Mikrodonationer har set dagens lys i den danske valgkamp, hvor en række kandidater fra Liberal Alliance har taget metoden i brug. Og selvom mikrodonationer formentlig kun kommer til at bidrage med småpenge i kampagnebudgetterne, kan de alligevel komme til at spille en vigtig rolle i forholdet mellem vælgerne og kandidaterne.
I andre, udenlandske valgkampe har brugen af mikrodonationer vist, at disse kan være en vej til aktivering af kandidaternes følgere på sociale medier, blandt andet fordi det skaber synlighed om kandidaternes kampagne, når de prøver nye kampagnefunktioner af. Men mere vigtigt er det, at hver enkelt mikrodonation dybest set er en social handling, som knytter donorerne tættere til kandidaten og gør dem til kampagneambassadører eller aktive deltagere i valgkampen.
Og det kan meget vel være den reelle årsag til, at vi for tiden ser kandidater som Merete Riisager, Henrik Dahl, Tommy Højegaard og Carsten Bach anvende Facebook og hjemmesider til at fortælle deres følgere, at de har mulighed for at støtte dem via betalingstjenester som MobilePay, som det ses af eksemplerne herunder.
Laddering
Det er klogt gjort, men det er nu ikke første gang det sker. Udviklingen af mikrodonationer, sociale medier og brugen af Internettet til valgkamp er historisk set tæt forbundet, og et af de mest banebrydende eksempler var det demokratiske primærvalg i 2004, hvor Howard Dean, som mange regnede for at være en ubetydelig guvernør fra den lille stat Vermont, via donationer fik etableret et tæt netværk af både donorer og aktive deltagere i valgkampen.
Og netværket fik ham til at ligne en konkurrencedygtig kandidat lige indtil øjeblik, hvor valgkampen steg ham over hovedet. En del af lektien fra Deans kampagne var, at nok var pengene vigtige – og det er de altid i amerikanske valgkampe – men det væsentlige var, at han formåede at engagere og aktivere donorerne i valgkampen.
Herover ses klip fra CNN i 2004: The scream that doomed Howard Dean
Mikrodonationer, som en form for aktivering og mobilisering af følgere via sociale medier, er en del af et kampagneflow, der ofte betegnes som laddering. Der er tale en form for stigende involvering af følgere, typisk struktureret over et forløb på tre faser i valgkampen. Første fase handler om den personlige involvering og engagement, i anden fase forsøger man at etablere en løsere tilknytning mellem følgere og kandidater via aktiv online deltagelse, imens man i den tredje og sidste fase typisk vil forsøge at konvertere aktive følgere til aktive deltagere i kampagnen, online og/eller offline, eller decideret forsøge at foretage en egentlig rekruttering.
Et af de særlige kendetegn ved laddering er, at den finder sin begyndelse i følgernes personlige tilslutning til deres foretrukne kandidater via sociale handlinger, der på overfladen virker ubetydelige og banale, men som ender med, at følgere giver deres stemme til kandidaten og, mere vigtigt, bliver aktive deltagere i valgkampen.
Mikrodonationer er en af de sociale handlinger, der hører hjemme i den første fase af ladderingprocessen, men der kunne lige så vel være tale om forsøg på at etablere personlige relationer til folk, eksempelvis i form af venskab med eller at synes godt om kandidater på Facebook, eller følgeskab på Twitter, tilmelding til nyhedsbreve, samt naturligvis økonomiske kampagnebidrag.
Social og mobil
Indtil nu er det bedste eksempel på struktureret brug af mikrodonationer som et led i systematisk laddering af følgere, som jeg kender til, udført under Barack Obamas første valgkampagne i 2008. Siden da er de digitale muligheder både blevet flere og mobile.
I forbindelse med senere valgkampe er mikrodonationer blevet anvendt flittigt til online laddering, men samtidig er digitale mikrodonationer flyttet med ud i ground gamet, der hvor kandidaterne møder vælgerne ved eksempelvis dør til dør kampagner eller ved valgmøder. Det så man blandt andet ved det amerikanske præsident valg i 2012, hvor Obama kampagnen både anvendte apps og the Obama Square som mobilt interface til online betaling. Og i forbindelse med den australske valgkamp i 2013, hvor sociale medier som Facebook og Twitter var væsentlige medier i valgkampen, blev indsamling af penge brugt med det eksplicitte formål at rekruttere deltagere til valgkampagnerne.
De muligheder har kandidaterne til det danske folketingsvalg i 2015 også til deres rådighed, for de mobile betalingstjenester fungerer naturligvis også i mødet mellem politiker og vælger. Og bruges anledningen klogt, kan man samtidig skabe forbindelse mellem kandidater og vælgere på Facebook, hvor de fleste danskere efterhånden også finder vej via deres mobiltelefoner.
