Afslutningsdebat 2013

I uge 22 var det Folketingets afslutningsdebat, som prægede folketingsmedlemmernes aktiviteter på Facebook. Og med afslutningsdebatten fulgte kritik fra socialdemokratiske folketingsmedlemmer rettet mod Venstre, samt kritik fra Det Radikale Venstres folketingsmedlemmer mod Dansk Folkeparti.

Når man ser på hvordan politik formidles i nyhedsmedierne, får man ofte indtrykket af, at politikerne bruger det meste af deres tid på, at kritisere hinanden og de andres partier. Og det er indimellem fristende, at påstå, at det er kendetegnende for danske folketingsmedlemmers brug af Facebook. Men det er imidlertid ikke tilfældet. Almindeligvis ligger kritikken fra folketingsmedlemmerne på Facebook af andre partier på mellem 2 og 4 procent. Men i uge 22 var kritikken helt oppe på 6,5 procent. Og det er højt.

Det bemærkelsesværdige ved kritikken i uge 22, var at den overvejende var envejs: Fra socialdemokratiske folketingsmedlemmer mod partiet Venstre. Og fra folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre mod Dansk Folkeparti.

Men udover den kritik, der var rettet mod partierne som sådan, så er det værd at bemærke, at i særdeleshed socialdemokratiske folketingsmedlemmer brugte en del energi på Facebook, på at kritisere og håne Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.

Løkke Rasmussen havde til gengæld gjort det nemt for dem, med sin besynderlige udtalelse om, hvornår noget var et standpunkt og hvornår det var en holdning. Men derudover blev han angrebet for ikke at gøre brug af folketingets talerstol.

Og som om det ikke var nok, så blev der, som et led i den negative kampagne mod Venstres formand, herudover linket en del til hjemmesiderne www.løkkepåtalerstolen.dk og www.zigzagvenstre.dk

Lægger man kritik rettet mod partier, kritikken af Lars Løkke Rasmussen, kritik af andre personer, samt kritik af statsministeren sammen, så når det op lige knap 13 procent af det samlede antal statusopdateringer fra folketingsmedlemmerne på Facebook.

Og det var usædvanligt.

Hvad snakkede folketingsmedlemmerne om på Facebook i uge 22?

Afslutningsdebat
Afslutningsdebatten fyldte mest på Facebook i uge 22. Og det var i høj grad folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne, Venstre og Det Radikale Venstre, som var aktive på spørgsmålet. Afslutningsdebatten udgjorde 12,8 procent af alle statusopdateringer.

Personlige spørgsmål
De personlige spørgsmål var igen på andenpladsen i uge 22. Men emnet ligger meget lavere end sædvanligt. De personlige spørgsmål udgjorde kun udgjorde 6,7 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Kritik af andre partier
Emnet, Kritik af andre partier, kom ind på en klar tredjeplads. Det var især statusopdateringer fra Socialdemokrater, som kritiserede Venstre, der prægede spørgsmålet. Men der var også en væsentlig andel statusopdateringer fra Det Radikale Venstre, som kritiserede Dansk Folkeparti. Emnet udgjorde 6,5 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Lokalstof
De lokale spørgsmål nåede ind på en fjerdeplads. En del folketingsmedlemmer har været hjemme i kredsene og det kunne ses 5,1 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Medierne
Medierne kom igen ind på ugens femteplads. Det var især Venstres folketingsmedlemmer, som havde kommentarer til området. Medierne udgjorde 5,1 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Folketingsmedlemmerne foretog 741 statusopdateringer i uge 22
I uge 22 blev der foretaget 741statusopdateringer af de folketingsmedlemmer, der er på Facebook. Det er en stigning på 12,3 procent i forhold til ugen før.

Det er flere end ugen før og det skyldes at Venstres folketingsmedlemmer har postet omkring det antal statusopdateringer som de plejer.

Venstres folketingsmedlemmer nåede 208 statusopdateringer, hvilket svarer til 28 procent af det samlede antal statusopdateringer.

Socialdemokraternes folketingsmedlemmer postede 159 statusopdateringer, hvilket svarer til 22 procent af det samlede antal.

Igen var Det Radikale Venstres folketingsmedlemmer godt med pg postede 110 statusopdateringer, hvilket svarer til 15 procent af statusopdateringerne.

Det Konservative Folkepartis folketingsmedlemmer kom op på 2 procent.

Udviklingen kan ses på grafen, mens fordelingen af statusopdateringer vises på lagkagediagrammet. Procenttallene er afrundet.

Hyllesteds tabeller i uge 22: Liberal Alliance tager føringen. Venstre stadig under niveau
Folketingsmedlemmerne fra Liberal Alliance var de mest aktive i uge 21, mens folketingsmedlemmerne fra Det Radikale Venstre tog sig af andenpladsen. Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti var igen over gennemsnittet med et niveau på 5,7.

I denne uge ligger folketingsmedlemmerne fra Venstre på 4,7 og er dermed igen under gennemsnittet på 4,9. I denne uge er de dog ikke langt fra.

Det ser ud til, at folketingsmedlemmerne fra Socialdemokraterne og SF har tabt pusten en smule, mens folketingsmedlemmerne fra Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har været lidt mere aktive.

Ugens gennemsnit, der vises som den sorte stiplede linje på grafen, lå på 4,9 statusopdateringer pr. folketingsmedlem.

Hyllesteds lille tabel for uge 22:
Liberal Alliance: 7,6
Det Konservative Folkeparti: 2,9
Socialdemokraterne: 3,6
Socialistisk Folkeparti: 3,7
Venstre: 4,7
Enhedslisten: 4,3
Det Radikale Venstre: 6,5
Dansk Folkeparti: 5,7

AVG: 4,9

Folketingsmedlemmerne fik 1.200 nye followers på Facebook i uge 22
I uge 22 var det Venstre og Dansk Folkeparti, som fik samlet flest nye followers på Facebook

Det var en sløv uge, hvad angår followers, og den øvrige tilgang blev fordelt nogenlunde ligeligt. SF måtte igen notere tilbagegang. Denne gang på hele 258 followers.

Med de 1.200 nye followers har folketingsmedlemmerne i alt fået 146.770 nye followers i denne Folketingssamling.

Herunder kan du se fordelingen:
Dansk Folkeparti: 27.092
Det Konservative Folkeparti: 6.288
Det Radikale Venstre: 8.968
Enhedslisten: 22.117
Liberal Alliance: 15.020
SF: 27.575
Socialdemokraterne: 19.210
Venstre: 20.500

Folketingsmedlemmernes samlede antal followers er 31. maj 2013 steget til 1.097.989.

Socialdemokraterne har stadig flest, efterfulgt af Venstre og SF.

Den samlede fordeling ser således ud:

Dansk Folkeparti: 59.101
Det Konservative Folkeparti: 34.396
Det Radikale Venstre: 97.055
Enhedslisten: 123.420
Liberal Alliance: 45.156
SF: 172.230
Socialdemokraterne: 323.221
Venstre: 243.410


Med Hyllesteds tabeller beregnes aktivitetsniveauet i forholdet mellem antallet af statusopdateringer relativt til antallet folketingsmedlemmer. Hyllesteds lille tabel viser aktivitetsniveauet for en uges statusopdateringer, mens Hyllesteds store tabel beskriver et partis folketingsmedlemmers aktivitetsniveau fra uge til uge og den kan ses på udtrykt på grafen.

Hyllesteds tabeller bygger på en ret enkel metode, som er foreslået af Kasper Hyllested, https://twitter.com/kasperhyllested. Man tager antallet af statusopdateringer relativt til antal personer/mandater for at givet et retvisende billede.

Fordeler man eksempelvis Socialdemokraternes 43 folketingsmedlemmer, så poster denne gruppe eksempelvis 124 statusopdateringer i en uge, hvilket giver en fordeling på 2,9 statusopdatering per medlem.


Ovenstående blev først offentliggjort 4. juni 2013 på www.facebook.com/troels.runge

Jeg har samlet tallene her på bloggen for historikkens og fuldstændighedens skyld. Derfor er det ikke muligt, at kommentere dem yderligere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *