Eurovisioner

Eurovision satte dagsordenen for folketingsmedlemmerne på Facebook i uge 21. Og nej, det er ikke kode for et eller andet fancy EU projekt, men naturligvis sangkonkurrencen i Malmö.

Det var i høj grad folketingsmedlemmer fra Venstre, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre, som solede sig i glansen af Emmelie de Forest sejr.

Men der var også, lidt overraskende måske, folketingsmedlemmer fra de andre partier, som ikke plejer at hylde den mere populære del af underholdningsscenen, der benyttede anledningen til at shine lidt. Og blandt dem var Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen den mest prominente.

Eurovision udgjorde 12,9 procent af alle de statusopdateringer, som folketingsmedlemmerne postede på Facebook.

112 folketingsmedlemmer var aktive på Facebook
I uge 21 var 112 folketingsmedlemmer aktive på Facebook. Det svarer til, at 70 procent af folketingsmedlemmerne på Facebook postede mindst én statusopdatering i løbet af ugen. Og det er en nedgang i forhold til ugen før, hvor 121 folketingsmedlemmer var aktive på Facebook.

Kigger man på aktiviteterne i forhold til, hvor mange der har foretaget en statusopdatering i løbet af de seneste 30 dage, så drejer det sig om 145 folketingsmedlemmer af de 160 der er på Facebook, hvilket svarer til 90 procent af folketingsmedlemmerne på Facebook.

Kigger man på partitilhørsforholdet, så er det – igen – folketingsmedlemmerne fra Det Radikale Venstre, som er mest aktive. 15 ud af 17 foretog mindst én statusopdatering i uge 21. Og som det eneste parti, så har alle folketingsmedlemmer været aktive på Facebook i den forløbne måned.

I uge 21 det også værd at lægge mærke til, at der er en forholdsvis høj deltagelse blandt folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance, Socialdemokraterne og SF i den forstand, at de postede mindst en statusopdatering én gang i løbet af uge 21. Det er en lille overraskelse, at Venstres folketingsmedlemmer har haft et forholdsvist lavt aktivitetsniveau og befinder sig midt i feltet. Derefter går det lidt efter lidt ned af bakke i denne rækkefølge: Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

I denne opgørelse er folketingsmedlemmernes statusopdateringer sat i forhold til tid, dvs. hvornår hver enkelt politiker har gennemført den seneste statusopdatering i intervallerne indenfor den seneste uge, måned, kvartal, et halvt år, et år eller længere. Og kigger man på lagkagediagram A kan man se fordelingen fra aktivitet indenfor den seneste uge til længere tid, mens hvis man kigger man på det søjlediagram, der hedder B, så kan man se, hvordan aktiviteten fordeler sig på tværs af partierne.

41 folketingsmedlemmer var meget aktive
Af de 112 folketingsmedlemmer, der foretog mindst en statusopdatering på Facebook i den forløbne uge, er der igen meget stor forskel på aktivitetsniveauet.

I uge 21 var der 41 folketingsmedlemmer, som var meget aktive på Facebook. Det er de folketingsmedlemmer, som havde en høj grad af aktivitet, dvs. postede 7 eller flere statusopdateringer. I uge 21 udgjorde de knap 37 procent af de aktive brugere; til 26 procent af de folketingsmedlemmer, der er på Facebook.

Gruppen med middelaktivitet, dvs. som postede mellem 4 til 6 statusopdateringer i løbet af ugen, bestod i uge 21 af 27 folketingsmedlemmer.

Der var 44 folketingsmedlemmer i de to sidste grupper, som postede 2 til 3 statusopdateringer eller bare én. Fordelingen kan se i lagkagediagram C, mens diagram D viser fordelingen af de aktive bruger efter parti.

Kigger man på tilhørsforholdet for de meget aktive, kan man se at der er 11 Socialdemokrater blandt det mest aktive. Det er lidt usædvanligt, at se så mange folketingsmedlemmer fra regeringspartiet på listen over de mest aktive. De efterfølges af 10 folketingsmedlemmer fra Venstre, og 9 fra Det Radikale Venstre. 5 folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti er at finde blandt de mest aktive, 3 fra SF, 2 fra Liberal Alliance og 1 fra Enhedslisten. Der er ingen konservative folketingsmedlemmer blandt de mest aktive i uge 21. Fordelingen kan se på diagram E og på diagram F.

Hvad snakkede folketingsmedlemmerne om på Facebook i uge 21?

Eurovision
Eurovision satte dagsordenen i uge 21. Og det var i høj grad folketingsmedlemmer fra Venstre, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre, som var aktive på spørgsmålet. Men der kom også pip fra folketingsmedlemmer fra de andre partier. Eurovision udgjorde 12,9 procent af alle statusopdateringer.

Personlige spørgsmål
De personlige spørgsmål blev på andenpladsen i uge 20 og emnet ligger stadig lavere end sædvanligt. De personlige spørgsmål udgjorde kun udgjorde 12,4 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Erhvervs- og arbejdsmarkedsspørgsmål
Erhvervs- og arbejdsmarkedsspørgsmål nåede ind på tredjepladsen. Det var især statusopdateringer fra Socialdemokraterne, der prægede spørgsmålet. Emnet udgjorde 8,2 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Udenrigs
De udenrigspolitiske spørgsmål nåede igen ind på en fjerdeplads. Det ser ud til, at ordførerne på udenrigsområdet er forholdsvist aktive. De udenrigspolitiske spørgsmål udgjorde 7,7 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Medierne
Medierne kom ind på ugens femteplads. Det var især Venstres folketingsmedlemmer, som havde kommentarer til området – og i særdeleshed TV2s interviews med Lars Løkke Rasmussen. Medieområdet udgjorde 5,8 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Folketingsmedlemmerne foretog 660 statusopdateringer i uge 21
I uge 21 blev der foretaget 660 statusopdateringer af de folketingsmedlemmer, der er på Facebook. Det er en lille stigning på 6,6 procent i forhold til ugen før.

Det er flere end ugen før og færre end forventet. Og det skyldes igen at Venstres folketingsmedlemmer har postet færre statusopdateringer end de plejer. I uge 21 blev de tilmed overgået af Socialdemokraterne med hele 14 statusopdateringer.

Socialdemokraternes folketingsmedlemmer postede 173 statusopdateringer, hvilket svarer til 26 procent af det samlede antal.

Venstres folketingsmedlemmer nåede kun 159 statusopdateringer, hvilket svarer til 24 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Det Radikale Venstres folketingsmedlemmer foretog igen 116 statusopdateringer, hvilket svarer til 17 procent af statusopdateringerne.

Det Konservative Folkepartis folketingsmedlemmer holdt sig igen på 2 procent.

Udviklingen kan ses på grafen, mens fordelingen af statusopdateringer vises på lagkagediagrammet. Procenttallene er afrundet.

Hyllesteds tabeller* i uge 21: Det Radikale Venstre i front – Venstre stadig under niveau
Folketingsmedlemmerne fra Det Radikale Venstre overtog pladsen, som de mest aktive i uge 21. Folketingsmedlemmerne fra dem fra Liberal Alliance tog sig af andenpladsen. Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti var igen de sidste over gennemsnittet med et niveau på 4,5.

I denne uge ligger folketingsmedlemmerne fra Venstre igen under gennemsnittet på 4,1. Den tvivlsomme ære deler de med folketingsmedlemmerne fra Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Ugens gennemsnit, der vises som den sorte stiplede linje på grafen, lå på 4,1 statusopdateringer pr. folketingsmedlem.

Hyllesteds lille tabel for uge 21:
Dansk Folkeparti 4,5
Det Konservative Folkeparti 1,6
Det Radikale Venstre 6,8
Enhedslisten 3
Liberal Alliance 5,6
SF 4
Socialdemokraterne 3,9
Venstre 3,6
AVG 4,1

Folketingsmedlemmerne fik 1.672 nye followers på Facebook i uge 21
I uge 21 er Venstre tilbage på sporet efter sidste uges tab af followers. Venstre og Dansk Folkeparti fik samlet de fleste nye followers.

Men igen var det en forholdsvis sløv uge, hvor den øvrige tilgang blev fordelt nogenlunde ligeligt. Det er kun SF, som må notere en mindre tilbagegang på 29 followers.

Med de 1.672 nye followers har folketingsmedlemmerne i alt fået 145.570 nye followers i denne Folketingssamling.

Herunder kan du se fordelingen:
Dansk Folkeparti: 26.640
Det Konservative Folkeparti: 6.253
Det Radikale Venstre: 8.789
Enhedslisten: 22.062
Liberal Alliance: 14.913
SF: 27.833
Socialdemokraterne: 19.125
Venstre: 19.955

Folketingsmedlemmernes samlede antal followers er 24. maj 2013 steget til 1.096.789.
Socialdemokraterne har stadig flest, efterfulgt af Venstre og SF.

Den samlede fordeling efter 24. maj 2013 ser således ud:

Dansk Folkeparti: 58.649
Det Konservative Folkeparti: 34.361
Det Radikale Venstre: 96.876
Enhedslisten: 123.365
Liberal Alliance: 45.049
SF: 172.488
Socialdemokraterne: 323.136
Venstre: 242.865

Total: 1.096.789


Med Hyllesteds tabeller beregnes aktivitetsniveauet i forholdet mellem antallet af statusopdateringer relativt til antallet folketingsmedlemmer. Hyllesteds lille tabel viser aktivitetsniveauet for en uges statusopdateringer, mens Hyllesteds store tabel beskriver et partis folketingsmedlemmers aktivitetsniveau fra uge til uge og den kan ses på udtrykt på grafen.

Hyllesteds tabeller bygger på en ret enkel metode, som er foreslået af Kasper Hyllested, https://twitter.com/kasperhyllested. Man tager antallet af statusopdateringer relativt til antal personer/mandater for at givet et retvisende billede.

Fordeler man eksempelvis Socialdemokraternes 43 folketingsmedlemmer, så poster denne gruppe eksempelvis 124 statusopdateringer i en uge, hvilket giver en fordeling på 2,9 statusopdatering per medlem.


Ovenstående blev først offentliggjort 27. maj 2013 på www.facebook.com/troels.runge

Jeg har samlet tallene her på bloggen for historikkens og fuldstændighedens skyld. Derfor er det ikke muligt, at kommentere dem yderligere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *