All work and no play makes Jack a dull boy

Under store overskrifter, som “Facebook-krig er brudt ud i Folketinget”, “Thor P ønsker Facebook ud af Folketinget”, “Politiker skrev på Facebook 59 gange under debat”, “Facebook-amok” tiltrak brugen af nye medier, som Facebook og Twitter opmærksomhed, under folketingets afslutningsdebat.

På dr.dk kunne man læse: “Mens afslutningsdebatten i Folketingssalen foregik på talerstolen og fra pladserne i tinget, så havde flere folketingspolitikere travlt med at paralleldebattere på det sociale netværk Twitter.” (“Gang i Twitter under afslutningsdebat”, 3. juni 2010, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/06/03/163134.htm?rss=true)

En af personerne i fokus var socialdemokraten Sophie Hæstorp Andersen, der under debatten benyttede sig af Socialdemokraternes nye livechat fra Folketingssalen.

Til dr.dk siger Sophie Hæstorp Andersen: “I en debat på 12 timer er det umuligt at koncentrere sig hele tiden. I stedet for at gå ud og drikke en kop kaffe eller læse avis lige som regeringens ministre, bruger jeg faktisk tiden aktivt på at tale med vælgerne.” (“DF: Facebook i folketingssalen flytter fokus”, 4. juni 2010, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/06/04/085319.htm)

Det fik Folketingets formand, Thor Pedersen (V), til at sætte medlemmernes brug af sociale medier som Facebook og Twitter i folketingssalen på den politiske dagsorden. (“Facebook-krig er brudt ud i Folketinget”, http://jp.dk/indland/indland_politik/article2087713.ece).

Thor Pedersen sekunderedes af Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, der til JyllandsPosten siger: “Nu forstår jeg bedre, hvorfor man aldrig kan få et ordentligt svar fra Socialdemokraterne. Hvor vi andre forholder os til det, som bliver sagt fra talerstolen, så sidder de med hovedet nede i en computerskærm. De er mindre og mindre engagerede i debatterne i Folketingssalen. Det, synes jeg, er trist.”(“Politiker skrev på Facebook 59 gange under debat”, 3. juni 2010, http://jp.dk/indland/indland_politik/article2086756.ece)   På DR citeres han for at sige, at Socialdemokraterne bruger for “meget tid på deres Facebook-profil og for lidt tid på at koncentrere sig om debatterne i Folketingssalen.” (“DF: Facebook i folketingssalen flytter fokus”, 4. juni 2010, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/06/04/085319.htm)

Man kan vælge, som Thulesen Dahl gør, at betragte det som manglende engagement i debatten i folketingssalen, eller som Sophie Hæstorp Andersen, som en aktiv dialog med vælgerne under afslutningsdebatten. Men der er mere til det.

Metakommunikation: Ung eller gammel
I Ræson nr. 11, kunne man i april læse et indlæg af Rasmus Tue Pedersen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, om Facebook som politisk platform, hvor en af hans betragtninger om politikeres brug af sociale medier går på, at politikere kan “signalere modernitet ved at bruge disse medier. Og omvendt kan de naturligvis også beskyldes for at være gammeldags, hvis de ikke bruger dem. Politikerne brug af sociale medier kan dermed ses som en form for metakommunikation, hvor det vigtige ikke er, hvad man siger igennem disse medier.” (Ræson, 2. årgang nr. 11 – 14. April 2010, “Medier og politik: Facebook som politisk platform?/Facebookrati?”, http://issuu.com/raeson.dk/docs/raeson140410, eller via www.raeson.dk)

Netop det synspunkt udtrykker Folketingets formand, Thor Pedersen, da han til Politiken siger, at han nok er “Nogle mener jo, at man både kan synge, spille, skrive og lytte og alt muligt på samme tidspunkt. Jeg er nok mere gammeldags og mener, at det har noget at gøre med nærvær, og at man koncentrerer sig om det, der foregår. Men det er nok et meget gammeldags synspunkt« (“Facebook-krig er brudt ud i Folketinget”, 3. juni 2010, http://politiken.dk/indland/article986506.ece).

Synspunktet slog senere igennem på lederpladsen hos Jyllands-Posten, hvor avisen skrev: “Folketingets formand, Thor Pedersen, har gjort sit for at værne om respekten for Folketinget, blandt ved at gøre opmærksom på, at det er demokratiets fornemste højborg, og at »det aldrig har været meningen, at der skal være dialog med borgerne i Folketingssalen.«” (“Rød legestue”, 6. juni 2010, http://jp.dk/opinion/leder/article2089349.ece).
Metakommunikationen her er klokkeklar: De unge mangler respekt for folketingets arbejde.

På den anden side, så indtager medlemmerne af oppositionen præcist den modsatte position i metakommunikationen. Det radikale folketingsmedlem Anne Marie Geisler Andersen siger til JyllandsPosten: “Det er en gammeldags holdning. Når vi nu har trådløst netværk i Folketinget, er det da mærkeligt, at man ikke skal bruge det”. Derpå får hun elegant trukket konflikten op mellem gamle og nye medier: “Om man sidder og læser avis, sover eller opdaterer Facebook må jo være op til det enkelte medlem” (“R: Gammeldags at forbyde Facebook”, 3. juni 2010, http://jp.dk/indland/indland_politik/article2087199.ece).

Man ser nærmest for sig, hvordan de aldrene medlemmer tager sig en morfar under avisen, mens de yngre, dynamiske medlemmer af tinget er travlt optaget af at kommunikere med deres vælgerbaser.

I en pressemeddelelse fra Socialdemokraternes IT-ordfører, Yildiz Akdogan, skærpes tonen yderligere. Akdogan skriver, at det er “sort logik, at Thor Pedersen og Dansk Folkeparti vil forhindre borgernes direkte engagement i demokratiet. I stedet for at bygge mure om debatten i folketingssalen bør de erkende, at vi lever i det 21. århundrede. Her er vælgerne en vigtig del af debatten, og envejskommunikation er en saga blot”. (“Facebook i folketingssalen gavner demokratiet”, 4. juni 2010, http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=710286&menuID=700835&menuAction=select&topmenuID=700835).  Ikke nok med, at det er en gammeldags holdning formanden indtager – den er også repressiv og udemokratisk.

Twittertinget
Tager man et kig på www.twittertinget.dk, der tjener som overbliksside over de seneste tweets fra danske folketingspolitikere er det helt klart, at det er de yngre politikere.

Det fremgår på også www.twittertinget.dk at 15.52% af de danske folketingsmedlemmer twitter. Fordelingen mellem regeringens parlamentariske grundlag og oppositionen er i oppositionens favør: 18,52% af oppositionens politikere twitter, mens der blandt de regeringsbærende partier kun er 12,90%.

Det er bemærkelsesværdigt, at der hverken er nogle blandt Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis folketingsmedlemmer på twitter.

Medie bias?
Og måske kan man ane konturerne af endnu et lag: Hvor de trykte aviser rykker sammen om citat-historier, der i det store hele er kritiske i forhold til folketingsmedlemmernes brug af sociale medier, så er der tilsyneladende en anden tilgang blandt bloggere. Eksempelvis kunne man på Anders Colding-Jørgensen blog læse følgende indlæg:  “I disse dage kan man se Folketingets formand udtrykke frustration over at tingets medlemmer bruger Twitter og Facebook under debatter og øvrigt arbejde i tinget. Men faktisk burde han istedet være stolt og begejstret – for det viser faktisk at skiftende regeringers målsætninger om at Danmark skal være en “førende IT-nation”, er ved at lykkes.” (Anders Colding-Jørgensen: “Tillykke, Thor! Twitter og Facebook i Folketinget er et udtryk for at Danmark er blevet en “IT-nation””, 4. juni 2010, http://virkeligheden.dk/2010/tillykke-thor-twitter-og-facebook-i-folketinget-er-et-udtryk-for-at-danmark-er-blevet-en-it-nation/)

Tilsvarende skriver Lars Jakobsen begejstret om Socialdemokraternes nye livechat: ”Det er ganske enkelt et fremragende initiativ som Socialdemokraterne har lavet, der bringer debatten ud til folket via sociale medier. Det er godt at moderne kommunikation bruges på den måde i at give folket indblik og muligheder, i den tidligere ellers så lukkede verden i folketinget.” (“Facebook i folketingssalen styrker ytringsfriheden og demokratiet”, 4. juni 2010, http://larsjakobsen.com/blog/?p=328)

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *