Disintermediering i praksis: Når Cekic styrer medierne

Disintermediering er en af de strategier, der i stigende grad benyttes af politikere på de sociale medier, når de ønsker at italesætte svære spørgsmål. Det sker for at få budskaberne klart og tydeligt igennem både på de sociale medier og i massemedierne, uden for meget støj og redigering fra journalister og medier. Onsdag 27. februar leverede Özlem Cekic et skoleeksempel på, hvordan disintermediering skal skæres. Mere om det senere.

Forestillingen om disintermediering bygger i høj grad på et andet begreb, redaktøransvaret, som er et centralt element i massemediernes strukturer. Derfor taler man ofte om begrebet disintermediering i relation til journalistikken, i den forståelse at en given afsender har til hensigt at omgå den kritiske journalistiks nyhedskriterier og redigerende funktion. Man vil med andre ord omgå gatekeeperen, som udvælger hvilke emner, der har nyhedsværdi og dermed fortjener mediering. Gatekeeperrollen er behandlet udførligt i fagliglitteraturen, lige fra Leo Löwenthal, Kurt Lewin, David Manning White og frem, og hvor journalistens rolle som redaktør af den medialiserede virkelighed skal finde legitimitet på baggrund af næsten institutionaliserede begreber som nyhedskriterier – aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, og konflikt – og i det moderne demokrati, hvor medierne har indtaget rollen som ’den fjerde statsmagt’.

I forhold til det danske samfunds organisering har professor på CBS Anker Brink Lund i sin delrapport i magtudredningen fra 2004, med den meget sigende titel Den redigerende magt – nyhedsinstitutionens politiske indflydelse, behandlet redaktøransvaret og her skrevet at ”udenfor journalisternes professionelle kreds, defineres nyhedsinstitutionen da også jævnligt som „den fjerde statsmagt“, der ikke kun skal kritisere og kontrollere andre magthavere, men også selv besidder autoritet. Derved pålægges nyhedsinstitutionen et politisk ansvar, som ikke altid lader sig forene med idealerne om objektiv og magtneutral journalistik”.

Emnet bliver jævnligt diskuteret, når en politiker, erhvervsleder eller en sportsudøver af den ene eller anden grund ikke ønsker at udtale sig til massemedierne. Således skriver Lasse Jensen i artiklen Frihed på borgen,onsdag 27. februar 2013, om hvordan ”et velfungerende demokrati afhænger af sundt forhold mellem medier og politikere”, men hvor man igennem længere har ”kunnet iagttage flere symptomer på en truende sygdom”. Et meget væsentligt symptom på sygdommen er, ifølge Lasse Jensen den nye offentlighedslov, men han fortsætter med at forklare, at der er ”andre brikker i sygdomsbilledet. Politikerne har fået et nyt instrument til at by passe de irriterende medier: De sociale medier er et godt talerør, og Facebook og Twitter anvendes i stigende grad til direkte politikerkommunikation med offentligheden og indimellem til åbenhjertige udfald mod medierne.”

Selve begrebet disintermediering tilskrives Donald D. Hester, der, foranlediget af den britiske kreditkrise i 1966, anvendte begrebet i sine analyser af den britiske finansielle sektor (1969) til at beskrive, hvorledes de finansielle markeder bevægede sig mod et økonomisk system, hvor transaktioner kunne gennemføres uden mellemmænd.

I mediesammenhænge har Elihu Katz beskrevet teorien i disintermediation: Cutting Out the Middle Man, og krydret den med et par varianter. I den oprindelige og forholdsvis simple model, som ses her til venstre, anskues medieringsforløbet, som en bevægelse fra A til C, hvor B optræder som mellemmand. A ønsker, at henvende sig direkte til C, og springer derfor B over. Men da der er tale om medieret kommunikation, optræder der nu et nyt punkt, D, der, som Katz påpeger, da det anvendes til mediering, antager en selvstændig form, social organisering, magt og indflydelse.

En af de varianter, som Katz beskriver, er hvordan producenter sender reklamekataloger direkte til forbrugerne for så at lade dem efterspørge de ønskede produkter hos forhandlerleddet frem for at lade forhandlerleddet udbyde produkterne og efterfølgende annoncere. Ifølge Katz sker det for at bygge et pres op mod forhandlerne, idet kunderne forventer, at de annoncerede produkter findes hos forhandlerne. Tilsvarende beretter han om, hvordan den amerikanske præsident Roosevelt i stedet for at forhandle væsentlig lovgivning direkte med den amerikanske kongres, benyttede sig af massemedierne til at appellere direkte til befolkningen for dermed at opbygge en folkelig opinion, der kunne virke som et pres på kongressens medlemmer, for netop at gennemføre den lovgivning, han ønskede.

Som det ses, er disintermediering et velafprøvet koncept til både handel og politik. Det nye under solen er de sociale medier, fx Facebook og Twitter, der forandrer medielandskabet. Tidligere måtte man gå igennem massemedierne for at få et emne sat højt på den offentlige dagsorden. I dag benyttes de sociale medier i stigende grad som forbindelsesled til de modtagere, man ønsker at kommunikere med. Men samtidig bruges de sociale medier også til at opbygge et pres på massemedierne, så ens emne bliver rykket højere op på dagsordenen.

Manuel Castells påpeger i forordet til 2010 udgaven af The Power of Identity, at netop det forhold, at man kan omgå gatekeeperen og foretage en disintermediering, har demokratiseret informationsstrømmen og gjort den mindre afhængig af penge og politisk bureaukrati. Og så konkluderer han, at alt imens der er en ”growing crisis of politics-as-usual, there is simultaneously a process of transformation of democracy by offering political avenues to grassroots expression and to political leaders who are not afraid of confronting scandal politics because they have little to hide”.

Hvad betyder det så for den politiske kommunikation, medierne og politikerne i praksis? Folketingsmedlemmet Özlem Cekic, der er valgt for SF, leverede et pragteksempel på en case om disintermediering i praksis, da hun onsdag 27. februar 2013 benyttede regeringens vækstudspil, Vækstplan DK (hvem finder i øvrigt på et så tåbeligt navn – oven i købet uden at have sikret sig domænet?), til at markere et særstandpunkt i forhold til SF og regeringen, samtidig med hun gav planen sin velsignelse.

Eksemplet Özlem Cekic
Özlem Cekic er en sand mester i disintermediering via Facebook, hvor hun anvender mediet til sætte dagsordenen, når hun har særstandpunkter inden for både regeringen og SF. Hun har gjort det før, og onsdag havde hun endnu en gang held med det:

Processen begyndte, da Cekic postede en statusopdatering på Facebook kl. 9:32, som var et skarpt udfald mod Vækstplan DK og blandt andet indeholdt ordlyden: ”Det er torskedumt”. Den historie landede på Politikens hjemmeside klokken 9:42, på dr.dk 9:56, på Jyllands-Posten 9:57 (og der blev den opdateret 10:35), på Berlingske 10:13, BT 10:36 og på Ekstra Bladets hjemmeside 11:06.

På Jyllands-Postens forside kan man læse overskriften ”Özlem Cekic vred igen: »Torskedumt«”, hvorpå avisen skriver: ”»Det bliver aldrig SF-politik,« siger kritisk SF’er om vækstplan.” På BT strammer de historien en tand mere, så overskriften kommer til at lyde: ”Özlem slår igen: Sviner SF-top”. Mens NewsPaq udlægger Cekics ord en anelse mere ædrueligt: ”SF’s Özlem Cekic kalder det “torskedumt” at sætte selskabsskatten ned. Men det var prisen, erkender hun.”

På dr.dk skrev de, at de havde forsøgt at få en uddybende kommentar fra Özlem Cekic, men at hun ikke ønskede at kommentere yderligere. BT fik, tilsyneladende som det eneste  medie, kontakt med Cekic onsdag formiddag, og de blev spist af med et: ”- Jeg har ikke yderligere kommentarer”.  Senere på dagen kunne man så følge Cekic i fjernsynet, hvor hun styrtede ned af Christiansborgs gange, imens hun forklarede sin position.

Tjekker man rækkevidden af Cekics statusopdatering i forhold til effekten på massemedierne, kan man konstatere, at der blev skrevet fire artikler i landsdækkende dagblade, ni i de regionale dagblade, 5 artikler fra nyhedsbureauerne, fire radio- og TV-indslag, samt 55 historier massemediernes websider. I alt registrerede Infomedia 77 historier hos alle medier fra 27. februar kl. 9.32 til og med 28. februar kl. 14.30.

Og ikke nok med det. Alle de 12.965 followers, der på Facebook har tilkendegivet, at de synes godt om Özlem Cekic, fik smæk for skillingen. Udover at de som en del af hendes eksklusive gruppe af venner fik beskeden fra Cekic selv, de blev også bekræftet i styrken af hendes særstandpunkt, efterhånden som massemedierne ukritisk viderebragte hendes synspunkter.

En konklusion på Cekics operation kunne således være, at ved at omgå medierne satte hun dagsordenen, og dermed sikrede hun sig både vennernes opbakning, og at vandt folket for sin sag. Det bliver næsten ikke mere klassisk. Og hvis man konkludere på den måde, kan man også konstatere, at det næsten må udløse en garanti for Cekics ret til at have særstandpunkter i SF. For hvem ville skille sig af med en vinder?

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om disintermediering kan du med fordel læse:
Donald D. Hester (1969): Financial Disintermediation and Policy, in: Journal of Money, Credit and Banking, Vol. 1, No. 3(Aug., 1969), pp. 600-617.

Elihu Katz (1988): Disintermediation: Cutting Out the Middle Man, In: INTERMEDIA, March 1988, Vol. 16, No. 2, 31-32.

Nancy Thumim (2012): Self-Representation and Digital Culture, London: Palgrave Macmillan.

Hvis du vil vide mere om gatekeeping kan du med fordel læse:
White, David Manning (1950): The ”gate keeper”: A case study in the selection of news, in: Journalism Quarterly 27: 383–391.

Lewin, Kurt (1947): Frontiers in Group Dynamics: II. Channels of Group Life; Social Planning and Action Research, in: Human Relations, Vol. 1., No. 2: 143-153.

Brink Lund, Anker (2004): Den Redigerende Magt – Nyhedsinstitutionens politiske indflydelse, Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Hvis du vil vide mere kan du med fordel læse :o)
Castells, Manuel (2010); The Information Age. Economy, Society, and Culture, Volume I: The Rise of the Network Society. Husk de to andre bind og Communication Power fra 2009.

Husk at tjekke Lasse Jensen (2013): Frihed på borgen, København: Information, 27. februar 2013. – den er god.

Og hvis du vil vide mere om Cekics og onsdagens ballade, kan du besøge:
Özlem Cekic statusopdatering 27. februar 2013, kl. 9:32

Politiken: 27. feb. 2013 kl. 09.42: Özlem Cekic: Torskedumt at sænke selskabsskat

DR: 27. februar 2013, 09:53: Özlem Cekic tilslutter sig SF-kritikerne: Det er torskedumt

Jyllands-Posten: 27.02.13 kl. 09:57: Özlem Cekic vred igen: »Torskedumt«

MetroXpress: 27. februar 2013, 10:05: Cekic om skattelettelser: Torskedumt og ineffektivt

Berlingske: 27. februar 2013, 10:13: Özlem Cekic: Torskedumt at sænke selskabsskatten

BT: 27. februar 2013, 10:36: Özlem slår igen: Sviner SF-top

Ekstra Bladet: 27. februar 2013 kl. 11:06: Özlem angriber regeringen: ‘Torskedumt!’

TV2: Onsdag d. 27. feb. 2013 kl. 11:18 via Ritzau: Oprør i SF: Skattelettelser er ‘torskedumt’

Kristligt Dagblad: 27. februar 2013 via Ritzau: Cekic om skattelettelser: Torskedumt og ineffektivt

Avisen.dk: 27. feb. 2013 kl. 10:16 via NewsPaq: Cekic sviner regeringens skatterform

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *