Bendtsen klarede paragrafferne

Bendt Bendtsen fastholdt det enlige konservative mandat ved Europa-Parlamentsvalget. Selvom valgresultatet var en tilbagegang i forhold til valget i 2009, nærmer det sig en fin konservativ sejr, hvor de sociale medier spillede en central rolle.

I lange perioder så det ellers ud til, at Det Konservative Folkeparti stod til at tabe mandatet i Europa-Parlamentet. Og for at gøre ondt værre, blev spidskandidat Bendtsens ramt af en candystorm Facebook med tusindvis af uønskede likes, på et tidspunkt, hvor hans kampagne havde fået momentum på Facebook. Anslaget, som kunne have haft alvorlige konsekvenser for kampagnen, blev afværget, men bør tjene som en huskekage til enhver, som ønsker at drive valgkamp på de sociale medier, om at valgkamp er uforudsigelig.

Efter en fin valgkampsindsats – også på de sociale medier – leverede Bendtsen stemmerne og sikrede sig genvalg til parlamentet. Men han gjorde det ikke alene. Selvom der er mange ting, der bør forbedres, kan Det Konservative Folkeparti glæde sig over, at partiet og et par af de konservative kandidater bidrog aktivt til at sikre mandatet. Og de samme kandidater var i øvrigt blandt de positive overraskelser på de sociale medier i valgkampen.

Spidskandidat Bendt Bendtsen
Bendt Bendtsen var blandt de mere aktive spidskandidater på Facebook, hvor han fik postet hele 98 statusopdateringer i ugerne op til selve valgdagen. Det er fint nok, selvom han godt kunne have fordelt dem en anelse bedre. I uge 16 nåede han eksempelvis kun to statusopdateringer, og det er for lidt.

Til gengæld var Bendtsen synlig på sin side, hvor hans slogan, Passer på Danmark i EU, var meget dækkende for de temaer, som prægede den konservative spidskandidats valgkamp på Facebook. Bendtsen er en garvet politiker, der forstår at finde ledige nicher, der er i overensstemmelse med hans politiske ståsted.

Han trådte således offensivt ind i rollen, som Bendt Betjent, fortaler for lov og orden. Og når de andre politikere snakkede om velfærdsturisme i kølvandet på EUs østudvidelse, var Bendtsens vinkel at snakke om “indbrudsturister”. Ikke at han var blind for debatten om østeuropæisk arbejdskraft, men i hans univers er problemet ikke lovlydige, hårdtarbejdende skattebetalende østeuropæere, som gjorde brug af den fri bevægelighed, som EU tilbyder, det er de kriminelle.

Eksempelvis havde Bendt Bendtsen et indlæg i Politiken 1. maj 2014, med titlen Vi skal genere kriminelle mest muligt, ikke helt almindelige europæere. Her skrev han, at: “Den frie bevægelighed, som er kernen i EU samarbejdet, er til gavn for os alle. For almindelige, lovlydige mennesker giver det mulighed for at arbejde, uddanne sig og rejse frit rundt på det meste af kontinentet – men mulighederne kan desværre også udnyttes af opportunistiske kriminelle.”

Den vinkel var et af de politiske omdrejningspunkter på Bendtsens Facebookside, som det fremgår af opslaget herunder.

bbfb001

Den oprindelige statusopdatering, fra 21. maj 2014, findes her Det Konservative Folkeparti vil kæmpe for mere frihed og tryghed i EU.
bb001Der var, naturligvis, også andre politiske emner på dagsordenen, såsom ønsket om flere danske jobs, øget handel, mindre administrativt bøvl for virksomhederne. For det meste blev de politiske budskaber serveret i kort og kontant form, som skabte engagement.

Ikke nok med det, så blev Bendtsen på siden, når han postede sine statusopdateringer, så han kunne svare på de indlæg, der blev postet. Og det er vigtigt. For et er at skabe engagement via selve statusopdateringen, noget andet er at drive den i vejret ved deltagelse. Og det var Bendtsen fatisk ret god til.

Og så er der den fynske og folkelige Bendt, som tog motorcyklen til valgmøder og gerne serverede tarteletter til Tarteletfestival i Odense. Det kan være du trækker på smilebåndet nu, men for en del odenseanere er det faktisk lidt af en begivenhed, som bliver dækket af de lokale medier. Og i Bendtsens tilfælde var de fynske stemmer livsvigtige, hvilket man kan forsikre sig om, når man kigger på hans personlige stemmetal. Her kom lidt over 20 procent af Bendtsens 151.274 stemmer fra Fyn.

bbfb002

Den oprindelige statusopdatering, fra 24. maj 2014, findes her Tarteletfestival i Odense! 

Og så var han i øvrigt heller ikke var mere fynsk, end at han også kunne deltage i eksempelvis Frederiksværk kræmmermarked sammen med Josefine Koefoed Christiansen.

Alt sammen har bidraget med til at give Bendt Bendtsen en formidabel tilslutning af nye følgere på Facebook, hvor han fra november 2013 og frem til valgdagen tiltrak hele 19.001 nye følgere. Den eneste kandidat, som gjorde det bedre i valgkampen var Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Og det siger ikke så lidt. Udviklingen ses på grafen herunder.

konsep14dk001

Bendt Bendtsen havde på valgdagen 25. maj 2014 fået samlet 20.692 nye følgere på Facebook. Hans vækst havde været eksplosiv, og den sendte ham ind på en samlet andenplads blandt spidskandidaterne til valget. Men en af de historier, som vil klæbe til Bendtsens valgkamp, er om den dag, hvor kampagnen blev ramt af falske likes.

23. april 2014 fik Bendtsen på en time 3.000 likes, og herefter strømmede det ind med 40 til 50 likes i minuttet indtil der blev blokeret for adgang fra Tyrkiet. Ret hurtigt blev det meldt ud fra Bendtsens kampagnehold, hvad der var sket. Og den udmelding kan du se herunder.

bbfb003

Den oprindelige statusopdatering, fra 23. april 2014, findes her Meddelelse fra Bendts kampagneteam

Tilstrømningen af nye følgere var så voldsom, at den naturligvis ville blive spottet hurtigt, og derfor var det åbenlyst rigtigt håndteret, at komme med en udmelding, hvor det bliver tilkendegivet, at noget er galt, men at der bliver gkort noget ved det forhold. Efterfølgende brugte kampagneholdet så en del tid og ressourcer på, at fjerne de uønskede likes, hvilket fremgår af grafen herover, hvor der efter 30. april først er tegn på stagnation og et direkte fald i tilslutning. Herefter stiger tilslutningen igen, men i mindre grad.

Uvenlige sjæle vil måske påstå, at de mange falske likes var et forsøg på at booste kampagnen, som var igangsat af Bendtsens kampagnehold, men at eftersom det gik galt, rykkede man man hurtigt ud med en imødegåelse. Hvad der taler imod denne udlægning er, at Bendtsens kampagne allerede var i fin vækst, da den blev angrebet. Angrebet forstærkede bare væksten. Men derudover ville de uønskede likes ikke tjene noget praktisk formål, som eksempelvis, at få spredt kampagnes budskaber via sidens følgere.

En anden vinkel er den, at nogen har prøvet at få det til at se ud, som om Bendtsens kampagne havde købt en candystorm. Candystormen fungerer som shitstormen, men i modsætning til shitstormen, som forsøger at drukne en kampagne i lort, er formålet med candystormen at skabe positiv omtale, kliks og likes. Og i sidste ende vækst. Ligesom shitstormen stammer candystormen fra Tyskland, hvor den ikke er ikke noget ukendt fænomen på den politiske scene på de sociale medier.

Og her kunne der så være tale om en variant af candystormen, hvor nogen har shoppet likes til Bendtsen for at skade hans kampagne, og som er kommet til udtryk i en pludselig, massiv tilslutning med det formål, at få det til at lugte langt væk af den slags fusk, som Facebook tager alvorligt, og som ultimativt kan medføre udelukkelse fra Facebook. Selv en kortvarig udelukkelse, som eksempelvis den der ramte Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti sidste år, kunne have været katastrofal for kampagnen, hvis det var sket for Bendtsen i valgkampens slutspurt.

Uanset årsagen er der en klar lektie her: Hold skarpt øje med din Facebookside. Opstår der pludseligt vilde udsving, reager med det samme. Det gjorde Bendtsens hold. Det var godt.

Og så var Bendt Bendtsen også på Twitter, hvor indsatsen var fornuftig, omend en smule ordinær. Han formåede at sætte retning på kampagnen med korte og præcise tweets, som fint opsummerede hans politiske budskaber. Han røg ikke i nævneværdig grad ind i hundeslagsmål med de andre kandidater, og så leverede han samtidig den personlige Bendt, som det fremgår af tweetet herunder, hvor BB er nået til fyraften.

bbtw001

Det oprindelige tweet, fra 6. maj 2014, findes her Så nåede vi 3. halvleg …

Skal jeg dryppe lidt malurt i bægeret, er det en anelse skuffende, at det ikke er Bendt Bendtsen selv, som har skrevet alle sine tweets. Jeg er helt med på, at Bendtsen fint og fair varedeklarerer i bioen, at tweets med initialerne BB er hans egne. De andre, må man formode, er skrevet af hans kampagnehold. Men jeg havde nu foretrukket, at alle tweets, der kom fra Bendtsens Twitterkonto, kun var hans egne, og at alle andre blev afsendt fra enten Det Konservative Folkepartis konto eller en konto, som kampagnen havde oprettet til formålet.

Når det går hurtigt, og det gør det indimellem på Twitter, er det første, som almindelige brugere kigger på ikke bioen, men tweetet. Og kigger man sig ikke godt for, kan man komme til at retweete i den tro, at den oprindelige afsender var Bendtsen. Eller værre endnu, man kan have rodet sig ud i en samtale med, hvem man tror der er Bendtsen, men som i virkeligheden viser sig, at være en konservativ kampagnemedarbejder. Eller værst, at et nyhedsmedie fejlagtigt viderebringer et tweet, som om det var et citat fra Bendtsen.

Kigger man nærmere på Bendt Bendtsen tilslutning af følgere på Twitter, ser den fornuftig ud. I december 2013 havde han 1.379 følgere og på valgdagen var det steget til 2.734 følgere.

konsep14dk002
Kampagnen
I løbet af foråret har jeg flere gange skrevet om de nye digitale toner hos Det Konservative Folkeparti og deres brug af sociale medier, som tydeligvis spiller en tiltagende rolle i partiets kommunikation. Og denne valgkamp var ingen undtagelse.

På både Facebook og Twitter leverede Det Konservative Folkeparti en glimrende indsats. Når deres kandidater havde budskaber, der skulle forstærkes eller deles til et bredere publikum sørgede partiet for det. Når der var (gode) historier i medierne, blev det annonceret vidt og bredt på begge kanaler.

Og når der var live tv-debatter med konservativ deltagelse, sørgede partiet på Twitter både for at drive seere til showet og at de konservative budskaber blev serveret i den rigtige indpakning.

tweets

Det kan blive skarpere, men hvis man ser indsatsen, som en opvarmning til det kommende folketingsvalg, er Det Konservative Folkeparti på rette kurs.

Kandidaterne
Bendtsens kampagne og partiets indsats svingede godt sammen med et par af de andre konservative kandidater på de sociale medier, Nichlas Vind og Josefine Koefoed Christiansen. De var med til at løfte både Bendtsen og partiet, men omvendt var Bendtsen og partiet også gode til at løfte dem.

Det er et væsentligt aspekt af den digitale valgkamp, som ofte bliver glemt, når valgkampen kommer til at handle om de meget persondrevne kampagner. Det er åbenbart, at de partier, hvis kandidater er i stand til at løfte kampagnen på de sociale medier i fællesskab, vil have meget at vinde i form af stemmer og vælgere. Og jo mindre en andel af stemmerne man har i udsigt, jo vigtigere bliver det, at partiets kampagne på en og samme tid er homogen og individualiseret. Sharing is caring, som de siger, og det lykkedes godt for den konservative kampagne.

Derfor er der også al mulig grund til at holde øje med Josefine Koefoed Christiansen og Nichlas Vind i fremtiden, for de har potentiale. Sammen med Tove Videbæk repræsenterede de toppen af de konservative kandidater på de sociale medier. De fortjener alle et par ord med på vejen.

Den første kandidat er Tove Videbæk. Hun havde som udgangspunkt havde mange venner på sin personlige Facebookprofil og knap så mange følgere på sin Facebookside. Men hverken på den ene eller den anden fik hun det omsat til meget andet end formentlig nogle lokale stemmer. Det er der en meget enkel forklaring på: Videbæk anvendte stort set ikke Facebook, og de få gange hun gjorde, var det til at pege på lokale kampagneaktiviteter eller indlæg i JydskeVestkysten. Til gengæld brugte hun tid på, at poste de samme statusopdateringer på profilen og siden, som det fremgår af grafikken herunder med identiske statusopdateringer fra 20. maj.

tv001

Men til gengæld er Tove Videbæk den lokale kandidat, som alle kender. Hun hentede hele 76,7 procent af sine 10.139 personlige stemmer i Jylland, og af dem kom næsten halvdelen på hjemmebanen i Vestjyllands Storkreds. Det passer fint til en klassisk valgkamp, men jeg tror hun ville have fået mere ud af valget, hvis hun havde brugt den rækkevidde, som hendes venner Facebook gav hende, til at nå et større antal vælgere rundt omkring i Danmark. Det kunne og burde hun have gjort, for Tove Videbæk er, trods alt, ikke nogen fremmede fugl i dansk politik.

Og så er der Josefine Koefoed Christiansen, som fik brugt valgkampen på de sociale medier til at vise at hun har gå på mod og fighter vilje, at hun var #AboutToRock på Facebook, Twitter, YouTube og Facebook. Ja, to gange Facebook. Josefine Koefoed Christiansen kørte både valgkamp fra en Facebookside og Facebookprofil. Det burde hun, eller nogen på hendes kampagne hold, have spottet. Det dur ikke, og hvis der er et råd, som alle håbefulde kandidater, inklusive Tove Videbæk, bør have, så er det, at man kun har et kontaktpunkt på hvert af de sociale medier, man er på.

Hun er nok et (politisk) energibundt, men hendes kampagne var en lige så rodet affære, som hendes kampagnevideo. Den skulle være sjov, men er mest af alt løjerlig. Viljen og energien var der, men eksekveringen var ikke alt for god. Der er noget, at arbejde med for Josefine Koefoed Christiansen, men kan hun omsætte energien og gå på modet til en struktureret indsats på de sociale medier, tror jeg at hun vil blive en stor gevinst for de konservative.

 

Og så er der Nichlas Vind. Jeg er næsten ubetinget begejstret med måden, som Nichlas Vinds kampagne blev drevet på. Den fungerede i det store hele effektivt på en bred vifte af sociale medier, inklusive datingmediet Tinder, og han gjorde god brug af Thunderclap til at drive opmærksomhed og stemmer. Jeg har tidligere beskrevet ham, som noget af en mønsterkandidat i den digitale valgkamp, og kommende kandidater, som ønsker at drive en strømlinet valgkamp på de sociale medier, kan med fordel gå i gang med at undersøge hans kampagne.

Da jeg har skrevet om Nichlas Vind flere gange i løbet af valgkampen, vil jeg ikke dykke meget dybere ned i hans kampagne her, men du kan læse mere om Vind på Blodig kamp om pladserne, 15. maj 2014,
Valgkampen spidser til, 9. maj 2014, og Lyspunkter i kedsommelig valgkamp, 19. april 2014.

Når det kun bliver til et næsten, er det fordi jeg savner, at Nichlas Vind finder sit helt eget politiske projekt, som kan fungerer som platform for hans kampagner. Finder han den politiske kant, kan han blive en skarp politiker.

Vind leverede i øvrigt valgvideoen, Over grænsen, når det gælder!, som du kan se herunder.

 

Herunder kan du se udviklingen i antallet af følgere for Tove Videbæk, Josefine Koefoed Christiansen og Nichlas Vind.

konsep14dk004

Der var naturligvis flere kandidater på den konservative liste, men mange af dem levede ikke helt op til forventningerne og få skuffede. Måske skyldes det, at de var slidt op af efterårets kommunale valgkamp. Eller måske kunne de bare ikke se noget videre perspektiv i at engagere sig i en valgkamp, hvor de ikke stod til nogen stor personlig gevinst.

Det er lidt ærgerligt, for glimtvist var der fine takter blandt disse kandidater. Og hvis man kigge rigtigt godt efter, så kan man spotte to eller tre kandidater, som, hvis de tør kaste sig helhjertet ind i en valgkamp, vil kunne gøre det godt ved en kommende folketingsvalgkamp.

 

Edit 11. juni 2014: Kort tid efter jeg postede dette blogindlæg, blev der ændret indstillinger for visning af opslag fra Bendt Bendtsens Facebookside. Det betød, at de statusopdateringer, som jeg havde delt, ikke længere kunne indlejres i teksten. I stedet har jeg postet skærmdumps fra siden med links til statusopdateringerne, som stadig er tilgængelige. Et skærmdump af meddelelsen om ændringen af indstillinger vises herunder.

Det er lidt underligt, men der er, som bekendt, en første gang for alting.

fbbb0001

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *