The Softening of Journalism

De seneste dage har jeg deltaget i kurset The Softening of Journalism på Københavns Universitet, hvor der er blevet talt om, hvordan behandlingen og fremstillingen af følelser relaterer sig til journalistikken, der normalt regnes for at være “objektiv”, og hvad det betyder for den offentlige samtale. Samt hvilken rolle livstilsjournalistikken spiller for samfund med stigende medialisering, personcentrering og øgede individuelle livstilsvalg, og hvor publikum orienterer sig i forhold til medierne for råd og vejledning om, hvordan de skal leve deres liv.

Kurset var arrangeret af Unni From, Aarhus Universitet, og Nete Nørgaard, Københavns Universitet, og med oplæg af Karin Wahl-Jørgensen, Cardiff University, og Folker Hanusch, Universität Wien, som ses på billedet herover. Og med en perlerække af oplæg fra andre PhD-studerende, der præsenterede andre syn på, hvad journalistikken også kan.

Det var et interessant kursus, der, som titlen antyder, handlede om mere og andet end den “hårde” journalistik, der normalt ledsager politik, hvilket endnu gang gjorde det klart, at jeg skal kigge nærmere på:

1. den “bløde” journalistiks, livstilsjournalistikkens, (med)betydning for den personlige vinkel også i politik, og hvordan det bliver delt,

2. magt og magttyper, inkl. “hårde og bløde” varianter, lige fra konkret magt, der manifesteres i lovgivning, til symbolsk magt, der ses ved politiske ytringer, og som – måske – kan omsættes til konkret politik, og hvordan det kommer til udtryk blandt politikere på sociale medier.

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *