Normalen

Folketingsmedlemmerne på Facebook er ved at komme i gear efter sommeren. Og selvom det ikke går skidt, så er det heller ikke godt. Og efter statsministerens voldsomme aktivitet på Facebook i uge 35, så er vi tilbage til normalen.

Partilederrunden på Facebook i uge 36
Det blev til 37 statusopdateringer fra partilederne i uge 36. Margrethe Vestager stikker igen ud med 9 statusopdateringer, hvilket betyder at hun stod for knap 25 procent af partiledernes samlede antal statusopdateringer.

Til gengæld er billedet af partilederne næsten tilbage til normalen efter et par store udsving i uge 35, hvor statsministeren fik postet hele 6 statusopdateringer. I uge 36 fik Helle Thorning-Schmidt kun postet en.

Samtidig kom Lars Løkke Rasmussen tilbage efter en uges fravær. Venstres formand fik postet 4 statusopdateringer i løbet af ugen.

Så tilsyneladende var sidste uges pludselige skift bare en enlig svale. Jeg er i hvert fald ikke blevet klogere på, om der skulle være et skifte undervejs.

Herunder er oversigten over partilederne, sorteret efter antal statusopdateringer:

Margrethe Vestager 9
Kristian Thulesen Dahl 7
Anders Samuelsen 6
Johanne Schmidt-Nielsen 5
Lars Løkke Rasmussen 4
Lars Barfoed 4
Annette Lilja Vilhelmsen 1
Helle Thorning-Schmidt 1

122 folketingsmedlemmer var aktive på Facebook i uge 36
I uge 36 var 122 folketingsmedlemmer aktive på Facebook. Det svarer til, at 74 procent af folketingsmedlemmerne på Facebook postede mindst én statusopdatering i løbet af ugen.

Kigger man på aktiviteterne i forhold til, hvor mange der har foretaget en statusopdatering i løbet af de seneste 30 dage, så drejer det sig om 142 folketingsmedlemmer af de 165 der er på Facebook, hvilket svarer til 86 procent af folketingsmedlemmerne på Facebook.

Kigger man på partitilhørsforholdet har næsten alle fra Det Radikale Venstre været aktive i denne uge. Liberal Alliances folketingsmedlemmer var kom ind på en andenplads.

Venstres folketingsmedlemmer overrasker igen med et forholdsvist lavt aktivitetsniveau, men i denne uge er Enhedslistens folketingsmedlemmer, som tager sig af sidstepladsen med de færreste aktive folketingsmedlemmer. Her var det kun 64 procent af folketingsmedlemmerne på Facebook, som bidrog i uge 36.

I denne opgørelse er folketingsmedlemmernes statusopdateringer sat i forhold til tid, dvs. hvornår hver enkelt politiker har gennemført den seneste statusopdatering i intervallerne indenfor den seneste uge, måned, kvartal, et halvt år, et år eller længere. Og kigger man på lagkagediagram A kan man se fordelingen fra aktivitet indenfor den seneste uge til længere tid, mens hvis man kigger man på det søjlediagram, der hedder B, så kan man se, hvordan aktiviteten fordeler sig på tværs af partierne.

34 folketingsmedlemmer var meget aktive
Af de 122 folketingsmedlemmer, der foretog mindst en statusopdatering på Facebook i uge 36, var der 34 folketingsmedlemmer, som var meget aktive på Facebook. Det er de folketingsmedlemmer, som havde en høj grad af aktivitet, dvs. postede 7 eller flere statusopdateringer. I uge 36 udgjorde de 27 procent af de aktive folketingsmedlemmer på Facebook.

Gruppen med middelaktivitet, dvs. som postede mellem 4 til 6 statusopdateringer i løbet af ugen, bestod af 34 folketingsmedlemmer.

Der var 55 folketingsmedlemmer i de to sidste grupper, som postede 2 til 3 statusopdateringer eller bare én. Fordelingen kan se i lagkagediagram C, mens diagram D viser fordelingen af de aktive bruger efter parti.

Kigger man på tilhørsforholdet for de meget aktive, kan man se at der er 9 Socialdemokrater, 8 fra Venstre. Der var 5 fra Dansk Folkeparti. Der er 3 fra Liberal Alliance, og fra Det Radikale Venstre, og endelig 2 fra hhv. SF, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten. Fordelingen kan se på diagram E og på diagram F.

Listen over de 34 mest aktive er herunder:
Liselott Blixt (O)
Uffe Elbæk (B)
Ole Birk Olesen (I)
Karen Johanne Klint (A)
Pernille Vigsø Bagge (F)
Søren Pind (V)
Karin Gaardsted (A)
Rasmus Horn Langhoff (A)
Lene Espersen (C )
Jakob Engel-Schmidt (V)
Pia Olsen Dyhr (F)
Karen Hækkerup (A)
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Mogens Jensen (A)
Kristian Jensen (V)
Søren Espersen (O)
Merete Riisager (I)
Rasmus Prehn (A)
Jane Heitmann (V)
Jan E. Jørgensen (V)
Margrethe Vestager (B)
Nadeem Farooq (B)
Nikolaj Barslund Villumsen (Ø)
Benny Engelbrecht (A)
Magnus Heunicke (A)
Kristian Thulesen Dahl (O)
Marie Krarup (O)
Pia Kjærsgaard (O)
Mai Henriksen (C )
Rosa Lund (Ø)
Simon Emil Ammitzbøll (I)
Jesper Petersen (A)
Michael Aastrup Jensen (V)
Erling Bonnesen (V)

Hvad snakkede folketingsmedlemmerne om på Facebook i uge 36?

Personlige spørgsmål
De personlige spørgsmål kom ind på en klar førsteplads i uge 36. Og det skyldes primært at et af de socialdemokratiske folketingsmedlemmer blev gift. Emnet udgjorde 10,7 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Socialpolitik
De socialpolitiske emner kom ind på en andenplads, hvilket skyldes regeringskursskifte på barselsspørgsmålet. Emnet udgjorde 7,3 procent af alle statusopdateringer.

Flagdag
Flagdagen kom ind på tredjepladsen. Det mest bemærkelsesværdige var, at emnet ikke blev berørt af folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance og Enhedslisten. Emnet udgjorde 6,9 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Kommunal- & regionsvalg 2013
Kommunal- & regionsvalg 2013 holdt sig på listens femteplads, hvor det folketingsmedlemmer fra Venstre og Socialdemokratiet, der snakkede om det igangværende valg og valgkampen. Emnet udgjorde 6,1 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Hyllesteds tabeller* i uge 36: Dansk Folkeparti mest aktive på Facebook
Folketingsmedlemmerne fra Dansk Folkeparti ligger igen alene i front når det handler om aktivitetsniveau. Men både Liberal Alliance og Det Radikale Venstre er godt med. De tre partiers folketingsmedlemmer lå i uge 36 et godt stykke over gennemsnittet på Facebook.

Lige under gennemsnittet ligger finder man Det Konservative Folkeparti og Venstre folketingsmedlemmer, mens Socialdemokraterne, mens Enhedslisten og SF’erne stadigt ligger på et forholdsvist lavt aktivitetsniveau.

Gennemsnittet vises som den stiplede linje på grafen og det lå i uge 36 på 4,3 statusopdateringer pr. folketingsmedlem.

Hyllesteds lille tabel for uge 36:
Dansk Folkeparti 6
Det Konservative Folkeparti 4,3
Det Radikale Venstre 5
Enhedslisten 3,5
Liberal Alliance 5,8
SF 3,1
Socialdemokraterne 3,1
Venstre 3,7
AVG 4,3

Folketingsmedlemmerne foretog 655 statusopdateringer i uge 36
I uge 36 blev der foretaget 655 statusopdateringer af de folketingsmedlemmer, der er på Facebook. Det er et fald på 3 procent i forhold til ugen før.

De fleste partiers folketingsmedlemmer har holdt en relativ konstant strøm af opdateringer. Det er igen Venstres folketingsmedlemmer, som der er årsagen til faldet. Partiets medlemmer har ganske enkelt postet færre statusopdateringer i uge 36. Og dermed ender de på niveau med Socialdemokraterne.

Udviklingen for de seneste 8 uger kan ses på grafen, mens fordelingen af statusopdateringer vises på lagkagediagrammet. Procenttallene er afrundet.

Folketingsmedlemmerne fik 1.574 nye followers på Facebook i uge 36
Det var primært folketingsmedlemmerne fra Venstre og Socialdemokratiet, som fik hentet flest followers i uge 36.

Selvom en del af Venstres tilvækst skyldes en mindre korrektion, så ender de stadig med at hente 244 flere followers end Socialdemokreterne.

De fleste andre partiers folketingsmedlemmer fik generelt samlet få nye followers og værst så det ud for SFerne, som igen tabte followers.

Med de 1.574 nye followers har folketingsmedlemmerne i alt fået 10.774 nye followers siden 28. juli 2013.

Herunder kan du se fordelingen:
Dansk Folkeparti 3.327
Det Konservative Folkeparti 148
Det Radikale Venstre 589
Enhedslisten 495
Liberal Alliance 476
SF 792
Socialdemokraterne -1.548
Venstre 6.495

På den ene graf kan man udviklingen for de seneste 8 uger, mens man kan se akkumuleringen af followers. Den første er naturligvis interessant, hvis man vil have et billede på tilslutningen fra uge til uge. Den anden er interessant, hvis man vil holde øje med hvilken retning udviklingen bevæger sig.

Og den er ret entydig. Indtil videre har Venstres folketingsmedlemmer været de bedste til at etablere og fastholde relationer. Folketingsmedlemmerne fra Dansk Folkeparti følger godt med.

Der er et stort felt, hvor der ikke er nogen videre bevægelse. I den gruppe bliver der ikke bygget nye relationer. Men der tabes heller ikke mange. Selvom det ikke er skidt, så er det heller ikke godt.

Endelig er der Socialdemokraterne, som er i underskud. Det ser skidt ud, men man skal heller ikke tage fejl. Partiets tilslutning er naturligvis plaget af det store tab af followers, som statsministeren led i på midten af august (formentlig pga. Facebooks oprydning) og så en skidt konvertering af Rasmus Prehns profil til en side. Men faktisk har partiet den seneste måned hentet hele 2.406 nye followers. Og det er faktisk godt, selvom placeringen i minus ikke kan være tilfredsstillende.

Folketingsmedlemmernes samlede antal followers er per 6. september 2013 på 1.111.273.

Socialdemokraterne har stadig flest, efterfulgt af Venstre og SF. Den samlede fordeling ser således ud:

Dansk Folkeparti 64.417
Det Konservative Folkeparti 35.699
Det Radikale Venstre 97.969
Enhedslisten 125.057
Liberal Alliance 46.163
SF 172.773
Socialdemokraterne 321.849
Venstre 247.346

Partiernes samlede antal followers ses på søjlediagrammet.


*Med Hyllesteds tabeller beregnes aktivitetsniveauet i forholdet mellem antallet af statusopdateringer relativt til antallet folketingsmedlemmer. Hyllesteds lille tabel viser aktivitetsniveauet for en uges statusopdateringer, mens Hyllesteds store tabel beskriver et partis folketingsmedlemmers aktivitetsniveau fra uge til uge og den kan ses på udtrykt på grafen.

Hyllesteds tabeller bygger på en ret enkel metode, som er foreslået af Kasper Hyllested, https://twitter.com/kasperhyllested. Man tager antallet af statusopdateringer relativt til antal personer/mandater for at givet et retvisende billede.

Fordeler man eksempelvis Socialdemokraternes 43 folketingsmedlemmer, så poster denne gruppe eksempelvis 124 statusopdateringer i en uge, hvilket giver en fordeling på 2,9 statusopdatering per medlem.


Ovenstående blev først offentliggjort 8. september 2013 på www.facebook.com/troels.runge
Jeg har samlet tallene her på bloggen for historikkens og fuldstændighedens skyld. Derfor er det ikke muligt, at kommentere dem yderligere.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *