Baltic Supremacy: Hvorfor skyder de på danskerne?

Sommeren er næsten forbi og det er ved at være tid til at trække i arbejdstøjet igen. Men her på falderebet en lille historie fra min tur i ferielandet, som blandt andet involverede en tur til broderlandet hinsidan.

Et af de kulturelle indslag i ferien var et besøg på Marinemuseet i Karlskrona, hvor man kan få fortællingen om den svenske flådes historie og udvikling, hvilket naturligvis også er historien om utallige slag mellem den svenske og danske flåde.

Har man bare en anelse saltvand i årene og kan lide historie, er det skønt at få den fortælling krydret med rigtige skibe, skibsmodeller, tableauer af søslag, sabler, beskøjter, krudt, kugler og kanoner. Og fordybet i denne maritime fortælling gik turen så gennem museet. Det vil sige lige indtil jeg hørte en lille tysk dreng, forundret spørge sin far: Hvorfor skyder de på danskerne?

Skjut danska fartyg i sank
Jeg stoppede op for at se, hvilke danskere der blev skudt på, og hvorfor. Midt i en af udstillingshallerne, stod der en sort boks, hvor der var installeret et skydespil.

Spillet var for så vidt simpelt nok. Missionen gik i al sin enkelhed ud på, at man skulle styre affyringen af en forladerkanon, når man så et dansk skib sejle forbi på skærmen foran en. Ramte man ikke, var resultatet skumsprøjt. Ramte man, gik skibet ned med mus & mand.

Men det var svært at ramme, selvom man havde muligheden for, at affyre en til to salver per skib (dog med et interval på ca et minuts penge imellem hver salve). Der til kom, at der gik vildt lang tid mellem skibene. Grafikken og lyden var dårlig – omtrent lige så god, som blev det leveret af en gammel støvet Commodore 64, med ridsede bånd. Med andre ord: Det er et sindsvagt kedsommeligt spil, hvis eneste åbenbare appeal er, at man kan plaffe skibe med ikke bare et, men flere danske flag i sænk.

Nu kunne man jo sige: “Årh, og hvad så? Det er jo bare en (underholdende) gengivelse af, hvordan søslag udspillede sig i gamle dage”. Men det er ikke sådan det forholder sig. Ønskede man at vise, hvordan et søslag historisk havde udspillet sig, så kunne man have man vist det, og det havde været fair nok, hvis det så involverede danske skib. Men her, hvor brugeren aktivt skal skyde på den historisk etablerede fjende, er der tale om en fortsættelse af historien (og krigen med arvefjenden) med digitale midler (Og som man ovenikøbet reklamerer med på museets hjemmeside).

Set i lyset af, at det snart er 200 år siden, at Sverige og Danmark sidst var i krig, virker det bagstræberisk og provokerende.
Og det er en anelse trist at tænke på, at den tyske dreng, der forundret spurgte sin far, har årtier til gode, som den, for mange, historisk etablerede fjende, som aktivt skal bekæmpes digitalt, eksempelvis på platformsspil, som Wolfenstein.

Bortset fra det, så er Marinemuseet i Karlskrona et besøg værd. Tjek mueseets hjemmeside på www.marinmuseum.se.
Er du til søfartshistorie er det danske Orlogsmuseum også et besøg værd. Deres hjemmeside finder du på www.orlogsmuseet.dk.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *