Landsmødeweekend i hashtaggets tegn

moe2014lm

Det har været store landsmødeweekend i dagene 20. og 21. september 2014, hvor tre partier: Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet havde trommet medlemmerne sammen til årsmøder. Som bekendt er der milevid forskel på de tre partier i politisk forstand, og deres tilgang til kommunikationen på de sociale medier i forbindelse med årsmøderne er også meget forskellige. Jeg har set nærmere på partiernes brug af hhv. video, hashtags, Facebook, Twitter og Instagram. Derudover leverede Socialdemokratiet en længe ventet nyhed som en krølle på halen.

Læs mere » “Landsmødeweekend i hashtaggets tegn”


Messerschmidt vandt valget på de sociale medier

Morten Messerschmidt hev en kæmpesejr hjem ved valget 25. maj 2014, hvor han med et rekordstort antal personlige stemmer sikrede Dansk Folkeparti fire mandater til Europa-Parlamentet. Sejren blev funderet på Messerschmidts aktive og vedholdende indsats på de sociale medier, hvor han i modsætning til de fleste andre kandidater fik gjort diskussionen om EU og Danmarks rolle relevant for sine følgere på Facebook. På Twitter skar han sig igennem den mediemur, som politikere i Europa-Parlamentet altid har kæmpet med fjernt fra Danmark. Det var ikke altid kønt og nogle gange ligefrem brutalt, men effektivt og succesfuldt var det så afgjort.

Læs mere » “Messerschmidt vandt valget på de sociale medier”


Radikalt smertensbarn

5 års ørkenvandring sluttede for det Radikale Venstre ved valget 25. maj, da de fik svunget sig op til et mandat, som sendte Morten Helveg Petersen til Europa-Parlamentet. Altså radikal succes. Men det Radikale Venstre var samtidig valgkampens digitale smertensbarn. Det var tydeligt, at de gerne ville, men også at de ikke helt formåede at løfte opgaven på de sociale medier.

Læs mere » “Radikalt smertensbarn”


Usynlig Folkebevægelse

Folkebevægelsen mod EU med Rina Ronja Kari i spidsen havde et svært udgangspunkt for valgkampen på de sociale medier op til Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014. Folkebevægelsen er stort set usynlig på den daglige politiske scene i Danmark, hvor der sjældent diskuteres EU uden indenrigspolitiske undertoner. Opgaven blev ikke nemmere af, at der ligger fem år imellem valgene til Europa-Parlamentet, hvilket betød at bevægelsens 20 kandidater var ukendte for brede dele af befolkningen.

Læs mere » “Usynlig Folkebevægelse”


Kampagne uden retning

Socialdemokraterne leverede den mest besynderlige digitale valgkamp i parties nyere historie.  Partiet mistede et mandat i Europa-Parlamentet, men det kan ikke nødvendigvis tilskrives den digitale valgkamp. Tabet bunder formentlig i en generel vigende vælgeropbakning og det forhold, at partiet åbenlyst var i splid med sig selv på en række politiske spørgsmål, såsom fri bevægelighed, arbejdsmarkedsforhold som for eksempel kædeansvar, og velfærdsydelser som eksempelvis børnechecken.

Læs mere » “Kampagne uden retning”