Fuldt hus for de radikale på Twitter

I dag kom kulturminister Marianne Jelved på Twitter, og dermed er alle det Radikale Venstres folketingsmedlemmer på Twitter. Det er ikke nogen overraskelse i sig selv, at de radikale er det parti der først får alle folketingsmedlemmer på Twitter, for hvis man bare det mindste aktiv på Twitter, fx følger hashtagget #dkpol, vil man ofte se aktive radikale politikere der. Det er dog stadig et særtilfælde i dansk politik, at et parti og dets medlemmer er så aktive og dominerende som de radikale, og dagens fulde hus i partiet er en fin anledning til at kigge lidt på tilstanden blandt samtlige danske folketingsmedlemmer på Twitter.

Læs mere » “Fuldt hus for de radikale på Twitter”


Klar til offline valgkamp?

I dag offentliggjorde Liberal Alliances deres kandidater til Europa-Parlamentsvalget, der holdes 25. maj 2014. Partiet stiller med ni kandidater, og dermed kommer det endelige kandidatfelt til at bestå af 100 kandidater. Det har ikke ændret meget på stillingen, hverken på Facebook, hvor Dansk Folkeparti øger forspringet, eller Twitter, hvor de fleste kandidater ser ud til at være inde i en politisk boble. Ingen af stederne er der meget at være imponeret over.

Læs mere » “Klar til offline valgkamp?”


Dansk Folkeparti i front på Facebook ved #ep14dk

Tal fra valgkampen på Facebook & Twitter.

Der er nu mindre end to måneder til der afholdes Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Og på trods af, at Liberal Alliance stadig mangler at præsentere alle deres kandidater til valget, der afholdes 25. maj 2014, så er feltet af håbefulde kandidater ved at stabilisere sig. Det samme kan man efterhånden sige om udviklingen på de sociale medier, hvor der begynder at tegne sig et klart mønster af retningen, her hvor valgkampen snart bevæger sig ind i den sidste afgørende fase.

Læs mere » “Dansk Folkeparti i front på Facebook ved #ep14dk”


På vej mod hollandske tilstande?

Benny Engelbrecht på TwitterWeber Shandwick har undersøgt brugen af sociale medier i hollandsk politik, hvor Twitter er vigtigst for politikerne. Men Twitter bruges ikke til at kommunikere med borgerne, men næsten eksklusivt med de politiske journalister.

Ifølge undersøgelsen har de hollandske parlamentsmedlemmer og de politiske journalister flyttet deres offline adfærd online. Her følger de hinanden – og begge parter ignorer tilsyneladende borgerne og deres interesser (også selvom de er trending på Twitter).

Læs mere » “På vej mod hollandske tilstande?”


Disintermediering i praksis: Når Cekic styrer medierne

Disintermediering er en af de strategier, der i stigende grad benyttes af politikere på de sociale medier, når de ønsker at italesætte svære spørgsmål. Det sker for at få budskaberne klart og tydeligt igennem både på de sociale medier og i massemedierne, uden for meget støj og redigering fra journalister og medier. Onsdag 27. februar leverede Özlem Cekic et skoleeksempel på, hvordan disintermediering skal skæres. Mere om det senere.

Forestillingen om disintermediering bygger i høj grad på et andet begreb, redaktøransvaret, som er et centralt element i massemediernes strukturer. Derfor taler man ofte om begrebet disintermediering i relation til journalistikken, i den forståelse at en given afsender har til hensigt at omgå den kritiske journalistiks nyhedskriterier og redigerende funktion. Man vil med andre ord omgå gatekeeperen, som udvælger hvilke emner, der har nyhedsværdi og dermed fortjener mediering. Gatekeeperrollen er behandlet udførligt i fagliglitteraturen, lige fra Leo Löwenthal, Kurt Lewin, David Manning White og frem, og hvor journalistens rolle som redaktør af den medialiserede virkelighed skal finde legitimitet på baggrund af næsten institutionaliserede begreber som nyhedskriterier – aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, og konflikt – og i det moderne demokrati, hvor medierne har indtaget rollen som ’den fjerde statsmagt’.

I forhold til det danske samfunds organisering har professor på CBS Anker Brink Lund i sin delrapport i magtudredningen fra 2004, med den meget sigende titel Den redigerende magt – nyhedsinstitutionens politiske indflydelse, behandlet redaktøransvaret og her skrevet at ”udenfor journalisternes professionelle kreds, defineres nyhedsinstitutionen da også jævnligt som „den fjerde statsmagt“, der ikke kun skal kritisere og kontrollere andre magthavere, men også selv besidder autoritet. Derved pålægges nyhedsinstitutionen et politisk ansvar, som ikke altid lader sig forene med idealerne om objektiv og magtneutral journalistik”.

Læs mere » “Disintermediering i praksis: Når Cekic styrer medierne”


Politiken kan ikke lide Facebook

Grafikken herover er lavet med www.wordle.net, hvor de 150 mest anvendte ord i overskrifterne fra 323 artikler fra Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken, er medtaget.

Forleden læste jeg en artikel på politiken.dk. Her kunne man ved afslutningen se henvisninger til tre artikler, der var relateret til den artikel, jeg netop havde læst, og som alle handler om Facebook. De havde det til fælles, at omtalen af Facebook var lidet flatterende.
Det fik mig til at poste et tweet med ordlyden: “Gisp – man kun jo få den tanke, at Politiken slet ikke bryder sig om moderne kommunikationsformer”. Tweetet blev ledsaget af et skærmdump med de tre artikler (link) og var ment som en ironisk og morsom kommentar til, hvad jeg opfattede som et øjebliks vilkårlighed på Politiken.

Alligevel gav oplevelsen anledning til refleksion: Hvad hvis det viste sig, at det slet ikke var vilkårligt, men at Politiken faktisk ikke bryder sig om de nye kommunikationsformer, her repræsenteret ved danskernes foretrukne af slagsen, Facebook?

Læs mere » “Politiken kan ikke lide Facebook”


Vildere klovn! Vildere!

Der findes ingen evidens for, at politikerne skulle blive kedeligere af at være på Facebook, tværtimod giver det dem mulighed for at folde sig ud. På de sociale medier kan politikerne slippe for at tale hensigtsmæssigheder og girafsprog og i stedet bruge tiden på politik. Og så har de mulighed for at bruge de sociale medier til noget af det, som de er bedst til: Nemlig at være sociale.

Dermed ikke sagt, at der ikke findes kedelige politikere, det gør der utvivlsomt. Men politikerne bliver ikke generelt mere kedelige af at bruge sociale medier.

Læs mere » “Vildere klovn! Vildere!”


Partiernes online kommunikation: Same same … but different – 2012

Herover: Udviklingen for partierne på Facebook fra maj 2010 til august 2012.

Det er et år siden, der var valg i Danmark, og lidt længere siden min sidste gennemgang af partiernes tilstedeværelse på nettet, dvs. af deres hjemmesider og sociale medier. Efter valget er der øjensynligt ikke sket den store udvikling på partiernes hjemmesider. Valgkampblues kan være en årsag, men det er ved at være på tide, at partierne kigger deres hjemmesider efter i sømmene. Mere om det senere i teksten.

Læs mere » “Partiernes online kommunikation: Same same … but different – 2012”


Lille fremgang for kommunerne på Facebook

For et lille års tid siden var der 18 kommuner repræsenteret på Facebook. En enkelt kommune er faldet fra (Stevns Kommune), men til gengæld er der kommet nye kommuner til; hvilket betyder, at der nu er 24 kommuner tilstede på Facebook. Det svarer til, at 24,5% af alle danske kommuner har fundet det interessant, at anvende danskernes foretrukne sociale medier, som en del af deres kommunikationsværktøjer. Det er måske ikke imponerende, men bedre end før.

Læs mere » “Lille fremgang for kommunerne på Facebook”