Margrete Auken slog til

Socialistisk Folkeparti holdt skindet på næsen ved #ep14dk. Selv om partiet tabte et mandat, beholdt det trods alt et, selvom det i lang tid så mere end tvivlsomt ud for SF. Det er i høj grad spidskandidaten Margrete Aukens fortjeneste. Hun leverede en solid valgkamp, også på de sociale medier Facebook og Twitter.

Spidskandidat Auken
Alt imens der i de senere år har været en del tumult i SF, har der vel aldrig rigtigt været nogen, som tvivlede på, at Margrete Auken skulle stå i spidsen for partiets valgkampagne til Europa-Parlamentet. Auken er en garvet parlamentariker og en kendt profil i store dele af befolkningen. I efteråret 2013 så det imidlertid ikke alt for lyst ud for Margrete Auken på de sociale medier, hvor hun i november kun kunne samle 3.410 følgere på Facebook.

I lang tid lignede det, at der ikke var nogen videre udvikling for Auken på Facebook. Men fra februar 2014 tog udviklingen fart. Og det er ikke helt mærkeligt, eftersom arbejdet i parlamentet var ved at finde sin afslutning, og Margrete Auken begyndte at høste frugten udvalgsarbejdet, bl.a. med sin plastikposerapport. Herefter engagerer hun sig i valgkampen, og det kommer fint til udtryk på hendes Facebookside, hvor hun 28. januar til 25. maj får hele 6.649 nye følgere. Det er godt fodarbejde, valgkampen taget i betragtning. Udviklingen kan ses på grafen herunder.

sfep14dk001

Kigger man nærmere på Margrete Aukens aktivitetsniveau, er det indtil fire uger før valget ikke voldsomt stort. I uge 18 øgede hun indsatsen på Facebook, og det kulminerede i ugen op til valget, hvor hun postede hele 24 statusopdateringer. Udviklingen kan ses på grafen herunder. I ugerne op til valget fik hun i alt postet 78 statusopdateringer, hvilket placerer hende midt i feltet blandt spidskandidaterne, når det handler om aktivitet på Facebook.

sfep14dk002

I sig selv er det ikke meget imponerende, men heldigvis for Auken er hun samtidig aktiv på Twitter, hvor hun dygtigt får sat sin dagsorden, samtidig med hun har en personlig kant. Et fint eksempel på Aukens måde at benytte Twitter på kan du læse om her: And the winner is …, fra 17. maj 2014. Margrete Aukens brug af Twitter var solid, og i december 2013 havde hun 2.034 følgere, hvilket steg støt til 3.687 følgere på selve valgdagen.

sfep14dk003

Kampagnen
SF’s valgkampagne på de sociale medier drejede sig imidlertid ikke kun om Margrete Auken. Partiet deltog aktivt, blandt andet med lanceringen af de talende valgplakater og senere talende flyers. Plakaterne var i sig selv et scoop, som blev genstand for en del medieopmærksomhed, men en feature, der desværre blev lidt overset, var muligheden for at dele oplevelsen af valgplakaterne på bl.a. Facebook og Twitter. Du kan læse mere om indsatsen på Plakatnat 2014, fra 3. maj 2014.

SF’s plakater, flyers, bannere og valgspots spillede godt sammen, og selvom det er svært at gennemskue, hvor meget det reelt har betydet i forhold til antallet af stemmer, så leverede SF en af de mest spændende og innovative digitale valgkampe på partiniveau i lang tid. Ja, der var som altid plads til forbedringer, men det peger i den rigtige retning. Og en lang række elementer vil formentlig blive kopieret til det kommende folketingsvalg.

Partiet var meget synlige på Twitter, og her deltog SF aktivt i debatten på #ep14dk og #eupol, ofte i forbindelse med tv-debatterne – naturligvis når det handlede om at understøtte Margrete Aukens kampagne, men også når deres andre kandidater tiltrak sig opmærksomhed.

Kandidaterne: Potentiale og listefyld
Det gjorde en del af kandidaterne, selvom lanceringen var en rodet affære. I slutningen af 2013 offentliggjorde SF deres spidskandidater til valget. Ja, flertal. SF opererede ikke med en spidskandidat, men fem. Reelt og i praksis var det Auken dog tydeligvis den egentlige spidskandidat. Og selv om det er fint nok, at flere bød sig til, blev de resterende 14 kandidater på SFs liste først offentliggjort ved udgangen af januar 2014.

candycrushsaga Den lancering kunne SF have gjort bedre, selvom det nok ikke havde gjort den store forskel i praksis, eftersom de fleste af de øvrige kandidater fungerede som listefyld. Ja, jeg skrev listefyld, selv om jeg synes at det er et latterligt begreb. Udtrykket dækker over kandidater, som man opstiller for at udnytte deres lokale synlighed og netværk, uden at kandidaterne har en chance for at blive valgt.

I normale valgkampe har disse kandidater ikke den store indflydelse og er sjældent ret synlige. Men på de sociale medier kom en del af listefyldet til fremstå absurd i forhold til kampagnen, idet de bidrog med meget andet end politik. I løbet af valgkampen har man således kunne læse om reaktioner på fodboldresultater, ferier, og, som det værste jeg har set, delt personlige high scores og game statusser fra Candy Crush på Facebook.

Det har sikkert ikke har haft den store indflydelse på det endelige resultat for SF, men for fremtiden bør man måske minde kandidaterne om, at deres profiler og sider på Facebook er udstillingsvinduer for folk, som ønsker at orientere sig om partiets politik.

Teis_Screenshot_2014-05-27-05-32-37Men der var også gode kandidater, der fungerede, en enkelt endda spektakulært. Det er naturligvis Teis Volstrup, som sprængte listen med tre pladser og snuppede suppleantposten. Det gjorde han efter en interessant digital kampagne, hvor Snapchat for første gang kom til at spille en rolle i en dansk valgkamp. På skærmdumpet til højre ses Teis Volstrup på Snapchat.

Det virkede godt for Teis Volstrup, som fik skabt forbindelse til det segment af vælgerne, som er på Snapchat, og samtidig skabte han medieomtale. Det gav ham desuden synlighed på Facebook, hvor han fik en rigtig fin tilslutning af følgere. Det samme var tilfældet på Twitter, bare i mindre skala. Teis Volstrup er ikke den eneste kandidat, der udvidede sin mediemultipleksitet til mere og andet end Facebook, Twitter og Instagram, men han er en af de første, der arbejdede struktureret med det. Det er flot gjort og gav pote.

På Facebook voksede hans kampagne fra 526 følgere i begyndelsen af december 2013 til 2.071 følgere på valgdagen. På Twitter havde han 66 følgere 18. december 2013, men det var steget til 465 følgere på valgdagen. Det er effektivt kampagnearbejde fra en ukendt kandidat, som ligger et stykke nede på listen.

sfep14dk004

Vi må heller ikke glemme Tonni Hansen, som godt nok blev henvist til en tredjeplads, hvad angår personlige stemmetal, eller Anne-Mette Wehmüller. De famlede sig begge to frem på de sociale medier i begyndelsen af valgkampen, og især på Twitter, men efterhånden som den skred fremad, fik de begge mere tag på både Facebook og Twitter, hvor de var aktive og fik givet SFs valgkamp både mening og retning.

De lover godt for SF. Sammen med Jacob Isøe Klærke og Allan Norré Pedersen, samt i mindre grad Christine Sidenius og Jan Kjær, leverede de hæderlige indsatser under valgkampen på de sociale medier, og det er tydeligt, at SF har et potentiale, som partiet kan arbejde videre med frem til det kommende folketingsvalg.

Når det er sagt, så kræver potentialet arbejde, og endda en hel del af slagsen, samt at SF begrænser kandidatfeltet til kandidater, der har evner, lyst, disciplin og vilje til at føre valgkamp. Satser SF på det, har de 8 til 10 kandidater, som vil kunne gøre en forskel i den digitale valgkamp i fremtiden.

Korrektion!
Christopher Mortensen‏ gjorde mig opmærksom på en fejl: Jeg skrev, at “Teis Volstrup, som sprængte listen med to pladser …”, men det var faktisk tre. Og det gør jo bare pointen endnu bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *