Det er næsten som juleaften … næsten

drmd2015

Der er interessante tal at hente i årets rapport fra DR Medieforskning om medieudviklingen i Danmark. Eksempelvis viser rapporten, at fjernsynet (stadig) var det største medie i valgkampen, men at nettet inkl. sociale medier var størst blandt de unge. Altså dem fra 18 til 29 år 🙂

Rapporten er imidlertid ikke problemfri, hvilket bl. a. ses i opgørelsen af danskernes brug af sociale medier. Her skriver DR Medieforskning ekesempelvis at 62% af danskerne dagligt anvendte Facebook i 2015. Det svarer cirka til 2.613.742 danskere, hvilket lyder af mange, men når man samtidig ved at Facebook opgør danskerne på Facebook til et sted mellem 3 og 3,5 mio aktive brugere, så skurre tallet lidt i ørene. Forskellen er et eller andet sted mellem 400.000 og små 900.000 brugere. Det er immervæk en sjat, og gade vide om Facebook tager så meget fejl af egne tal?

Anyways, rapporten er spændende, så længe man læser den med de kritiske briller på. Du finder rapporten her.

 

2 thoughts on “Det er næsten som juleaften … næsten

  1. Jeg tror, talmagien skyldes, at Facebook opgiver antal profiler i alt, mens denne undersøgelse taler om daglige brugere. Det er i al fald sådan, jeg læser dem. Der er altså et stort antal, der ikke bruger Facebook dagligt. Hvilket stemmer fint med mine observationer.

    1. Hej Jakob

      Du har ret i, at det er en del af forklaringen. DR anvender daglige brugere, mens det tal som jeg har hentet fra Facebook er månedlige aktive brugere (MAU). Bliver DRs tal omregnet til MAU er de (oplyst) på 74%, hvilket svarer til 3.119.628 danskere på Facebook. Facebooks tal fortæller at der er ca. 3.250.000 til 3.600.000 (Hvis man medregner 13+) brugere på Facebook. Altså stadig noget af en forskel.

      Det er imidlertid kun en del af forklaringen på forskellen. Den anden del handler om metoden. DR anvender en survey fra Gallup, der bygger på folks angivelser af eget brug af sociale medier. Og selvom DRs tal er en del tættere på Facebooks tal, end en række andre tilsvarende surveys fx. fra Danmarks Statistik (2,7 mio danskere på Facebook) og Kulturstyrelsen (2,5 mio danskere på Facebook), bliver man nødt til at stille spørgsmålet: Hvorfor anvende en survey til at måle antal brugere, når det faktiske tal er tilgængeligt?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *