Digital status: Partilederrunden 2012


Herover udviklingen på partiledernes Facebookside fra maj 2011 til august 2012.

Denne omgang af partilederrunden byder på et par forandringer og nogle spørgsmål. Det er ikke fordi der er sket så meget i forhold til partiledernes hjemmesider, som er stort set uforandret siden folketingsvalget. På partiledernes Facebooksider og Twitter-profiler (for de få, der har sådan en), er der sket en udvikling i antallet af followers, og en ændring af balancen i mellem partilederne. Men det vender jeg tilbage til. 

Forandringerne skyldes først og fremmest, at tre partiledere enten er ude eller er på vej ud af partilederrollen.

I løbet af efteråret skal to af de partier, der er repræsenteret i Folketinget, skifte partiledere. Det drejer sig om Villy Søvndal, SF, som har meddelt sin tilbagetræden, og om Pia Kjærsgaard, som netop er trådt tilbage som leder af Dansk Folkeparti. Det er begge meget veletablerede ledere, og udskiftningerne får betydning for de to partier, som vil komme til at stå svagere i den kommende tid, med mindre de kommende partiledere formår at skabe momentum.

For begge partier gælder det, at lederskiftet vil betyde voldsomme indhug på det antal af followers, som hvert parti når på Facebook.

Den tredje afgående partileder er Per Ørum Jørgensen, som både har trukket sig som partiformand for Kristendemokraterne og meldt sig ud af partiet. Det har perifer betydning, eftersom partiet slet ikke opnåede valg til Folketinget i september.

Fra piadf.dk til kristianthulesendahl.dk
Dansk Folkepartis lederskifte kan vise sig at blive lidt af en udfordring på nettet. I modsætning til Pia Kjærsgaard har Kristian Thulesen Dahl ikke nogen synlig identitet på nettet. Og selvom han er populær blandt Dansk Folkepartis vælgere og medlemmer, så er der lang vej til Pia Kjærsgaards folkelighed og evne til at skabe relationer – også på nettet.

Umiddelbart er problemet mest synligt i forhold til brugen af Facebook. På Facebook har Pia Kjærsgaard 23.981 followers, hvilket er 5.533 flere end ved valget. Hendes bedste uge på Facebook var ugen omkring 5. august 2012, hvor hun annoncerede, at hun ikke ville genopstille som partileder, når DF holder årsmøde i september. Blandt Pia Kjærsgaards followers er hun, ifølge Facebooks oplysninger, mest populær blandt Facebook-brugere i København i aldersgruppen 18-24 år.

Kristian Thulesen Dahl er til gengæld slet ikke på Facebook. Og selvom det ikke tager lang tid at oprette en side, så kræver det mange timers arbejde at få en side til at fungere godt og flydende, samtidig med at der skal etableres relationer til followers. Det eneste, man finder på Facebook med Kristian Thulesen Dahl, er en forkølet Wikipedia-side.

Kristian Thulesen Dahl har domænet kristianthulesendahl.dk, som i følge DK-Hostmaster blev oprettet 15. februar 2007. Indtil videre er den kun blevet brugt til at pege hen på hans side på Dansk Folkepartis hjemmeside. Domænenavnet er på hele 23 tegn, hvor Pia Kjærsgaards domæne er på 8 tegn. Det kan blive en udfordring for nogen.

Det bliver interessant at se, om det planlagte generationsskifte i Dansk Folkeparti omfatter en digital strategi for Kristian Thulesen Dahl, eller om det bliver happy go lucky for den kommende formand?

Exit Villy
Det andet parti der skal have ny leder, er SF. Skiftet er på mange måder interessant. For det første er medievalget for lanceringen af nyheden interessant, idet Villy Søvndal havde valgt at annoncere sin tilbagetræden på Altinget.dk, som udelukkende er et netmedie. Ifølge www.journalisten.dk siger pressechef Tasja Parize bl.a. det har været et afgørende hensyn at benytte en journalist der “ikke lækker historien før tid“. Det kunne man lige så godt have sikret ved at benytte eksempelvis Facebook til at gribe dagsordenen. Måske havde Søvndal behov for, at et ”objektivt” medie fortalte historien i stedet for, at han selv gjorde det.

Et andet spørgsmål, som presser sig på, er om en kommende partileder kan opbygge så stort et antal followers, som Villy Søvndal har? Og hvor hurtigt? Selvom Søvndal har måttet notere en, i øvrigt bemærkelsesværdig, tilbagegang i antallet af followers på Facebook, så er der meget lang vej til det høje antal fans, han har, og til det antal, som de mulige kandidater til posten har. Tilmed har Søvndal samlet en stor del followers, dengang SF havde fremgang. Det kan man ikke påstå partiet har lige nu.

På Facebook har Villy Søvndal nu 108.922 followers, i sidste uge havde han 109.231 followers. Det betyder, at han har haft en tilbagegang på 2386 followers siden valget. Den bedste besøgte uge for Søvndal på Facebook var omkring valget, 11. september 2011. Han er mest populær i København blandt de 25-34 årige.

Astrid Krag, der lige nu er den mest sandsynlige efterfølger på formandsposten, har 7.319 followers på Facebook, så der er et godt stykke vej op til Villy Søvndal. Derudover er hun på Twitter, @Astridkrag, men hendes profilbillede er stadig et grønt æg, og hendes tweets er mest henvisninger til Facebook. Det kunne tyde på, at hun ønsker at benytte Twitter, som megafon, men ikke ønsker at indgå i en dialog. Og det er ikke et godt signal at sende.

Konklusionen må være, at Krag & Co. har en mindre kommunikationsopgave forude. Spørgsmålet er, om Krag vil være i stand til at nå et lige så stort antal followers, som Søvndal gjorde – og hvis hun ikke gør, om det så skal ses som et udtryk for, at missionen med at reetablere SF er slået fejl?

Johanne Schmidt-Nielsen
På Facebook har Johanne Schmidt-Nielsen 71.183 followers, hvilket er hele 14.546 flere end ved valget. En af årsagerne til hendes store tilslutning på Facebook kan skyldes hendes generelt skarpe retoriske profil, hvor hun ikke går af vejen med kritik af den til enhver tid siddende regering eller opposition. Det sker i stort set alle medier, og også på Facebook, hvor der er frit rum til at artikulere forskellige politiske standpunkter. Johanne går heller ikke af vejen for at svare på indlæg på siden. Desuden lader hun også andre komme til orde på sin side, hvilket er med til at gøre den levende og til et omdrejningspunkt for politiske diskussioner. Og, selv om det ikke sker så ofte, så giver hun et lille indblik i personen, Johanne Schmidt-Nielsens liv. Senest har hendes krig med de lokale duer været på dagsordenen.

Johannes imponerende tilslutning på Facebook udstiller imidlertid et andet problem, som ikke kun har med hende at gøre, men skyldes partiets rotationsregler. Johanne Schmidt-Nielsen blev valgt til Folketinget i 2007, og det betyder, at Enhedslisten skal finde en ny frontfigur til næste Folketingsvalg, med mindre det udskrives valg, inden hun har siddet i mere end 7 år. Det er muligvis et sundt demokratisk princip, men kigger man på de andre medlemmer af Enhedslisten, er der lang vej til samme tilslutning; i hvert fald på Facebook. Blandt de yngre kræfter er i front Stine Brix (4.134 followers) og Rosa Lund (2.042 followers), men de er stadig langt fra at nyde samme tilslutning som Johanne Schmidt-Nielsen. Spørgsmålet må være, om det er muligt for Enhedslisten, at etableret en ny partileder, som også formår at kommunikere og skabe relationer på nettet?

Johanne Schmidt-Nielsen havde den mest besøgte uge på omkring valget 11. september 2011. Blandt hendes followers er hun, ifølge Facebooks oplysninger, mest populær i blandt hendes followers København og i aldersgruppen 18-34 år.

Hun har også en hjemmeside, der findes på www.johanneschmidt.dk, som mest af alt bruges til at drive trafik videre til hendes Facebookside og blog på Politiken. Dermed kommer websiden til at fremstå lettere støvet.

Helle & Lars – Lars & Helle
Siden valget er det gået frem på for Lars Løkke Rasmussen på Facebook, og han er nu blandt de tre partiledere, som har mere end 100.000 followers. Helle Thorning-Schmidt er dog stadig den, der mønstrer flest followers. Men der er sket et skifte, som begynder at være synligt. Hvor Helle Thorning-Schmidt tidligere har været meget synlig på Facebook, så virker det nu som om hun har tabt pusten på et tidspunkt omkring juni. Og imens har Lars Løkke Rasmussen fastholdt sit momentum på Facebook.

Eksempelvis har statsministeren været fraværende på Facebook fra 21. august til 5. september. Og det er ikke godt nok. Det er måske forståeligt, at hun ikke har ønsket, at skattesagen skulle fjerne fokus fra regeringens andre tiltag, som eksempelvis finanslovsudspillet. Men hun kunne have valgt at bruge den øgede opmærksomhed, som skattesagen helt åbenbart ville medføre, til netop at sætte regeringens tiltag i fokus. I det mindste kunne hun have brugt tiden til at holde nationen orienteret om hendes besøg på Grønland og føje endnu en dimension til Statsministerposten. Her kunne hun godt lære noget af Lars Løkke Rasmussen.

Venstres formand formår med enkle midler, en statusopdatering og nogle billeder, at vise at han er her, der & alle steder. Han kigger på solcelleanlæg i Ballerup, han lander i Korea, han flyver hjem fra Demokraternes konvent via London, han er i et tv-studie og opfordrer folk til at se programmet. Samtidig forstår han at blande forskellige politiske udspil ind i et godt og naturligt kommunikationsflow.

Helle Thorning-Schmidt har en hjemmeside på www.hellethorning.dk. Siden er en kort præsentation af Helle Thorning-Schmidt og ser ikke ud til at være bearbejdet synderligt siden valget. På Facebook har hun 141.343 followers, hvilket er 11.007 flere followers end ved valget. Den bedste uge for statsministeren var ugen omkring valget i 11. september 2011. Blandt hendes followers er hun, ifølge Facebooks oplysninger, mest populær i Odense og blandt aldersgrupperne de 13-17 og 35-44 årige. Den sidste oplysning er interessant, for hvis regeringen kan holde valgperioden ud, så er de fleste af 13 til 17 årige blevet stemmeberettiget. Og det må være opløftende nyt. Statsministeren har sin egen tv-kanal på nettet, på www.helle.tv, men kanalen er ikke blevet anvendt siden Socialdemokraternes kongres i september 2011.

Lars Løkke Rasmussen har en hjemmeside på www.larsløkke.dk, hvor der er en meget høj grad af integration med hans side på Facebook. Her har Lars Løkke Rasmussen 113.148 followers, hvilket betyder at han har fået hele 20.462 followers siden valget. Blandt hans followers er han, – ligesom Statsministeren – ifølge Facebooks oplysninger, mest populær i Odense og blandt aldersgrupperne 18-24 og 35-44 årige.

Lars Løkke Rasmussen er på Twitter, men er her gået helt i stå. Det er snart et år siden, han sidst benyttede sin Twitterkonto. Det er underligt, for han har faktisk ret mange followers – hele 16.179 per 26. august 2012. Helle Thorning-Schmidt er slet ikke på Twitter.

Margrethe Vestager
Margrethe Vestager er, som den eneste af partilederne, aktiv på Twitter, hvor hun har 23.217 followers. Det er i den grad bemærkelsesværdigt, at hun har hele mediet for sig selv. Hun har sans for at fortælle den dramatiske historie med få ord, alt imens hun indrammer politiske emner med sigende billeder, så det hele kommer til at fremstå meget autentisk. Og, ikke mindst, så svarer hun også for sig.

Det går også meget godt for Vestager på Facebook, hvor hun har 35.629 followers, hvilket er 5.134 flere end ved valget. Den mest besøgte uge på Facebook er omkring 12. august 2012, hvilket falder sammen med Flemming Kellers meget omtalte indlæg på hendes side 14. august, om forkortelsen af dagpengeperioden, som 46.373 syntes godt om. Og hendes svar 16. august, som helt rigtigt blev oprettet som en selvstændig statusopdatering. Havde Vestager svaret direkte på Kellers indlæg, var hendes svar druknet i de 4.524 indlæg, som det oprindelige indlæg affødte. I stedet blev svaret til et godt eksempel på, hvordan man som partileder kan forholde sig til en substantiel kritik, på en lødig og fornuftig facon (substansen ufortalt).

Blandt Margrethe Vestagers followers er hun, ifølge Facebooks oplysninger, mest populær i København og blandt aldersgruppen 25-44 år.

Anders Samuelsen
Det virker som om der har været lidt stille omkring Anders Samuelsen i medierne på det seneste, men det er muligvis fordi han overskygges af Simon Emil Ammitzbøl og Joachim B. Olsen, som begge har været særdeles aktive med at fremføre Liberal Alliances synspunkter. Men Samuelsen er faktisk på Facebook, hvor han har 11.256 followers, hvilket er 4.812 flere end ved valget.

Men er det tilfredsstillende for Anders Samuelsen og Alliancen? Det store spørgsmål der melder sig, er om han er ved at nå det maksimale antal followers, som det er muligt for ham at skrabe sammen, eller om der kan være flere, derude der kunne tænkes at ville følge ham?

Den uge hvor Anders Samuelsen havde fleste besøg var omkring 15. juli 2012. Blandt hans followers er han, ifølge Facebooks oplysninger, mest populær i København og blandt de 18-24 årige.

Lars Barfoed
Slutteligt finder vi en Lars Barfoed, som ikke har det let for tiden. Han knokler for at få generel opbakning til de konservative synspunkter, blandt andet på Facebook.

Her artikulerer han i fin stil selvstændige standpunkter, samtidig med at han inviterer folk til at møde ham alle mulige steder i Danmark. Men det er som om, der ikke rigtigt er klangbund for Barfoeds konservative synspunkter.

På Facebook har Lars Barfoed 5.440 followers, hvilket er 412 flere end ved valget. I procent giver den en pæn vækst, men i faktiske tal er det ikke nok. Den bedste uge for Lars Barfoed var ugen 28. august 2011. Blandt hans followers er han mest populær blandt Facebook-brugere i København, og i aldersgrupperne 18-24 og 35-44 år.

Her finder du partilederne
Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti
www.kristianthulesendahl.dk

Lars Barfoed , Det Konservative Folkeparti
www.larsbarfoed.dk
www.facebook.com/LarsBarfoed.Konservative

Margrethe Vestager, Det Radikale Venstr
www.vestager.dk
www.facebook.com/margrethevestager
www.twitter.com/vestager

Johanne Schmidt-Nielsen , Enhedslisten
www.johanneschmidt.dk
www.facebook.com/johanneschmidt

Anders Samuelsen, Liberal Alliance
www.facebook.com/AndersSamuelsenLA
www.twitter.com/anderssamuelsen

Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne
www.helle.tv,
www.hellethorning.dk
www.facebook.com/hellethorningschmidt

Villy Søvndal, Socialistisk Folkeparti
www.sf.dk/villy
www.facebook.com/villysoevndal
twitter.com/villysoevndal

Astrid Krag, Socialistisk Folkeparti
www.astridkrag.dk
www.facebook.com/pages/Astrid-Krag/26982505900
www.twitter.com/Astridkrag

Lars Løkke Rasmussen, Venstre
www.larsløkke.dk
www.facebook.com/larsloekke
www.twitter.com/larsloekke

3 thoughts on “Digital status: Partilederrunden 2012

  1. Hej Troels

    Tak for spændende indlæg på et vigtigt emne inden for digital kommunikation. Jeg undrer mig i øvrigt tit over, hvordan det kan være at Vestager har fået lov til at "regere" så enevældigt på twitter som hun gør. Bliver interessant at se, om det ændrer sig med tiden, og om andre sociale medier får indflydelse i dansk politik.

    Hvordan trækker du i øvrigt de spændende data fra partiledernes Facebooksider?

  2. Hej Torben

    Og tak for en god kommentar. Jeg synes selvsagt, at det er et spændende emne ;0)

    Din kommentar gav anledning til et par tanker om Vestager, Det Radikale Venstre, og mulige nye sociale medier.

    Dybest set har Det Radikale Venstre en leder, som er en god kommunikator, men samtidig har partiet en åben kommunikationskultur, som er god og relevant i forhold til nye medier.

    Vestager har gennem lang tid opbygget en sikker retorisk stil, som passer godt til Twitter, men som i øvrigt kan findes andre steder i hendes kommunikation. Hun er god til at frame komplekse politiske spørgsmål i en enkel sætning, så det giver genlyd og bliver dagsordenssættende.

    Tag eksempelvis hendes statement, Sådan er det jo, der kommer fra en diskussion om dagpengeperiodens længde og de svære økonomiske vilkår den enkelte og samfundet befinder sig i. Det er blevet brugt, som et eksempel på hendes kynisme, men hun har selv brugt den, som afsæt for hendes landsmødetale til at italesætte svære, politiske spørgsmål. Og nu tilsyneladende, og ironisk nok, har den været et væsentligt element i Kristian Thulesen Dahls første landsmødetale, som formand for Dansk Folkeparti.

    En anden vinkel, på Vestagers og Det Radikale Venstres brug af Twitter, er den, at partiet øjensynligt arbejder målrettet med en kommunikationskultur, hvor nye medier indgår centralt. Eksempelvis havde 31 af partiets 76 kandidater ved Folketingsvalget i 2011 en Twitter-konto. Samtidig udgjorde partiets kandidater på Twitter næsten en tredjedel af de i 94 kandidater, som benyttede Twitter i valgkampen. Det er kun Venstre, som anvendte Twitter i tilsvarende grad under valgkampen.

    Jeg er sikker på, at andre politiske ledere nok skal tage Twitter til sig. Efterhånden er der en lang række danske politikere, som benytter sig af Twitter og gør det godt. Det kommer vi til at se mere til. Og når jeg har friske tal på brugen af Twitter, skal du nok høre om det.

    Det er helt sikkert, at andre, nye sociale medier får indflydelse i dansk politik. Nogle er allerede på markedet, mens andre er under udvikling. Google+ kunne være et sikkert, men også kedeligt bud. Et bedre eksempel på nye sociale medier, som fremover kan bruges strategisk kunne være Pinterest. Det er et oplagt medie, der er billededrevet (image), og som spredes viralt, også på tværs af sociale platforme, af brugerne.

    Jeg tror generelt, man skal tænke cross platform, men med respekt for de enkelte medier. Ellers bliver det bare utroværdigt.

    Angående dit spørgsmål om, hvordan jeg trækker data fra partiledernes Facebooksider, er svaret, at jeg primært foretager en manuel observation og registrering. Og det gælder ikke kun partiledernes sider.
    Oprindeligt bryggede jeg på et koncept, hvor registreringen kunne ske via feedet data og gemmes i SQLserver. Det havde været det mest enkle. Og hvis man er interesseret i trafikken på Facebookpages så er det sikkert rigeligt. Nodes, http://www.nodes.dk og http://www.facebook.com/nodesdk , har lavet et glimrende eksempel på en sådan implementering.

    Det kan fungere fint, hvis man kun er interesseret i at få kvantitative trends fra Facebookpages. Men jeg droppede konceptet af to grunde:

    For det første er politikere mennesker, der agerer lige så irrationelt, som resten af os. Mange er, helt forståeligt, bekymret for at åbne helt op for sluserne. I praktiske termer betyder det, at de benytter personlige profiler på Facebook i stedet for sider; eller begge dele. Et aktuelt eksempel kunne være Astrid Krag, som både har en Facebookside og en personlig profil. Hvilken skal man vælge? Så for at få et nogenlunde præcist kvantitativt overblik har jeg valgt manuel registrering af data.

    Den anden grund, som egentlig er mere afgørende, er at manuel registrering af data giver mulighed for at foretage kvalitative observationer samtidig. Politisk kommunikation handler ikke kun om, hvor ofte noget bliver sagt eller hvor mange der siger det, men også at lytte til, hvad der bliver sagt.

    De bedste hilsner
    Troels

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *