Påklistret klovneri

Liberal Alliance leverede valgkampens dårligste digitale indsats. Spidskandidaten Christina Egelund fungerede ikke, hverken på Facebook eller Twitter. Det ville imidlertid være forkert at tilskrive Egelund hele fiaskoen.
Liberal Alliance ventede alt for længe med at få deres kandidater kørt i stilling på Facebook, og partiets indsats kan bedst betegnes som halvhjertet og ufokuseret. Man kunne næsten få den idé, at partiet slet ikke ønskede at bruge kræfter på parlamentsvalgkampen. Valgkampen markerede samtidig en afvigelse fra partiets normale tilgang til valget af spidskandidater og kandidater i øvrigt. Partiet har tidligere fundet spidskandidater, som, udover at dele alliancens politiske liberale grundsyn, er alment kendt i store dele af befolkningen. Det kan man ikke sige om Christina Egelund. Hun er formentlig en ganske kompetent person, men hun var komplet ukendt både i befolkningen generelt og på den politiske scene. Jeg kan faktisk ikke mindes, at jeg har hørt Egelund udtale sig om noget politisk før denne valgkamp.

Spidskandidat
Det kan virke næsten formålsløst at foretage en gennemgang af Christina Egelunds kampagne på de sociale medier. På Facebook nåede hun op 5.613 følgere ved valgkampens afslutning 25. maj. På Twitter nåede hun 402 følgere. Begge dele er topplaceringer for Liberal Alliances samlede kandidater – men nu var hun jo også spidskandidat.

Kigger man på Christina Egelunds tilslutning af følgere henover valgkampen, har den ikke været imponerende. Fra begyndelsen af marts og helt frem til begyndelsen af maj sker der stort set ingenting. Det er først herfra, kampagnen viser nogen videre vækst, og det er her Egelund henter 4.048 følgere ud af de 5.613, som hun samlet fik.

Det er ikke imponerende, men det afspejler meget godt indsatsen i valgkampen på Facebook. I valgkampens slutspurt fik Christina Egelund kun afsendt 86 statusopdateringer. Og det var 86 statusopdateringer på 9 uger, som tilmed var skidt fordelt. I begyndelsen var niveauet ekstremt lavt, mens det i den sidste uge nåede op på samlet 20 statusopdateringer. Proportionelt virker det en anelse febrilsk. Udviklingen i Egelunds aktivitetsniveau ses på grafen herunder.

Indholdsmæssigt er der ikke meget at glæde sig over. For det meste var det form over indhold, hvor Egelund kommenterede på sin deltagelse i valgkampen, og når hun – med få undtagelser – kastede sig ud i politiske statements, blev det til de velkende paroler fra Liberal Alliance: “Pengene tilbage i borgernes og virksomhedernes lommer, tak!”, “Liberal er det nye sort” og “Større frihed til den enkelte, en mindre stat, og et frit marked!”

Christina Egelunds kampagne på Facebook kulminerede, da hun 24. maj tog på stemmefiskeri ved Øresund sammen med partiformand Anders Samuelsen, Joachim B. Olsen og Simon Emil Ammitzbøll. Statusopdateringen, der ganske fint opsummerede kampagnen som en gang gøgl og klovneri, var den af hendes posts, som skabte mest engagement. Den opnåede 655 likes, 109 kommentarer og hele 60 delinger.

Opslag 24. maj 2014 af Christina Egelund.
Hvad angår Christina Egelunds anvendelse af Twitter, er der næsten andet at sige til det, at hun var der, men hun gjorde ingen forskel. Egelund kom på Twitter i januar, hvor hun afsendte et tweet. Først fra 7. marts anvender hun kontoen til valgkampen, og fra da af og frem til valgdagen formåede hun at tweete 230 gange. Det gav hende imidlertid hverken synlighed eller retning på valgkampen.

Kandidaterne
Christina Egelund var naturligvis ikke den eneste kandidat fra Liberal Alliance. Partiet stillede med 9 kandidater, hvor alle var på Facebook og fem var eller kom på Twitter under valgkampen. Men deres rækkevidde på de sociale medier er til at overse.

På Facebook fik partiets kandidater samlet 9.169 følgere. Og trækker man Egelund 5.613, så ender de øvrige 7 kandidater (det har ikke været muligt, at se antal følgere for Andreas Hastrup) med et trist resultat på 3.556 følgere på valgdagen. Fordelingen ses på søjlediagrammet herunder.

Heller ikke på Twitter tiltrak Liberal Alliances kandidater sig nogen særlig opmærksomhed. På valgdagen havde de tilstedeværende kandidater samlet 941 følgere. Egelund tegnede sig for 402 af dem, hvilket betyder, at de andre kandidater deler 539 følgere. Fordelingen ses på søjlediagrammet herunder.

Konklusionen på Liberal Alliances valgkamp til Europa-Parlamentsvalget 2014 må være, at den var langt under niveau. Partiet støttede ikke deres spidskandidat særligt godt, og Christina Egelunds medkandidater var stort set usynlige i valgkampen på de sociale medier.

Skal jeg finde et positivt halmstrå, så er det at Christina Egelund trods alt har formået at skabe en fremtidig politisk platform. Den er usikker, og på de sociale medier trænger den til en kæmpe forbedring. Men muligheden er der.