Kommunalt!

Jeg havde spidset mine blyanter og gjort klart, til hvad der skulle have været en fin lille undersøgelse, med en masse data, flotte grafer, tabeller, og med en rating af, hvordan kommunerne klarede sig indbyrdes. Men det viste sig hurtigt, at der ikke rigtigt var så meget at undersøge.

På trods af, at Facebook klart er blandt danskernes foretrukne sociale medie er det kun 18 ud af landets 98 kommuner, der har en side på Facebook. Det svarer til, at 82% af kommunerne ikke er repræsenteret på Facebook med egen side.

Geografisk set er der flest kommunerne vest for storebælt, som har taget Facebook til sig. Det drejer sig om i alt 12 de kommuner. Øst for storebælt er der kun 6 kommuner, som benytter sig af Facebook.

Det er svært at sige, om det er imponerende, at så mange kommuner er kommet på Facebook; eller om det bare er trist, at så få er tilstede.

Retfærdigvis skal det siges, at flere kommuner benytter Facebook til specifikke indsatsområder. Der findes flere eksempler på, at bibliotekerne har taget Facebook til sig. Derudover er der også ekesempler på, at kommunerne benytter Facebook til at gøre opmærksom på områder, som ungerådgivning, rekrutering, og hjemmepleje.

 

 

Hvem synes godt om kommunen?
Til gengæld synes kun 2.481 personer synes godt om kommunernes sider på Facebook. Det tal fordeler sig imidlertid ikke jævnt. Det er tydeligt, at de kommunerne, som arbejder målrettet med deres tilstedeværelse på Facebook får flest borgere/brugere til at synes godt om sig.  Og måske mere vigtigt, de får tilsyneladende indraget borgerne i processen, bl. a. med en meget aktiv dialog, mellem borgere, embedsmænd og, i et enkelt tilfælde, politikere.

Kigger man på antallet af brugere, kan man se, at de fem mest aktive kommuner på Facebook (som er Syddjurs Kommune, Allerød Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Tønder Kommune, og Kolding Kommune) tegner sig for langt over halvdelen af de brugere, som kommunerne samlet har. Kigger man på de fem mindst aktive, så har de tilsammen kun 105 brugere, der synes godt om dem.

Kigger man lidt tættere på de tilstedeværende kommuners sider, så viser det sig, at 10 kommuner informerer der om, på hvilket niveau man kommunikerer: om der er tale om formel eller uformel kommunikation. Her henvises ofte til, at formelle henvendelse skal ske direkte til den pågældende kommune.

10 af kommunerne linker fra deres første Facebook til kommunens egen hjemmeside, hvilket er bemærkelsesværdigt, da det ligger lige til højrebenet, at oprette et link fra Facebook. På 12 af siderne er der, i venstre menubar, information om hvordan man henvender sig til kommunen, med adresse og åbningstider.

På 9 af siderne er der oprettet informationssider, hvor man kan finde den pågældende kommunes kontaktdata – og i nogle tilfælde er der både link til hjemmesider og åbningstider.

Nu skal tallene tages med et gran salt. Eksempelvis er nogle af de mindst aktive kommuner samtidig helt nye på Facebook, så der vil sikkert gå et stykke tid, inden de opnår bedre “synes om”-tal.

Nok så væsentligt, som hvem der synes om kommunen, er imidlertid, at kommunerne viser, at de er åbne for den mulighed for dialog, som Facebook tilbyder. Det kunne kommunerne vise ved at være tilstede på Facebook. Og for nu må vi så nøjes med de 18 kommuner, der har valgt at gå på Facebook.

Tomrum
I mens vi venter på, at kommunerne skal vise sig og blive aktive på Facebook, er andre rykket ind i det tomrum, hvor kommunerne kunne være tilstede. Aktørerne er, udover Facebook selv, typisk fansider, lokale partiforeninger, sportskubber, eller studentersammenslutninger.

Nogle af siderne høster tilsyneladende mange brugere – faktisk betragteligt flere end selv de bedste af kommunerne – og en lille frygt kunne, i den forbindelse, godt gå på, at det fremover ville være svært, at flytte brugere fra “tomrummet” over på de kommunale sider.

Trafik = Omsætning
En lille krølle på halen i denne forbindelse, er et de bemærkselsesværdige tiltag fra Facebook, som har oprettet Wikisider, med udtræk fra Wikipedia, som bliver benyttet, uden undtagelse, for hver eneste kommune. Når man på Facebook søger efter en kommune, så får man i resultaterne et link til en såkaldt Communityside, hvor Facebook ønsker at præsentere “den bedste samling af delt viden om dette emne”, hvilket her altså er den kommune man har søgt på.

Nu kunne man så bare konstatere, at det er jo er fuldtstændigt legitimt for Facebook, at oprette sider, der er indeholder information til brugerens fordel. Hvilket det givetvis osse er. Men i samme ombæring er disse sider med til at generere trafik for Facebook. Og trafik er lig med flere annoncer, højere omsætning og bedre indtjening. Den indtjening ville formentlig også være der, såfremt kommunerne selv var tilstede. Det bemærkelsesværdige er så, at Facebook benytter kommunernes fravær til at oprette sider, som så generer omsætning.

Derudover så er der et stigende antal fansider, bl. a. med by battles (en popularitetskonkurrence mellem forskellige fansider, hvor siderne skal opnå flest venner), hvor det er svært entydigt at se, hvem der er afsenderen. I nogle tilfælde kunne man tro, at det er Facebook selv, der har oprettet siderne, med det enkle formål at generere mere trafik.

Blandt de andre aktører, som benytter sig at kommunernes fra er lokale partiforeninger, sportsklubber og studenterforeninger. Nogle af dem er meget aktive på Facebook, nogle er det i perioder, fx. ifm. valg, klubkampe, eller studiestart.

De følgende kommuner finder du p.t. på facebook
Allerød Kommune
Assens kommune
Ballerup Kommune
Haderslev Kommune
Hedensted Kommune
Hillerød Kommune
Hjørring Kommune
Holstebro Kommune
Jammerbugt Kommune
Kolding Kommune
Næstved Kommune
Odder Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Roskilde Kommune
Stevns Kommune
Svendborg Kommune
Syddjurs Kommune
Tønder Kommune

Jeg tjekkede kommunerne på Facebook 24. august til 27. august 2010

3 Replies to “Kommunalt!”

  1. Hej Anna
    Tak for din kommentar. Det tog lidt tid, da jeg har spurgt et par af kommunerne, som er på min liste, om de er reelt er på – inklusive Ballerup, som desværre ikke har svaret. Måske skal de regnes fra. Assens Kommune har til gengæld svaret, og de er ikke på. Måske vil det vise sig, at listen kan barberes ned fra de 18 til måske 14 – 15 stykker, når tilbagemeldingerne kommer ind.
    De bedste hilsner
    Troels

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *