JP/Politikens Hus på støtten

6. februar 2013 kunne JP/Politikens Hus præsentere et overskud på 144 millioner kr. og 1,1 milliard kr. i fri likviditet. Koncernen har opnået, hvad de med egne ord kalder for et »tilfredsstillende« resultat.

Det er dejligt at høre. I årevis har man skulle lægge øre til den ene klagesang efter den anden; om udfordringerne fra digitaliseringen, om dybe links, om konkurrencen fra søgemaskiner og sociale medier. Og om hvor svært det var for dagbladene at finde forretningsmodeller, som virkede tilstrækkeligt effektive til, at de kunne bedrive dybdeborende journalistik, så samfundet kunne opretholde driften af en fri og kritisk presse som garant for demokratiet.

Og selv om overskuddet er dalet fra 175 mio. kr. i 2011, er der stadig al mulig grund til at gratulere JP/Politikens Hus med deres succes. Godt gået! Tillykke.

Læs mere » “JP/Politikens Hus på støtten”


Valgkampen er i gang: Et tu, Pia Kjærsgaard?

Pia Kjærsgaard har også været udsat for en omgang dirty campaigning eller en grov spøg, alt efter temperament, på Twitter. Her er der oprettet en konto i hendes navn, som man finder på http://twitter.com/piakjaersgaard, og den er, som i tilfældet Espersen, blevet brugt til et tweet, 16. marts 2009, kl. 6:12, som har ordlyden: ”har mistet overblikket, først er Anders hård og nu er han blevet helt slap… overfor banderne forstås. tihi”

Læs mere » “Valgkampen er i gang: Et tu, Pia Kjærsgaard?”


Bloggerens vilkår

Man skulle næsten tro, at der var tale om en koordineret indsats mellem bloggerne, og folketingsmedlemmerne, Naser Khader, der har en blog på www.berlingske.dk, der går under titlen Ytringsfrækhed, og Anders Samuelsen, der blogger på www.jp.dk, med en blog der bærer titlen Mod og modtryk, da de med få dages mellemrum kastede sig udi opgør med diskursen på deres respektive blogs. Samuelsens indlæg kom 29. juli 2010 med titlen Mod og modtryk: Folk med for meget galde – find et andet sted at kaste op!, mens Khader skrev sit 2. august 2010 et indlæg med titlen Blog-terrorister.

Læs mere » “Bloggerens vilkår”


Kommunalt!

Jeg havde spidset mine blyanter og gjort klart, til hvad der skulle have været en fin lille undersøgelse, med en masse data, flotte grafer, tabeller, og med en rating af, hvordan kommunerne klarede sig indbyrdes. Men det viste sig hurtigt, at der ikke rigtigt var så meget at undersøge.

På trods af, at Facebook klart er blandt danskernes foretrukne sociale medie er det kun 18 ud af landets 98 kommuner, der har en side på Facebook. Det svarer til, at 82% af kommunerne ikke er repræsenteret på Facebook med egen side.

Geografisk set er der flest kommunerne vest for storebælt, som har taget Facebook til sig. Det drejer sig om i alt 12 de kommuner. Øst for storebælt er der kun 6 kommuner, som benytter sig af Facebook.

Det er svært at sige, om det er imponerende, at så mange kommuner er kommet på Facebook; eller om det bare er trist, at så få er tilstede.

Læs mere » “Kommunalt!”


Stigende mobilt internetforbrug

I følge NYT – FRA DANMARKS STATISTIK, Nr. 273 fra 18. juni 2010, kan man læse, at brugen af det mobile internet er steget betragteligt de seneste par år. Således er  andelen, som anvender en håndholdt computer til at gå på nettet, er tredoblet siden 2008. Samtidig er mobil netadgang via 3G mobiltelefoner også i pæn vækst i samme periode. Bærbare computere er dog fortsat mere populære end mobiltelefoner til at mobil adgang til nettet.

Læs mere » “Stigende mobilt internetforbrug”


Baltic Supremacy: Hvorfor skyder de på danskerne?

Sommeren er næsten forbi og det er ved at være tid til at trække i arbejdstøjet igen. Men her på falderebet en lille historie fra min tur i ferielandet, som blandt andet involverede en tur til broderlandet hinsidan.

Et af de kulturelle indslag i ferien var et besøg på Marinemuseet i Karlskrona, hvor man kan få fortællingen om den svenske flådes historie og udvikling, hvilket naturligvis også er historien om utallige slag mellem den svenske og danske flåde.

Har man bare en anelse saltvand i årene og kan lide historie, er det skønt at få den fortælling krydret med rigtige skibe, skibsmodeller, tableauer af søslag, sabler, beskøjter, krudt, kugler og kanoner. Og fordybet i denne maritime fortælling gik turen så gennem museet. Det vil sige lige indtil jeg hørte en lille tysk dreng, forundret spørge sin far: Hvorfor skyder de på danskerne?

Læs mere » “Baltic Supremacy: Hvorfor skyder de på danskerne?”


Må – må ikke … II

Fra 9. til 19. april 2010 har et spørgepanel hos Lederne svaret på spørgsmål om “Lederes holdning til og brug af sociale medier”. Spørgsmålene er gået bredt på brugen af sociale medier, som eksempelvis Facebook, Twitter og LinkedIn, men ikke noget specifikt socialt medie som sådan. Grundlaget for rapporten er svar fra 1.781 medlemmer. Det er der kommet en række interessante tal ud af.

Overordnede set er lederne splittet i brugen af sociale medier. 48 % svarer ja til, at medarbejderne i deres virksomhed må benytte de sociale medier i arbejdstiden, hvortil 52 % svarer nej. Og som det konkluderes i undersøgelsen, så er der “således stor forskel på, hvordan virksomhederne tackler medarbejdernes brug af sociale medier”.

Læs mere » “Må – må ikke … II”


En aftale er en aftale er en aftale

Justitsministeriets udvalg om retsvirkningerne af digital signatur mv., der blev nedsat i 1998, har afsluttet sit arbejde med beretningen “Elektronisk aftaleindgåelse og handel”, kan man læse af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet (“Ingen aftaleretlige problemer ved digital aftaleindgåelse”, 29. juni 2010, http://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse+M5e4597910a7.html).

I den forbindelse siger Justitsminister Lars Barfoed at ”Elektronisk aftaleindgåelse og handel bliver stadig mere udbredt, og det er derfor med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at de eksisterende aftaleretlige regler efter udvalgets opfattelse giver domstolene et godt grundlag for at løse de spørgsmål, som elektronisk aftaleindgåelse og handel kan give anledning til.”

I beretningen konkluderer udvalget, at “Digital aftaleindgåelse og handel giver ikke særlige aftaleretlige problemer” og at “de gældende aftaleretlige regler giver domstolene et tilstrækkeligt grundlag for at løse de spørgsmål, som elektronisk aftaleindgåelse og handel kan give anledning til. Udvalget stiller derfor ikke forslag om lovændringer.”

Læs mere » “En aftale er en aftale er en aftale”