ved det: Brugeren skal have installeret en specifik app, som gør det muligt at få den fulde oplevelse. Og det er et problem, for hvem har lige tid til, at downloade en app, når man er på farten. Og suser man forbi på cykel eller bil, får man ikke glæde af tiltaget. Der virker valgplakaten bare, som en valgplakat.

For SF, som er first mover på valgplakater der anvender augmented reality, kan det virke, alene fordi der er tale om en gimmick, som har genereret massiv omtale. Fx. på Politiken og Ekstra Bladet.

Men i fremtiden kan det vise sig svært, at nå ud med budskabet den vej, med mindre app-download sker automatisk eller der findes en generisk app til augmented reality. Indtil da bliver den største effekt nok gimmickeffekten.

Men det kan osse være rigeligt for SF, da den viser, at partiet er fremme i skoene, når det drejer sig om digitale valgkampe.

Links til mere om valgplakater
Lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje, LOV nr 379 af 02/05/2011
Bekendtgørelse om valgagitation, BEK nr 645 af 12/10/1989
Økonomi- og Indenrigsministeriet om valgplakater
Vejdirektoratet: Opsætning af valgplakater

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *