Sidste omgang

Tirsdag 7. oktober 2014 åbner Folketinget for en ny sæson. Og det er ved at være sidste omgang for de nuværende folketingsmedlemmer, for åbningen markerer samtidig indgangen til et valgår, og selvom valgkampen har været i fuld gang i lang tid på de sociale medier, må det forventes, at folketingsmedlemmerne i stigende grad vil gøre sig selv mere synlige på sociale medier som Facebook og Twitter. Og det er der også behov for. Selvom antallet af folketingsmedlemmer på de sociale medier er stigende ligesom antallet af følgere, er aktivitetsniveauet blandt folketingsmedlemmerne ikke imponerende. En stor gruppe er inaktive eller meget lidt aktive, og det betyder, at de, som er aktive, løber med flest nye følgere, bedre engagement, større synlighed og formentlig et bedre valgresultat, når den dag kommer.

Selvom det i denne omgang handler om folketingsmedlemmernes brug af Facebook og Twitter, da det stadig er på de medier, at det meste af kommunikationen foregår, er det vigtigt at være opmærksom på, at de folkevalgte i stigende grad vej også finder til andre medier, som Instagram, Google+ og LinkedIN.

Det er et problem med politikernes brug af sociale medier, at det er forholdsvist svært at støve politikerne op. Det gælder også for brugen af Facebook og Twitter. Og opgaven bliver ikke lettere af, at hverken partierne eller politikerne gør et stort nummer ud af at linke til deres profiler på disse medier. Det er en kilde til konstant undren, at politikerne ikke klart fortæller, hvilke medier de anvender, og hvor man kan finde dem; det burde efterhånden være helt almindelig praksis, og tilmed er det meget let.

Folketingsmedlemmerne på Facebook
Når Folketinget åbner, vil man kunne finde næsten alle folketingsmedlemmerne på Facebook, som er det største sociale medie i Danmark, når det handler om politik. Facebook er det medie, man som minimum skal være på, hvis man vil fremstå som en moderne politiker, der ønsker at anvender de sociale medier til seriøs kommunikation med vælgerne. I dette afsnit vil jeg kigge lidt nærmere på, hvem og hvor mange der er på Facebook, hvor mange der følger folketingsmedlemmerne på Facebook, og endelig vil jeg tage et kig på folketingsmedlemmernes aktivitetsniveau, med et særligt fokus på de inaktive folketingsmedlemmer.

Af Folketingets 179 medlemmer, inklusive de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer, er der kun seks, der ikke har en offentlig profil eller side på Facebook, som de anvender til et politisk formål.

Af dem, som er på Facebook, har mange flere profiler. Kombinationen med en Facebookprofil og en Facebookside er også ret udbredt. Her benyttes den ene, profilen, oftest kun til private formål, mens den anden er til politik. I nogle tilfælde benyttes begge til politiske formål. Det sker som oftest, når et folketingsmedlem har fået etableret en Facebookside efter i lang tid kun at have anvendt en profil. En række folketingsmedlemmer anvender flere private profiler (og nogle gange i kombination med en side), og det er indrettet efter et system, hvor den første profil er til meget nære og personlige venner, den anden (og tredje …) er til venner og er semioffentlig, mens den sidste for det meste anvendes til politiske formål.
Alle folketingsmedlemmer fra det Radikale Venstre, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne anvender Facebook, mens Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Venstre mangler hvert et folketingsmedlem for at være fuldtallige. Hos Dansk Folkeparti er hele tre medlemmer ikke tilstede på Facebook — i hvert fald ikke med offentlige profiler.

Det er således meget lettere at opremse de fraværende, end det er at samle en liste med de tilstedeværende. Fra Dansk Folkeparti er de fraværende nyligt indsupplerede Anita Christensen, Martin Henriksen og Alex Ahrendtsen. Ahrendtsen havde en Facebookside, som han anvendte i valgkampen i 2011, men han nedlagde den for at koncentrere sig om arbejdet i Folketinget. Herudover er de fraværende Per Stig Møller, Det Konservative Folkeparti, Henning Hyllested, Enhedslisten, og Birthe Rønn Hornbech, Venstre, ikke på Facebook. De to sidstnævnte opstiller ikke ved et kommende folketingsvalg.

Når man ser på udviklingen over tid, viser det sig, at udviklingen peger mod en større tilstedeværelse på Facebook. På søjlediagrammet herunder ses udviklingen fra 2010 til og med 2014.

fb001

I tabellen herunder ses den udviklingen i antallet af folketingsmedlemmer fordelt på parti og den samlede udvikling fra 2010 til og med 2014.

Facebook 2010* 2011 2012 2013 2014
Dansk Folkeparti 6 12 14 14 19
Det Konservative Folkeparti 12 7 7 7 7
Det Radikale Venstre 5 17 17 17 17
Enhedslisten 4 10 11 11 11
Liberal Alliance 3 9 9 9 9
Socialistisk Folkeparti 21 16 16 15 12
Socialdemokraterne 35 44 43 44 47
Venstre 29 41 44 43 46
Alternativet / Uffe Elbæk 1
Nordatlantiske medlemmer 2 4 4 4 4
I alt 117 160 165 164 173

Det er ikke kun folketingsmedlemmernes tilstedeværelse på Facebook, der har udviklet sig. Når man ser på antallet af dem, som følger folketingsmedlemmerne på Facebook, har der også været en stigende udvikling.

Ser man på udviklingen over tid, viser udviklingen en stigende andel følger folketingsmedlemmerne på Facebook. På søjlediagrammet herunder ses udviklingen fra valgdagen i 2011 til og med 15. september 2014. I den periode er antallet af folketingsmedlemmernes følgere steget med 572.531 følgere, fra 765.847 i 2011 til 1.338.378 følgere per 15. september 2014.

fb002

Kigger man på udviklingen for det seneste år, viser det sig, at folketingsmedlemmerne har fået 223.062 nye følgere i periode fra 13. september 2013 til 15. september 2014. Udviklingen ses på grafen herunder.

fb003
Kigger man nærmere på udviklingen i antallet af følgere fordelt på folketingsmedlemmernes partitilhørsforhold i samme periode 13. september 2013 til 15. september 2014, er det tydeligt, at der er stor forskel på evnen til at tiltrække nye følgere. Udviklingen ses på grafen herunder.

fb004

Det er ikke overraskende, at Socialdemokratiets og Venstres folketingsmedlemmer har flest følgere. Og selvom Socialdemokratiet er foran, har Venstre haft den bedste tilslutning af de to partier det seneste år.
Mest dramatisk ser det ud for Socialistisk Folkeparti, som har tabt hele 96.123 følgere over hele året. Lavpunktet var i marts 2014, hvor partiet havde tabt 106.477 i forhold til september 2013. Det store tab skyldes to ting: Villy Søvndals exit fra Folketinget betød, at partiets folketingsmedlemmer mistede 93.369 følgere med et slag. Og så er der afskalningen til Socialdemokratiet, som i forhold til antallet af følgere betød et tab i omegnen af 19.000 følgere. Heldigvis er det stort set kun gået frem for Socialistisk Folkeparti siden marts 2014, omend udviklingen er langsom.

Hos det Radikale Venstre kan man se et synligt dyk i forbindelse med Margrethe Vestagers exit fra Folketinget, hvor partiet tabte 33.535 følgere i samme ombæring. Det er naturligvis ikke en katastrofe, men det bliver en svær opgave for partiets folketingsmedlemmer at få løftet antallet af følgere op på samme niveau, og det gør det alene af den grund, at de radikale folketingsmedlemmer ikke har været særligt gode til at tiltrække nye følgere i det forgangne år.

Og det er ikke kun de radikale. For en lang række folketingsmedlemmer har det været mere end almindeligt svært at tiltrække nye følgere på Facebook. Stilstanden tydet på, at flere ting er galt, men her vil jeg kun kigge på to: For det første tyder meget på, at folketingsmedlemmerne har svært ved at aktivere og engagere deres følgere. Og det er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at der indenfor det seneste år har været kommunal- og regionsrådsvalg, valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen. Dertil kommer, at der mindst siden januar 2014 har eksisteret en næsten konstant tilstand af valgkamp på Facebook. I hvert fald blandt de aktive folketingsmedlemmer. Det burde alt sammen have trukket antallet af følgere op.

For det andet hersker der et forholdsvist lavt aktivitetsniveau blandt en stor gruppe folketingsmedlemmer på Facebook. Kigger man på den gruppe af folketingsmedlemmer, som enten er helt inaktive eller meget lidt aktive, hvilket vil sige at de stort set ikke poster nogle statusopdateringer, viser det sig, at knap 36 procent nærmest ikke anvender Facebook i deres daglige arbejde. Ser man på gruppen af folketingsmedlemmer, der er meget aktive på Facebook, så udgør den gruppe kun lige over 25 procent af alle folketingsmedlemmer på Facebook. Det er ganske enkelt ikke imponerende.

For at illustrere det forhold, er herunder en række grafer og diagrammer, hvor data er hentet fra uge 34 2014 til og med uge 39 2014, blandt de folketingsmedlemmer, der er valgt i de danske storkredse. Dvs. eksklusive de fire nordatlantiske medlemmer af Tinget.

Man kan naturligvis altid diskutere forholdet mellem kvantiteten og kvaliteten af statusopdateringer, men det er åbenlyst, at man på sigt vil få mindre synlighed, engagement og rækkevidde, når man ligger på et lavt eller forholdsvist lavt aktivitetsniveau.

Skalaen for inddeling af aktivitetsniveau ses herunder:
Højt aktivitetsniveau: Mere end 6 statusopdateringer om ugen.
Middel aktivitetsniveau: Mellem 4 og 6 statusopdateringer om ugen.
Lille aktivitetsniveau: 2 eller 3 statusopdateringer om ugen.
Lavt aktivitetsniveau: 1 statusopdatering om ugen.
Ingen aktivitet betyder naturligvis ingen statusopdateringer.

Folketingsmedlemmerne på Twitter
Lige nu finder man 121 folketingsmedlemmer på Twitter. Det betyder at 67,6 procent af Folketingets medlemmer er på Twitter. Det er imidlertid en lille tilbagegang i forhold til tidligere på året, hvor mange også kunne finde Marie Krarup fra Dansk Folkeparti og Inger Støjberg fra Venstre, men deres konti er ikke længere tilgængelige på Twitter. I forhold til tidligere år er antallet dog stadig større. I søjlediagrammet herunder ses udviklingen fra 2010 og frem til i dag.

tw001

Og tallene er tilsvarende tilgængelige i tabellen herunder.

Twitter 2010* 2011 2012 2013 2014
Dansk Folkeparti 0 2 6 7 9
Det Konservative Folkeparti 2 2 4 5 6
Det Radikale Venstre 3 13 15 15 17
Enhedslisten 0 1 3 5 8
Liberal Alliance 3 3 3 5 8
Socialistisk Folkeparti 5 7 8 8 7
Socialdemokraterne 11 6 16 18 32
Venstre 10 19 34 24 32
Alternativet / Uffe Elbæk 1
Nordatlantiske medlemmer 1 1
I alt 34 53 89 88 121

Men selvom det er muligt, at finde en stor del folketingsmedlemmer, skal man ikke forvente, at de alle er aktive. Der er stor forskel på, hvor meget medlemmerne gør brug af Twitter, og gør man aktivitet op efter antal tweets i forhold til tid, så får man en fordeling, hvor 47 procent er meget aktive, 27 procent er aktive, 25 procent er inaktive, og 1 procent har en beskyttet konto (Meget aktiv = mindst 20 tweets indenfor de seneste 30 dage. Aktiv = mindst 2 tweets indenfor de seneste 30 dage. Inaktiv ingen tweets de seneste 30 dage). Det forhold vises på diagrammet herunder.

tw002

Som det eneste parti har det Radikale Venstre alle medlemmer med på Twitter, mens Dansk Folkeparti er det parti, som har det mindste andel af folketingsgruppens medlemmer på Twitter. Uffe Elbæk, som i dag repræsenterer Alternativet, er også på Twitter, hvor han er meget aktiv. Søjlediagrammerne herunder viser dette forhold udtrykt procent for alle partier og i faktisk antal af folketingsmedlemmer på Twitter.
tw003

tw004

De danske folketingsmedlemmer har for tiden 416.517 følgere på Twitter, men fordelingen andel af følgere står på ingen måde i forhold til det antal mandater partierne har. Efter at Margrethe Vestagers exit er det Radikale Venstre nu henvist til en andenplads, hvad angår antallet af følgere på Twitter. Førstepladsen indtages nu af Venstre. I forbindelse med opgørelsen af antallet af følgere, er det værd at bemærke, at Uffe Elbæk, ene mand har samlet en del flere følgere end de af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer der er på Twitter. Det kan virke kuriøst, men det fortæller noget om, hvor og hvordan indsatsen prioriteres.

tw005
* I tabellerne vises antallet af folketingsmedlemmer, der anvender hhv. Facebook og Twitter, fordelt efter parti. De nordatlantiske medlemmer af Folketinget er medtaget for fuldstændighedens skyld. Tallene for 2010 er medtaget for at illustrere en generel udvikling, men Folketingets sammensætning i 2010 var naturligvis anderledes end efter valget i 2011.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *