Messerschmidt vandt valget på de sociale medier

Morten Messerschmidt hev en kæmpesejr hjem ved valget 25. maj 2014, hvor han med et rekordstort antal personlige stemmer sikrede Dansk Folkeparti fire mandater til Europa-Parlamentet. Sejren blev funderet på Messerschmidts aktive og vedholdende indsats på de sociale medier, hvor han i modsætning til de fleste andre kandidater fik gjort diskussionen om EU og Danmarks rolle relevant for sine følgere på Facebook. På Twitter skar han sig igennem den mediemur, som politikere i Europa-Parlamentet altid har kæmpet med fjernt fra Danmark. Det var ikke altid kønt og nogle gange ligefrem brutalt, men effektivt og succesfuldt var det så afgjort.

Læs mere » “Messerschmidt vandt valget på de sociale medier”


Radikalt smertensbarn

5 års ørkenvandring sluttede for det Radikale Venstre ved valget 25. maj, da de fik svunget sig op til et mandat, som sendte Morten Helveg Petersen til Europa-Parlamentet. Altså radikal succes. Men det Radikale Venstre var samtidig valgkampens digitale smertensbarn. Det var tydeligt, at de gerne ville, men også at de ikke helt formåede at løfte opgaven på de sociale medier.

Læs mere » “Radikalt smertensbarn”


Usynlig Folkebevægelse

Folkebevægelsen mod EU med Rina Ronja Kari i spidsen havde et svært udgangspunkt for valgkampen på de sociale medier op til Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014. Folkebevægelsen er stort set usynlig på den daglige politiske scene i Danmark, hvor der sjældent diskuteres EU uden indenrigspolitiske undertoner. Opgaven blev ikke nemmere af, at der ligger fem år imellem valgene til Europa-Parlamentet, hvilket betød at bevægelsens 20 kandidater var ukendte for brede dele af befolkningen.

Læs mere » “Usynlig Folkebevægelse”


Kampagne uden retning

Socialdemokraterne leverede den mest besynderlige digitale valgkamp i parties nyere historie.  Partiet mistede et mandat i Europa-Parlamentet, men det kan ikke nødvendigvis tilskrives den digitale valgkamp. Tabet bunder formentlig i en generel vigende vælgeropbakning og det forhold, at partiet åbenlyst var i splid med sig selv på en række politiske spørgsmål, såsom fri bevægelighed, arbejdsmarkedsforhold som for eksempel kædeansvar, og velfærdsydelser som eksempelvis børnechecken.

Læs mere » “Kampagne uden retning”


Påklistret klovneri

Liberal Alliance leverede valgkampens dårligste digitale indsats. Spidskandidaten Christina Egelund fungerede ikke, hverken på Facebook eller Twitter. Det ville imidlertid være forkert at tilskrive Egelund hele fiaskoen.
Liberal Alliance ventede alt for længe med at få deres kandidater kørt i stilling på Facebook, og partiets indsats kan bedst betegnes som halvhjertet og ufokuseret. Man kunne næsten få den idé, at partiet slet ikke ønskede at bruge kræfter på parlamentsvalgkampen. Valgkampen markerede samtidig en afvigelse fra partiets normale tilgang til valget af spidskandidater og kandidater i øvrigt. Partiet har tidligere fundet spidskandidater, som, udover at dele alliancens politiske liberale grundsyn, er alment kendt i store dele af befolkningen. Det kan man ikke sige om Christina Egelund. Hun er formentlig en ganske kompetent person, men hun var komplet ukendt både i befolkningen generelt og på den politiske scene. Jeg kan faktisk ikke mindes, at jeg har hørt Egelund udtale sig om noget politisk før denne valgkamp.

Læs mere » “Påklistret klovneri”


Sammenbruddet

ullatornesHvis man skulle finde ét ord, som kunne opsummere Venstres kampagne på de sociale medier op til parlamentsvalget, ville det mest dækkende være sammenbrud. Og det ville i øvrigt være dækkende for hele Venstres valgkamp. Partiet var i meningsmålingerne, indtil cirka en uge før valget, blevet spået fire mandater, men endte kun med kun at få to, der gik til hhv. spidskandidaten Ulla Tørnæs og Jens Rohde, som søgte genvalg. Cirka 4.000 stemmer skilte partiet fra det tredje mandat, som ellers ville være gået til Morten Løkkegaard. Det er ikke mange stemmer i det store billede, og nederlaget bør give anledning til en større selvransagelse hos Venstre, som går ud over de umiddelbare reaktioner, der kom på selve valgaftenen.

Nederlag har det med at finde sin fader hurtigt, og den netop afsluttede valgkamp er ingen undtagelse. Hos Venstre tog formanden Lars Løkke Rasmussen personligt ansvaret på sig allerede på valgaftenen 25. maj, hvilket han også burde, eftersom hans personsager i den grad har skygget for Venstres valgkamp de sidste 14 dage op til valget.

Læs mere » “Sammenbruddet”


En ualmindelig valgkamp

Efterhånden er der kun få dage til bage, til at du skal sætte dit kryds ved Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om patentdomstolen. Eller måske er du en af dem, som allerede har brevstemt. I hvert fald stemmer du, og du ved allerede, hvem du skal have din stemme. Du følger også din ønskede kandidat på et eller flere af sociale medier; næsten helt sikkert på Facebook, formentlig på Twitter, og måske på Instagram. Nogle få vil følge med på Snapchat og Tinder. Det er selvfølgelig gætværk, men hvis du læser med på denne blog, er der en vis sandsynlighed for, at du er en af dem.

Læs mere » “En ualmindelig valgkamp”


And the winner is ….

@MargreteAuken er en newsjacker. Sådan er det bare. Sidste lørdag benyttede hun sin rolle som kommentator til Eurovision Song Contest i Københavns Musikteater til at sætte underholdningen ind i en politisk ramme. Således også på Twitter. Margrete Auken havde heldigvis, og måske på trods af alt, humoren i behold, så det blev ikke én lang og pinlig tåkrummende affære, hvor konteksten kollapsede, og hendes udsagn virkede ude af synk med virkeligheden.

Læs mere » “And the winner is ….”